Den flyvende bil kommer på markedet i 2017
Slovakiske udviklere håber at blive de første producenter, som vil få forbrugerne til at interessere sig for en kombination mellem en bil og en flyvemaskine.

AeroMobil kan flyve med 200 kilometer i timen og køre med 160 kilometere i timen. (Foto: Aeromobil.com)

AeroMobil kan flyve med 200 kilometer i timen og køre med 160 kilometere i timen. (Foto: Aeromobil.com)

Når Marty McFly og Doc Brown kaster sig ud i en af deres legendariske tidsrejser i filmtrilogien »Tilbage til fremtiden«, flyver de på et tidspunkt 30 år frem og ender i 2015. De to filmhelte klarede turen på ganske få sekunder, men vi andre måtte altså gøre det på den gammeldags måde og bruge tre årtier på rejsen.

Nu står der endelig 2015 på vores kalender, og selvom vi stadig har cirka et halvt år til oktober, hvor Doc og Marty forsøger at løse alverdens problemer, er det på sin plads at konstatere, at vi næppe når at udvikle og masseproducere de let svævende, flyvende biler, filmen blev berømt for inden da.

Læs også: 'Nu findes hoverboardet i virkeligheden'

Det behøver dog ikke betyde, at flyvende biler ikke har nogen fremtid, mener slovakiske udviklere, der begyndte at arbejde med at skabe en bil/fly-kombination, allerede samme år - 1990 - som den sidste »Tilbage til fremtiden«-film udkom.

Udviklerfirmaet, der hedder AeroMobil, har brugt de 25 år på at præsentere fire prototyper: AeroMobil 1.0, 2.0, 2.5 og 3.0. Videoen med den aktuelle AeroMobil 3.0 har fået over otte millioner visninger på Youtube, hvor den blev offentliggjort i oktober sidste år:

Video: AeroMobil

Bilen transformerer sig selv til en flyvemaskine

AeroMobils teknologi er noget mere konventionel end den, vi kender fra »Tilbage til fremtiden«. Bilen svæver ikke i luften, men transformerer sig derimod fra en bil til en flyvemaskine ved at folde vingerne ud.

Egentlig er teknologien meget velkendt, og den er faktisk allerede blevet testet i midten af sidste århundrede, hvor det amerikanske projekt Aerocar fik luft under vingerne.

Sådan ser AeroMobil ud, når den er i bil-mode. (Foto: Aeromobil.com)

»De flyvende biler har været kendt i mange år og kommer op med jævne mellemrum,« konstaterer trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

»Der er flere udfordringer i det som for eksempel de regler, der gælder for, hvor du må lette og lande, samt regler for hvilket flyvecertifikat du skal have,« siger Harry Lahrmann, der er lektor ved universitetets Institut for Byggeri og Anlæg.

Der findes også begrænsninger og regler i forhold til, hvor og i hvilken højde man må flyve, og det kan derfor være sjovt - men ikke særlig praktisk - at investere i en dyr flyvende bil.

Slovakker satser på græsstriber langs motorvejene

De slovakiske udviklere peger imidlertid på, at både EU og USA pønser på nye elektroniske styringssystemer, der vil gøre det muligt at øge antallet af flyvemaskiner i det europæiske og det amerikanske luftrum.

Derudover er folkene bag AeroMobil så optimistiske, at de faktisk satser på, at der kommer såvel private som offentlige landingsarealer langs motorvejene.

»Det er en længere proces, så det kommer ikke til at ske i morgen,« erkender AeroMobils presseansvarlig Stefan Vadocz.

Han glæder sig dog over, at AeroMobil er i stand til at lande på en landingsbane, der blot er 100 meter lang. Og det behøver ikke nødvendigvis være en asfaltbane - en forholdsvis lige græsoverflade kan også gøre det.

AeroMobil kan også lette fra græsset. Der er dog brug for op til en 300 meter lang græsstribe, hvis man vil være sikker på at få maskinen op i luften.

AeroMobils motor styrer både hjulene og propellen. (Foto: Aeromobil.com)

»AeroMobil 3.0's prototype har fløjet syv timer i testflyvninger, og motoren har klaret 30 timers landkørsel. Jomfruflyvningen var en 20 kilometer cirkel ved en højde på 250 meter. I de kommende dage vil vi teste betydeligere højder og længere afstande,« oplyser Stefan Vadocz til Videnskab.dk.

Høje ambitioner og flere mål for den flyvende bil

AeroMobil bruger den samme motor - Rotax 912 - i luften og på jorden. Bilen er seks meter lang og 2,24 meter bred, når vingerne er foldet sammen.

Skifter man fra bil-mode til fly-mode og folder vingerne ud, bliver bredden mere end tredoblet - til 8,32 meter. Bilens maksimale hastighed er 160 kilometer i timen, flyvemaskinens - 200 kilometer i timen.

»Vi vil gerne genskabe glæden ved personlig transport og samtidig skabe et køretøj, som er flot, effektivt og bæredygtigt,« fastslår Stefan Vadocz, der har store ambitioner på vegne af AeroMobil.

Hvis det går, som opfinderne håber, kommer det i den grad til at køre for den flyvende bil. De regner nemlig med, at det ikke kun er millionærerne, der vil tage den til sig som en slags legetøj.

Målet er, at AeroMobil blandt andet skal gøre det nemmere at pendle i hverdagen samt nedbringe resursespildet på de korte flyveture.

Ekspert: Markedet er inferiørt

AeroMobils såkaldte passager pr. kilometer CO2-udslip vil imidlertid være stort, når man sammenligner den med en almindelig flyvemaskine, vurderer trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

Han giver dog slovakkerne ret i, at AeroMobil muligvis kan mindske resursespildet, hvis den erstatter nogle af de mindre private fly, som direktører i de helt store koncerner flyver i.

Der er plads til to passagerer i AeroMobil. Den ene af dem skal have et flycertifikat. (Foto: Aeromobil.com)

»Man kunne da sagtens forestille sig, at der var et marked der. Men det er i hvert fald et fuldstændig inferiørt marked i forhold til det samlede CO2-udslip,« siger Harry Lahrmann og fortsætter:

»I dag er det sådan, at mange af dem, der har en helikopter eller en flyvemaskine, lejer den ud, så snart de ikke bruger den. Danfoss har for eksempel et jetfly, fordi Mads Clausen har et certifikat, men når han ikke bruger flyet, bliver det lejet ud. Og jeg tror også, at det er noget af det samme med de helt rige mennesker i udlandet, selvom folk som Bill Gates nok har et fly, som andre ikke flyver i.«

Høj pris - men måske større efterspørgsel i fremtiden

Almindelige pendlere kommer formentlig slet ikke til at kunne bruge AeroMobil til ret meget. AeroMobils mindre fancy konkurrent, Terrafugia Transition, forventes at komme til at koste knap 300.000 dollar - uden de høje danske afgifter og skatter.

Og prisen for AeroMobil vil ligge endnu højere. Stefan Vadocz er dog stærk i troen og mener, at de kommende store forandringer i verden vil skabe efterspørgsel efter AeroMobil.

»I de næste 20 år vil man producere flere biler end i branchens indtil nu 110 år gamle historie. Alene i Kina vil vi have 221 byer med over en million mennesker i 2025, mens vi kun har 35 af den slags byer i Europa i dag,« argumenterer Stefan Vadocz, der håber på, at tredjeverdenslande vil tage AeroMobil til sig.

Infrastrukturen i de lande er nemlig så dårlig, at det ofte er umuligt at køre fra det ene sted til det andet, og man er nødt til at flyve i hvert fald en del af vejen.

»Kun tre procent af verdens overflade har vejinfrastruktur,« fastslår Stefan Vadocz.

Henry Fords gamle drøm

Der er et gammelt Henry Ford-citat højt oppe AeroMobils hjemmeside, Aeromobil.com:

»En kombination af en flyvemaskine og en bil er på vej. I kan godt smile af det, men den kommer,« lød det fra den legendariske bilfabrikant tilbage i 1940.

75 år er gået, og vi venter stadig på sådan en succesrig kombination. AeroMobil-folkene regner med at virkeliggøre Fords drøm om to år, i 2017, hvor deres bil/fly endelig bliver lanceret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.