Overblik: Optiske illusioner, revolutionerende fly og mysteriet om firkantet lort
Smæk fødderne op, og få dit ugentlige nyhedsoverblik fra Videnskab.dk her.
overblik podcast

Glæd dig blandt andet til ugens kuriøse forskning, der denne uge handler om firkantede pøller! (Foto: Shutterstock)

November har næsten indledt sit sidste kapitel og åbnet for de kolde dage, som vi som regel forbinder med denne tid af året.

Derfor har du fortjent en dejlig pause - og hvorfor ikke tage den sammen med Videnskab.dk’s nyhedsoverblik?

Sæt dig godt til rette, fat høretelefonerne, og tag med os på en rejse, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan hjernen kan snyde sig selv på grund af optiske illusioner, hvordan et nyt elfly uden motor har set dagens lys, og hvorfor vombatten laver firkantede lorte.

Alt det og meget mere kan du høre, hvis du klikker på playeren ovenover, men du kan også bare læse med her.

Optiske illusioner er mere end bare sjov og ballade

For snurrende cirkler og flimrende figurer kan meget mere end blot at snyde din hjerne. Optiske illusioner er nemlig et slags smuthul til at forstå, hvordan vores hjerner fungerer, når de opfatter verden omkring os.

Det siger Susana Martinez-Conde, der er hjerneforsker og professor ved State University of New York.

Derudover er hun formand for foreningen ’Neural Correlate Society’, der siden 2005 har afholdt konkurrencen ‘Best Illusion of the Year Contest’, der sætter fokus på optiske illusioners videnskabelige potentiale.

Men hvorfor er det, at hjernen lader sig snyde af optiske illusioner? Det spurgte vi Albert Gjedde om, da han er er professor i neurobiologi ved Syddansk Universitet.

Ifølge ham skyldes det erfaring og vores opmærksomhed. Fra den dag, vi kommer ud af maven, begynder vi nemlig at erfare en masse – eksempelvis farver.

Og vi kan uden tvivl godt opfatte verden forskelligt.

Et godt eksempel på det er fra 2015, hvor internettet blev delt i to lejre over et billede af en kjole. Nogle så den som hvid og guldfarvet, mens andre så den som sort og blå. Læs mere i artiklen: Hvilken farve har denne kjole?

Kilo-revolution

Siden 1889 har der i Sévres nær Paris stået en glaskuppel med en metalcylinder i med det eksotiske navn ’Le Grand K’.

Og denne kuppel har været enormt vigtig i alle de år. Den har nemlig bestemt, hvor meget alting vejer, da den er prototypen på et kilogram.

Men det er nu slut – og det er der to årsager til: 

  1. Skulle uheldet ude og bygningen brænde sammen, så ville ’Le Grand K’ være væk for altid.
  2. Cylinderen, som kilogrammet er placeret i, døjer med 'yoyo-vægt' - med andre ord er man i tvivl, om cylinderen tager på i vægt eller taber vægt. Verden over er der nemlig adskillige kopier af ’Le Grand K’, men på grund af, at cylinderne over tid ændrer masse i forhold til hinanden, vil alle kopierne på sigt ikke veje det samme.

Derfor har mere end 60 lande nu stemt ja til, at kilogrammets definition skal ændres, hvorfor kiloet nu skal laves om til at bygge på en naturlov, der sikrer en konstant vurdering af enheden.

Læs mere i artiklen: Endelig er hele verden enige om vægten på et kilogram

Nyt fly på gamle vinger

En helt ny og revolutionerende form for fly har set dagens lys.

Det er det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Techonology, også kaldet MIT, som har fået et noget anderledes fly på vingerne.

Flyet har hverken turbiner eller propeller, og så bruger det kun elektricitet.

Indtil videre har flyet dog kun været i luften i 10 sekunder, men det specielle ved flyet er, at det flyver på elektro-aerodynamisk fremdrift som det første nogensinde.

Helt lavpraktisk betyder det, at flyets propel er erstattet af et specielt batteri, hvori nogle ioner suser rundt, hvilket skaber fremdrift.

Flyets batteri er et ’solid-state’ batteri, og det helt særlige ved det er, at det kan indeholde mere energi end almindelige lithium-ion-batterier, der findes i smartphones og computere.

Meeeen.. Der går nok en rum tid, før denne type fly kan tage os med til New York eller Thailand. I hvert fald skønner forskerne bag, at man først om fem til ti år kan lave små droner, der kan flyve rundt i storbyerne.

Vombatten og dens firkantede afføring

Det lille søde og australske pungdyr vombatten kan noget, som ingen andre kan i hele verden:

Den kan lave firkantede lorte.

Det mysterie ville Patricia Yang fra Georgia Institute of Techology gerne regne ud, så det gjorde hun.

Vombattens afføring var nærmest flydende, indtil den nåede den sidste del af tarmkanalen, hvor den blev til små kuber.

Men Patricia Yang opdagede, at måden, afføringen bliver til kuber, skal findes i vombattens tarmvæg, som presser afføringen sammen til en flot firkant.

Og hvorfor er det så lige, at afføringen bliver firkantet?

Det viser sig, at vombatten bruger sin firkantede afføring som en slags LEGO-klodser til at stable et tårn. For vombatterne er der nemlig prestige i byggeri, og jo højere et tårn, der laves af afføring, jo større er chancen for, at andre vombatter kommer forbi og beundrer det.

Det handler om, at vombatten har et dårligt syn, men ved at stable sin afføring er der større chancer for, at andre vombatter kan se og lugte den.

Masser af guf fra ugen, der gik

Hvis du ikke er blevet skræmt væk af vores vombathistorie, rummer vores flotte katalog af spændende videnskabshistorier fra ugen, der gik, også andre spændende emner:

Rigtig god weekend!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.