Biometri har begrænset anti-terroreffekt

Biometri bliver oftere og oftere brugt i arbejdet for større sikkerhed mod for eksempel international terrorisme.

Moderne biometrisk teknologi bruger kroppens karakteristika for automatisk at kunne identificere personer eller bekræfte deres identitet.

F.eks. erstatter fingeraftryk nogle steder processen med at vise legitimation.

Andre typiske eksempler på biometriske data er håndens facon, øjets iris, ansigtsgeometri og håndskrift.

Brugen blev i særdeleshed aktuel efter terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001.

Hensigten har siden da været, at teknologien skal øge sikkerheden og forhindre nye terrorangreb ved at gøre det vanskeligere for folk at optræde under andre identiteter end sin egen.

Teknologien ikke sikker nok

»Udviklingen inden for biometrisk teknologi i dag giver ikke de sikkerhedsmæssige gevinster som forventet. Der er store udfordringer knyttet til sikkerheden, kvaliteten og nøjagtigheden ved denne teknologi,« siger Yue Liu.

Hun har i sin ph.d.-afhandling set på, hvilke problemstillinger, brugen af biometrisk teknologi kan medføre for privatlivets fred, samt hvordan lovgivningen håndterer disse problemstillinger i dag.

Hun understreger imidlertid, at udviklingen af teknologien på sigt vil kunne reducere flere af disse udfordringer.

Overdreven tillid farlig

Yue Liu peger på flere problemstillinger:

Uautoriseret brug af indsamlede biometriske data Data, som bliver brugt til andre formål end de oprindelige Problemstillinger knyttet til privatlivets fred Identitetstyveri Tilfælde, hvor teknologien fejler og matcher data med en forkert person Overdreven tillid til teknologien.

I sin afhandling beskriver hun en situation, hvor overdreven tillid til digitale billeder af fingeraftryk fik FBI til fejlagtigt at mistænke en advokat fra Oregon for at have været indblandet i terrorbombningen af et tog i Madrid i 2004.

I det tilfælde blev den mistænkte advokat frigivet, da spanske efterforskere fandt ud af, at fingeraftrykkene matchede en person fra Algeriet. Det tvang FBI til at indrømme, at de havde taget den forkerte mand.

Hvad er planen?

»Teknikken kan heller ikke sige noget om, hvad folks intentioner er,« understreger Liu.

»Den kan bruges til at udpege personer, som er blacklistede, men den kan ikke fortolke menneskers kropssprog som en toldbetjent for eksempel kan udpege folk, som sveder, undgår øjenkontakt eller ser nervøse ud,« siger hun.

»Biometrisk teknologi kan heller ikke genkende potentielle terrorister, som har en ren baggrund, og som bruger et autentisk ID. At finde ud af hvem folk er, betyder ikke, at man automatisk ved, hvad en person allerede har gjort, eller hvad han eller hun har tænkt sig at gøre senere.«

»Derudover vil der altid være dele af befolkningen, som har biometriske værdier, som teknologien ikke kan genkende,« siger hun.

Finger eller øje?

En knap så alment kendt ulempe ved brugen af biometri er således, at de forskellige fysiologiske karakteristika, som bruges, faktisk ikke er tilgængelige for alle mennesker. Nogle har så tynde og fine linjer på fingerspidserne, at de ikke kan læses af teknologien.

Tør hud og kemikalier kan også ødelægge fingeraftrykkene. Ansigtstræk og stemmer forandrer sig som bekendt med årene og er således ikke særlig robuste kriterier.

Ideelt se skal de biometriske mål, som bruges, være robuste, have en egenskab, som er forskellig fra individ til individ, samtidig med at de er tilgængelige og acceptable at bruge. Ifølge forskeren er det stadig en udfordring at finde mål, som opfylder alle disse kriterier.

Bedre egnet som supplement

En anden risikofaktor ved brugen af biometri er den iboende tætte kobling mellem biometriske data og data, som kan sige noget om folks helbred.

»Risikoen for, at man kan fremskaffe og misbruge information om individers helbred ud fra biometriske data bør ikke undervurderes,« siger Liu.

Hendes konklusion er, at biometrisk teknologi i højere grad er egnet til at være et supplement til traditionelle godkendelsesmetoder, snarere end et værktøj, som alene skal øge sikkerheden.

»Den sikreste metode vil være at kombinere de mere traditionelle identifikationsmetoder med brugen af biometri,« siger Liu.

Farligt at dele data

Yue Liu er særligt bekymret for en sammenkobling og sporing af biometrisk information gennem deling af data og systemer inden for den offentlige sektor, mellem den offentlige og den private sektor, samt mellem aktører kun i den private sektor.

»Det repræsenterer en stor trussel mod privatlivets fred,« mener hun.

»Biometriske data er unikke nøgledata om hvert individ, og deling af biometrisk information bør derfor kraftigt begrænses,« siger Yue Liu.

Regulering nødvendig først

Udviklingen af biometrisk teknologi teknologi og dens samspil med juridiske og politiske forandringer viser, at der er behov for en opdatering af den nationale og internationale lovgivning.

Den gældende lovgivning i Europa, USA og Australien er i dag langt fra tilstrækkelig til at håndtere problemer, som opstår ved en øget brug af biometrisk teknologi.

»Vi er stadig kun i begyndelsen af en omfattende implementering af biometrisk teknologi i det offentlige og i private virksomheder. Det er afgørende at lovgivningen er på forkant med denne udvikling, hvis det skal lykkes os at bevare privatlivets fred,« siger Yue Liu.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm