Hvad bestemmer menneskers reaktionshastighed?

Det er fedt at have en høj reaktionshastighed. Så har man større chance for at redde tallerkenen fra at ramme gulvet og kan få lov til at svare først i Jeopardy.

»Men hvad er det egentlig, der bestemmer menneskers reaktionshastighed?« spørger Peter, en af Videnskab.dk’s læsere, som har sendt en e-mail til Spørg Videnskaben.

Til at svare på spørgsmålet har vi taget fat i Jens Bo Nielsen, der er professor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, og som forsker i motorisk kontrol.

Sensorisk oplevelse

En reaktion på noget kan beskrives i tre forskellige faser: den sensoriske oplevelse, bearbejdelsen af oplevelsen og til sidst den motoriske respons.

Den sensoriske oplevelse har mange facetter.

Hvad tænker du for eksempel på, når du hører ordet ‘reaktionshastighed’?

Måske tænker du på en sport, hvor man skal reagere på et startskud, måske en bilist, der skal nå at undvige et dyr på vejen eller måske på din evne til at klaske en myg, når du mærker den på huden.

Fælles for alle tre er, at de indebærer en sensorisk oplevelse. De sensoriske input er dog helt forskellige: Den ene er auditiv, den anden visuel, og den tredje handler om berøring.

»Det første element i reaktionshastighed er det sensoriske input. Det kan komme i mange former, og det har naturligvis betydning for hastigheden,« siger Jens Bo Nielsen.

Hvis man skal måle nogens reaktionshastighed, kan det for eksempel ikke nytte noget at sammenligne en reaktion på en lyd med en reaktion på berøring.

»Høre-, syns- og følesans bruger forskellige nervebaner. De forskellige input udløser altså noget forskelligt i krop og hjerne,« siger Jens Bo Nielsen.

Beslutningen skal tages

Den næste fase er processeringen, hvor man bliver opmærksom på, at man skal reagere.

»Processeringen handler om at opfange stimulus og bearbejde det, så man kan reagere på det,« siger Jens Bo Nielsen.

Det handler altså blandt andet også om at tage en beslutning, og hvor hurtig man er til at reagere på den ene eller anden måde.

Hvis man tager udgangspunkt i en sport, hvor en person skal reagere på en startpistol, skal deltagerne ikke træffe nogen særlige beslutninger. De ved, at de hurtigst muligt skal begynde at løbe, når de hører braget.

»Hvis vi oplever en pludselig lyd, har vi også en evne til at reagere rigtig hurtigt helt uden at tænke over det lidt ligesom en antilope, der pludselig skal løbe fra en løve,« siger Jens Bo Nielsen.

I andre situationer skal man tage en beslutning ud fra det sensoriske input, og det kan være meget forskelligt fra person til person, hvor dygtig man er til det.

Når beslutningen er taget i processeringen, bliver signalet sendt videre i systemet, så der kommer en motorisk respons.

Skærpet reaktionshastighed

Selve processeringen kan man dygtiggøre sig i og på den måde skærpe ens reaktionshastighed. Det har fodboldspillere for eksempel meget fokus på.

De skal tage højde for en masse faktorer, når de skal tage en beslutning i en fodboldkamp, modsat hurtigløberne, der først og fremmest bare skal være hurtige til at komme fra start, når de hører startpistolen.

»Fodboldspillernes ageren på fodboldbanen er i vid udstrækning baseret på ubevidste beslutninger, der bliver taget meget hurtigt,« siger Jens Bo Nielsen.

De træner sig til at reagere på deres mavefornemmelser, og det gør dem i stand til at reagere hurtigere. Der kan på den måde eksekveres på processeringen i hjernen hurtigt.

»Noget af det, der gør topatleter særlige, er, at de mestrer spillet så godt, at de kan tillade sig at flytte tankerne væk, så de handler ubevidst,« siger Jens Bo Nielsen.

Genetik spiller en lille rolle

Reaktionshastighed handler altså ikke så meget om, at nerveledningens hastighed er hurtigere hos nogle og langsommere hos andre. Det handler snarere om selve det at tage en beslutning.

»Det handler mest om, at der er for meget bearbejdning i forskellige baner, før der bliver truffet en beslutning. Det ligger mere i den kognitive beslutningstagen og ikke i den konkrete forbindelse,« siger Jens Bo Nielsen.

Reaktionshastighed har desuden stort set heller ikke noget at gøre med genetik, forklarer Jens Bo Nielsen.

»Der er så bred variation i reaktionshastighed, at man ikke kan sige, at det er bestemt af noget biologisk. Der er heller ikke noget, der viser, at kvinder på baggrund af deres køn skulle have en langsommere reaktionstid end mænd,« siger Jens Bo Nielsen.

Alderen trykker

Ældre mennesker har dog sværere ved at holde reaktionerne skarpe. Det skyldes, at alderen påvirker vores reaktionstid, fordi hjernen stille og roligt mister sin skarphed.

»Ældre menneskers reaktionstid bliver længere og længere, og det er blandt andet problematisk i trafikken. Det er også derfor, de oftere taber ting og falder uden at nå at tage fra,« siger Jens Bo Nielsen.

De når ganske enkelt ikke at processere den sensoriske oplevelse og sætte den motoriske reaktion i gang, før de har ramt gulvet.

At alderen påvirker er med til at svare på spørgsmålet om, hvad der bestemmer menneskers reaktionshastighed: Det handler om, hvor hurtige vores hjerner er til at tage en beslutning om en reaktion, og det kan man træne.

Der findes flere metoder til at undersøge reaktionshastighed, analoge såvel som digitale. Du kan undersøge din egen reaktionshastighed og se den i forhold til gennemsnittet ved at tage en test her.

Tak for spørgsmålet til Peter. Der bliver kvitteret med en Videnskab.dk-T-shirt for at have stillet et godt spørgsmål.

Også tak til Jens Bo Nielsen for at hjælpe os med at svare.Hvis du har et spørgsmål, du synes, vi skal tage op, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

Kilder:

• Jens Bo Nielsens profil (KU)