Rumfarten i november har to større opsendelser: 

Den ene er DART-rumsonden, der skal flyve til en asteroide, for at se om det er muligt at ændre dens bane. Den anden er opsendelsen af et nyt russisk modul til den Internationale Rumstation, ISS.

DART er en del af det såkaldte Planetary Defense Programme, hvor man vil undersøge og afprøve mulighederne for at afbøje asteroider, som har en høj risiko for at ramme Jorden.

Opsendelsen er planlagt til 24. november, og vi vil omtale projektet i en særskilt artikel kort før opsendelsen.

Det nye, russiske modul, som skal opsendes til rumstationen, har navnet Prichal, og det skal tjene som et ekstra sammenkoblingsmodul for de russiske Soyuz-rumskibe.

Prichal skal kobles til det russiske Nauka-videnskabsmodul, som blev opsendt her i sommer – en sammenkobling, der skabte store problemer, fordi Naukas styremotorer for en tid bragte ISS ud af kontrol.

Smånyt: Lucy har problemer

NASA har nogle mindre problemer med rumsonden Lucy, der netop er blevet sendt ud på en 12 år lang rumrejse, hvor den skal undersøge ikke mindre end 7 asteroider.

Det ser ud til, at et af de to store solpaneler enten ikke er foldet helt ud, eller at låsemekanismen bare ikke har virket. Der arbejdes på sagen – men næsten enhver rumsonde har haft sin andel af store og små problemer.

NASA siger selv, at de er optimistiske, men problemet skal helst være løst inden den første kurskorrektion i december, da en raketaffyring kan få hele rumsonden til at ryste – og så skal solpanelerne helst sidde godt fast.

Vi har tidligere skrevet en artikel om Lucys opsendelse og færd, som du kan læse her.

Sådan skal rumsonden Lucy se ud, når begge runde solpaneler er foldet ud, men det forlyder, at den har problemer. Det er dog kun det ene solpanel, som ikke fungerer optimalt, men det ser ud til at være foldet næsten helt ud. (Illustration: NASA)

Tvivlsomt, om der kommer amerikanske støvler på Månen i 2024

NASA's store SLS-raket, som er dén raket, der senere skal sende astronauter til Månen, skal måske opsendes allerede 12. februar 2022.

Det bliver den første opsendelse af raketten, og om datoen holder, kommer til at afhænge af nogle vigtige forsøg med at fylde rakettens store tanke med brændstof i januar.

Forsøget hedder officielt Artemis 1 efter navnet på NASA's måneprojekt.

SLS-raketten, der skal sende Orion-rumskibet i kredsløb. Man har allerede løftet Orion op på spidsen, selvom der tidligst er afgang næste år. (Foto: NASA)

Planen er, at SLS skal sende Orion-rumskibet ind i en bane om Månen i op til et par uger. Herefter går turen tilbage til Jorden, hvor Orion skal lande i Stillehavet.

Efter planen skal Artemis 2 derefter opsendes i 2023 med fire astronauter ombord på en tur rundt om Månen (samme tur, som Apollo 8 tog i 1968).

Hvis alt går vel, skal Artemis 3 så være det første forsøg på at landsætte astronauter på Månen, hvilket jo kræver et landingsfartøj.

Men om det kan ske i 2024 er et meget stort spørgsmål, for Jeff Bezos - grundlæggeren af rumfartsselskabet Blue Origin - har fået delvis ret i sin klage over, at NASA alene havde valgt rumfartsvirksomheden SpaceX til at bygge landingsfartøjet.

Kongressen har afgjort, at NASA skal vælge endnu et firma, så de har to konkurrerende firmaer at vælge mellem til at bygge landingsfartøjet.

Problemet er bare, at NASA ikke har fået flere penge (ikke noget af betydning, i alt fald), og en af grundene til, at NASA holdt sig til SpaceX, var simpelthen, at det er billigere med én leverandør end to.

Det er altså mere og mere tvivlsomt, om der kommer amerikanske støvler på Månen allerede i 2024.

Bezos havde selv budt på landingsfartøjet, men der er stadig ingen garanti for, at han nu får den anden kontrakt.

I første runde konkurrerede tre firmaer om måske en til to kontrakter på at bygge et landingsfartøj, og det blev så til kun en kontrakt, der gik til SpaceX.

Det er muligt, men måske ikke særlig sandsynligt, at der nu kommer nye firmaer, som gerne vil deltage i anden udbudsrunde. Problemet er, at den slags runder tager tid, og er der noget, NASA ikke har, så er det tid, hvis man gerne vil hurtigt til Månen.

Starliner bliver stadigt mere forsinket

Det er nu helt sikkert, at vi skal et stykke ind i 2022, før Boeings Starliner-rumskib er klar til en ubemandet prøveflyvning op til ISS.

Man har nu fundet det problem, som forhindrede opsendelsen i august: Flere vigtige ventiler er beskadiget af korrosion (uønsket kemisk nedbrydning af metaller og legeringer) på grund af fugt.

Boeing har dog ikke sagt, om de vil reparere de gamle ventiler eller konstruere nogle nye.

Den første bemandede opsendelse af Starliner kommer tidligst næste sommer. Det er en så stor forsinkelse, at NASA har flyttet to astronauter fra Starliner over til Dragon, så de kan nå at få noget erfaring med rumflyvning, inden de eventuelt skal sendes til Månen som en del af Artemis-projektet. Godt, at NASA har Dragon.

Kina bygger rumskib til turister

I mellemtiden er Kina ved at udvikle et turistrumskib. Et kinesisk firma, der hedder CAS Space, har fortalt, at de er ved at udvikle et rumskib, der kan sende turister ud på et kort hop til en højde på 100 km, grænsen mellem Jordens atmosfære og rummet.

Der er kun offentliggjort få detaljer, men det virker, som om det mest af alt ligner Bezos’ New Shepard-projekt, som nu to gange har sendt turister ud i rummet.

Det er beregnet til op mod syv turister – én mere end New Shepard kan tage med op. Den første prøveflyvning er planlagt til 2022, og de første turistflyvninger i 2024. Det ser ud til, at man også i Kina ser et stort marked for korte hop ud i rummet.

Desuden har Kina nu for første gang udstillet deres ’næste generations rumskib’, som har fløjet en gang i rummet uden mennesker i 2020.

Det vejer 21 ton og kan medføre op til 6 taikonauter (kinesiske astronauter, red.) – men det vigtigste er, at det er i stand til at vende tilbage fra Månen med en fart på 40.000 kilometer i timen.

Dette rumskib, som endnu ikke har fået et navn, er et sikkert tegn på, at Kina har seriøse planer om at sende mennesker til Månen.

Gamma-glimt eller rumskrot?

I 2017 var en af de helt store nyheder, at Hubble havde opdaget en galakse, hvor lyset har været undervejs i 13,3 milliarder år. Det betyder, at vi ser galaksen, som den så ud bare 400 millioner år efter Big Bang – og at studere en så ung galakse er noget, enhver astronom drømmer om.

Et hold kinesiske astronomer på besøg på Keck-observatoriet på Hawaii gik så i gang med at studere den fjerne galakse, og på et tidspunkt målte de lysstyrken af galaksen.

Lige pludselig blussede galaksen op i tre minutter, før den faldt til ro igen, og det blev umiddelbart taget som et tegn på, at man her havde fanget et af de sjældne gamma-udbrud. Det førte til en artikel i Nature Astronomy om det ældste gammaudbrud, man havde set.

Men i videnskaben bliver alting heldigvis både diskuteret og evalueret, og resultatet blev en skeptisk artikel, ligeledes publiceret i Nature Astronomy, af Charles Steinhardt fra Bohr Instituttets ’Cosmic Dawn Center’ i København.

Argumentet byggede på, at gammaudbrud er så sjældne, at det er meget usandsynligt, at kineserne ved et rent tilfælde ville falde over et.

Sandsynligheden for en sådan tilfældig opdagelse blev vurderet 1:10 milliarder. Derimod blev sandsynligheden for, at der var tale om en solrefleks fra en satellit vurderet til 1:1.000, altså en hændelse 1 million gange mere sandsynlig end et gammaudbrud.

De gennemsøgte 12.300 tidligere observationer foretaget med det instrument, kineserne havde anvendt og fandt ikke mindre end 27 glimt, som sandsynligvis kan tilskrives reflekteret sollys fra satellitter.

Et gammaudbrud er et voldsomt og kortvarigt udbrud fra en døende stjerne, som skaber en kraftig gammastråing, der udsendes i to jetter. De er  stadig meget gådefulde, så det er noget, astronomerne rigtig gerne vil undersøge. (Illustration: ESO/A. Roquette)

Kineserne mente selv, at de havde afvist, at der kunne være tale om reflekteret sollys fra noget af alt det rumskrot, som kredser om Jorden, da de ikke kunne finde en satellit, der kunne forklare målingen.

Men et andet hold forskere, under ledelse af den polske astronom Michal Michalowski, fandt faktisk den satellit, som kunne være årsagen til ’det kinesiske gammaglimt’, nemlig et russisk rakettrin ved navn Breeze–M, som kredser om Jorden i en meget aflang bane - muligvis fordi de brugte noget nyere og mere opdateret software.

Breeze-M passerede nemlig kun 0,005 grader fra galaksen på observationstidspunktet

Hele denne historie kunne jo være ligegyldig, hvis ikke det var, fordi alt tyder på, at den slags problemer vil blive meget mere hyppige, efterhånden som rummet fyldes med stadigt flere internetsatellitter.

Det kan godt være, at man stadig kan observere, men mere og mere tid vil gå med at sikre sig mod falske signaler – i dette tilfælde tilbagekastet sollys fra en gammel raket.

Hvad der helt klart er brug for, er noget, der svarer til de spamfiltre, vi har på vores computere og telefoner.

Her er der muligvis godt nyt, for et russisk firma i Sankt Petersborg ved navn Stealth Transit er netop i gang med at udvikle et sådant ’spamfilter’ for astronomiske teleskoper. Firmaet har fremstillet en lille demonstrationsvideo, der kan ses herunder.

Her kan man se princippet i ’spamfilteret’. Teleskopet udstyres simpelthen med en detektor, som har et større synsfelt end teleskopets instrumenter.

Når detektoren ser en satellit bevæge sig hen over himlen, beregner den lynhurtigt, hvornår og hvor længe satellitten befinder sig indenfor instrumenternes meget mindre synsfelt, og i denne periode slukkes så for instrumenterne for at undgå ’falske signaler’.

Når satellitten igen er udenfor instrumenternes synsfelt, bliver de automatisk tændt igen.

Det bliver nu spændende at se, om der her er tale om en praktisk og anvendelig løsning, for astronomien er på vej mod vanskelige tider.