Indimellem er TV fyldt med billeder af glade oprørere.
De hylder sig selv og deres kamp mod diktatorer ved at affyre pistol- og geværskud op i luften.
Det har fået vores læser Allan Kimmer Jensen til at spekulere på, om det ikke er en risikabel ting at gøre.
»Vi har på mit arbejde diskuteret, hvad der sker, når de som i Libyen skyder op i luften (under Det Arabiske Forår i 2011, red.). For dét, der bliver skudt, må da komme ned igen - og være ret farligt,« skriver Allan Kimmer Jensen til Spørg Videnskaben.
Han undrer sig over, hvor langt fra affyringsstedet projektilet havner, og om det er farligt der, hvor det falder ned.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Projektilet vil lande et par kilometer væk
I håb om at finde et svar kontakter Spørg Videnskaben Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
»Hvor projektilet lander afhænger af dets hastighed, vinklen, det bliver affyret i, og vindmodstanden,« fortæller han.
»Hvis vindmodstanden er temmelig lille, vil projektilet falde i en parabelbane (buet bane, red.). Sandsynligvis vil det lande et par kilometer fra affyringsstedet,« forklarer Ulrik Ingerslev Uggerhøj.
Genvinder ikke hele farten på vej ned
Men hvor farligt projektilet er, når det falder ned, er han mere i tvivl om.
»Det vil have mindre fart på, når det falder ned, end når det flyver op. Projektilet vil miste fart på vej op, og kun en del af den fart vil det genvinde, når det falder igen.«
»Men hvor farligt det er, har jeg svært ved at sige. Det må man i virkeligheden spørge en militærmand om,« siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj.
I jagten på et svar ringer Spørg Videnskaben derfor til Hærens Kampskole og seniorsergent Jesper Dueholm.
Stor dødelighed blandt ramte
Jesper Dueholm er ikke i tvivl om, at det er en farlig tradition, når man vælger at affyre sit våben op i luften.
Han fortæller, at man er i stor livsfare, hvis man bliver ramt af et faldende projektil.
De falder typisk med 50-75 m/s.
»En undersøgelse fra Los Angeles, USA, med 118 patienter, der er blevet ramt, har vist, at helt op til 32 procent af ofrene døde, og 51 procent fik alvorlige skader.«
»Det er altså farligere at blive ramt af et projektil ovenfra end forfra, hvor dødeligheden kun er 6 procent,« siger Jesper Dueholm.
Den høje dødelighed hænger sammen med, at man typisk bliver ramt i hovedet, hvis man er så uheldig at blive ramt.
\ Studie fra 2024: Flest drenge blev ramt
Et studie fra 2024 har registreret og analyseret tilfælde af skader relateret til fejring med skydevåben (CGRI).
I studiet indgik patienter, der blev indlagt på tre forskellige hospitaler i to byer i Tyrkiet over en 10-årig periode fra 2014 til 2023.
Resultaterne viste:
- 48 tilfælde af skader, der var relateret til fejring med skydevåben.
- Af disse tilfælde var 31 (svarende til 64,6 procent) mænd, og heraf var drenge i aldersgruppen 0-17 år den mest berørte gruppe.
- Hoved, hals og ansigt var de oftest ramte områder (19 af tilfældene svarende til 39,6 procent).
- 8 tilfælde (16,7 procent) resulterede i dødsfald.
- Flertallet af hændelserne fandt sted i landdistrikter.
Kilde: Turkish Journal of Trauma and Emergency Surgery (2024)
Lille sandsynlighed for at blive ramt
Til gengæld er risikoen for at blive ramt meget lille.
»Det store held er, at meget få bliver ramt. Hvis man vil ramme en person inden for det område, hvor projektilet kan falde, skal man statistisk set skyde 40-80 millioner projektiler op i luften.«
»Så risikoen for at blive ramt er lille, men bliver man ramt, er risikoen for at dø stor,« siger Jesper Dueholm.
Jesper Dueholm fortæller, at farligheden desuden afhænger af projektilet og det våben, der affyrer det.
Spørg Videnskaben takker Jesper Dueholm og Ulrik Ingerslev Uggerhøj for hjælpen med at finde svar, og Allan Kimmer Jensen for det gode spørgsmål.
Du kan også selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben.
