Det lyder som et vildt fremtidsscenarie, når man hører, at man kan hælde lidt materialer i en maskine, trykke på en knap på computeren og få bygget næsten hvad som helst uden selv at skulle røre en finger.
Men primitive udgaver af vidundermaskinen har eksisteret i over 20 år og kaldes 3D-printere, fordi de fra bunden og op lag på lag printer objekter ud i tre dimensioner.
Almindelige 3D-printere koster mindst 100.000 kroner og bruges mest af firmaer til at skabe modeller af arkitektur, designs eller hurtige prototyper af produkter.
Men det spås af blandt andre Jeremie Pierre Gay, der selv er igang med at bygge en 3D-printer i Aalborg, at 3D-printeren om ganske få år bliver meget billigere, rykker ind hjemmet og bliver en slags lille, personlig fabrik.
3D-printeren kan bygge næsten alt
En typisk 3D-printer virker ved at lægge en tynd bund af pulver. Maskinen limer derefter dele af pulveret sammen med en klæbrig væske eller belyser det med en laser, så mønstre i pulveret smelter sammen og danner fast form.
3D-printeren gentager processen lag for lag ovenpå. Til sidst blæses det løse pulver væk og tilbage står kun det faste, sammensatte pulver, der nu danner en tredimensionel form.
I princippet kan man bygge alle tænkelige strukturer, og år for år udvikles metoder til at printe med flere slags materialer, så man forestiller sig, at printerne en dag kan bygge næsten alt.
Print en reservedel til bilen
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Blander man for eksempel metal i pulveret, kan en 3D-printer bygge funktionsdygtige reservedele til biler.
Med en 3D-printer kan man således holde liv i gamle biler, som den amerikanske talkshowvært og bilentusiast Jay Leno forklarer i denne video.
»Lad os prøve at se os selv om fem år: Du elsker gamle biler, og du har et værksted, hvor du reparerer en gammel bil. Du opdager, at du mangler en del, og du kan ikke finde denne del nogen steder, fordi ingen længere producerer bilen,« fortæller den franske 3D-printerekspert Jeremie Pierre Gay.
»Med en 3D-printer baseret på laserteknologi kunne man bygge en metaldel i et snuptag. Delen ville være så perfekt, at der ikke længere er tale om en prototype; det er det færdige produkt,« fortsætter han.
»Man kan selv designe produktet, eller bilproducenten kan sælge 3D-tegninger af reservedele til bilen på nettet. Folk kan så købe 3D-modellen og måske modificere den, og så vil de være i stand til at tilpasse alt i bilen til deres individuelle behov,« siger Jeremie Pierre Gay.
Enhver handymands drøm
Det samme gælder, hvis noget i hjemmet går i stykker.
»Lad os sige, at man har en vaskemaskine, der ikke længere virker. Inden man smider den væk og køber en ny for 10.000 kroner, så kan man prøve at åbne den for at se, hvad der er galt. Ofte vil man indse, at det er en lille bitte plastikdel, der er gået i stykker, og det er derfor, at hele maskinen ikke virker,« fortæller han.
»I princippet kunne man gå hen til sin 3D-printer, der har en 3D-skanner indbygget. Man skanner den lille del ind, printer en ny ud og udskifter den, og så virker maskinen igen. Man kunne bruge den til at reparere alt. Det er enhver handymands drømmeværktøj,« siger den franske 3D-printerekspert, der selv samarbejder med Aalborg Universitet om udviklingen af en printer, der kan 'udskrive' levende organer.
Julemandsmaskine
Falder en glasskål ned på gulvet og går i stykker, så kan man i fremtiden med en 3D-printer blot knuse glasset og genbruge materialet til at printe en ny.
Jeremie Pierre Gay forklarer, at 3D-printeren også er blevet kaldt en julemandsmaskine, fordi den kan bruges til at printe al slags legetøj. For eksempel kan man allerede nu printe sin egen figur i World of Warcraft, så man får virkeliggjort sin helt egen, unikke actionman.
Printerne vil også blive i stand til at spytte elektronik ud, så det ifølge Jeremie Pierre Gay om 10-15 år vil blive muligt at printe en ny fjernbetjening, hvis den gamle skulle blive væk.
3D-printer kan kopiere sig selv
Kirurger vil også kunne drage nytte af 3D-printere. De vil kunne printe en model af en patients knogler, som de kan øve sig på, inden de går i gang med selve operationen. Derudover kan printeren bygge implantater, der er individuelt tilpasset til patienten.
Den hellige gral er en 3D-printer, der kan kopiere sig selv. Og den opfindelse er faktisk på vej. Den selvreplikerende printer kaldes RepRap, og udviklingen af maskinen er nået så langt, at den kan bygge 60 procent af en 3D-printer - de elektroniske komponenter må man selv købe særskilt og sætte ind i maskinen.
Materialerne til at lave en RepRap koster kun 3.500 kroner. Så alle kan få deres helt egen 3D-printer og tilmed printe en kopi til naboen.
