I filmen 'Tilbage til Fremtiden II' suser Marty McFly i 2015 af sted på et slags flyvende skateboard, kaldet et hoverboard.
Kalenderen siger endnu ikke 2015, men allerede nu findes et virkeligt hoverboard.
Det er den amerikanske virksomhed Arx Pax, der har lavet en prototype på det flyvende skateboard, som de kalder Hendo.
Hendo er baseret på en magnetteknologi, der ved hjælp af et strømledende underlag kan holde dig svævende få centimeter over jorden.
Hendo kan bære op til 140 kilo uden problemer. Det skyldes de kraftige elektromagneter i boardet, hvor polerne ved hjælp af strømmen fra et batteri kan vende sig fra syd til nord i sådan en hast, at det skaber et modsatrettet magnetfelt i underlaget, som er strømførende.
Du kan i videoen ovenover se, hvordan hoverboardet fungerer i praksis.
Magnetfelt dannes af polers vending
Magnetfeltet i hoverboardet og underlaget svarer til, at du prøver at føre to ens magneter sammen.
Det betyder, at boardet afstøder underlaget, som i dette tilfælde er af kobber, der ikke er magnetisk.
Den manglende magnetiske effekt i kobber gør, at boardet ikke klistrer sig fast til underlaget. Men kobber har også en anden funktion. Det er nemlig strømledende, og det er nødvendigt, hvis magnetfeltet skal blive stærkt nok.
Der er bare ét problem ved denne metode, fortæller lektor Mogens Christensen fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
»Det, der er tricket i boardet, er, at du vender polerne hele tiden, og på den måde skaber du et magnetfelt. Men det æder en forfærdelig masse strøm, så du kan kun bruge det i omkring 7–10 minutter,« siger han.
Hendo kan ikke styres
Hendo er blot en prototype, og det betyder, at der stadig er mange elementer, som skal justeres.
Blandt andet skal Arx Pax finde ud af, hvordan man kan styre boardet, hvilket er den store udfordring lige nu.
»Det er en rigtig sjov idé, og det vil også være brugbart i haller, hvor man for eksempel kan spille air hockey og den slags. Men i den virkelige verden har det nok ikke meget gang på jord. Det skyldes til dels, at du ikke kan styre det, og det ville kræve et fortov af kobber,« siger Mogens Christensen, der forsker i energikonverterende materialer som for eksempel magneter ved Institut for Kemi og iNANO på Aarhus Universitet.
Magnetisme får tog til at svæve
Den fundamentale teknologi, der er anvendt i boardet, er ikke ny.
Den bruges allerede i en række magnetsvævebaner i blandt andet Japan og Shanghai i Kina, der tester funktionaliteten af magnet-tog. Den længste magnetsvævebane er 30,5 kilometer lang og går mellem det centrale Shanghai og Pudong lufthavn.
Opfinderen bag Hendo forestiller sig da også, at teknologien i hoverboardet kan bruges til langt større ting.
»Vores slutmål er at kunne flytte virkelig store objekter som bygninger med den her teknologi. Vi har ikke ramt nogle mure endnu, så det er interessant at se, hvor langt vi kan tage den her teknologi,« siger Greg Henderson fra Arx Pax i videoen.
Det ser altså ikke ud til, at der kommer hoverboards på hylderne denne jul, men starten på udviklingen af dem kan med tiden tage os tilbage til fremtiden.
