Forskere: Farlig sprøjtegift blev godkendt trods store fejl ved studie
Forskere finder mistænkelige fejl i studie, som frikendte udbredt sprøjtegift.

Chlorpyrifos er den mest udbredte insektgift i verden, og selvom den ikke er godkendt i Danmark, findes den på importeret frugt og grønt. (Foto: Shutterstock.)

Chlorpyrifos.

Det er ikke et ord, der let løber over tungen. Men stoffet er en anden sag. Det har du højst sandsynligt spist.

Det er nemlig Europas mest udbredte insektgift, og den kan derfor findes på importeret frugt og grønt i Danmark.

Tilbage i 1998 frikendte tests bestilt af producenten DOW Chemicals stoffet for at have skadelige virkninger på hjernen, og det er godkendt i USA og mange europæiske lande.

Men nu retter danske og svenske forskere kritik mod konklusionen i det 20 år gamle studie samt et nyere, fortroligt studie fra 2015 af søsterstoffet chlorpyrifosmethyl.

De har nemlig fået adgang til det fulde studie fra 1998 via offentlighedsloven, og det afslører, at chlorpyrifos skader hjernen hos rotter, lyder det.

»Vi er blevet holdt for nar, da vi kun fik resuméet at se. I den samlede rapport kan vi se en hel sikker sammenhæng: Mindsket vækst af lillehjernen jo højere udsættelse for chlorpyrifos. Det har man besluttet sig for ikke at fremhæve i konklusionen,« siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Han har sammen med to kollegaer fra Lunds Universitet i Sverige fået adgang til de to studiers rådata, og deres kritik er netop udgivet i tidsskriftet Environmental Health.

Philippe Grandjean fortæller desuden, at studierne er blevet vægtet tungt, da de angiveligt skulle leve op til strenge krav om Good Laboratory Practice (GLP) og OECD's retningslinjer for test af kemikalier.

Miljøstyrelsen finder chlorpyrifos i danske børns urin

Chlorpyrifos er en såkaldt organofosfat, der er en gruppe af sprøjtegifte, som bliver anvendt i landbrugsproduktion.

Chlorpyrifos er ikke tilladt i hverken Danmark, Sverige, Norge eller Finland. Men under varmere himmelstrøg i EU og USA bruges insektgiften flittigt, og derfor kan den findes på importeret frugt og grønt.

Ifølge Miljøstyrelsen findes giften kun i sjældne tilfælde over grænseværdierne.

Men chlorpyrifos er samtidig den organofosfat, der oftest findes på importeret frugt og grønt i Danmark, og Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at over 90 procent af danske børn har spor af mindst ét organofosfat i deres urin.

Forskere: Chlorpyrifos skader lillehjernen hos fostre

I studierne fra henholdsvis 1998 og 2015 har forskere udsat gravide rotter for forskellige doser af chlorpyrifos og chlorpyrifosmethyl gennem sonder, hvorefter de har målt hjernestørrelsen hos de nyfødte unger.

I studiet fra 1998 var der 3 grupper af 25 rotter, som fik henholdsvis lav, mellem eller høj dosis af chlorpyrifos, samt en kontrolgruppe på 25 rotter, som ikke fik stoffet.

Ifølge Philippe Grandjean og hans kolleger ved man fra andre studier, at chlorpyrifos-stofferne mindsker væksten af hjernen, men det finder man ikke i disse studiers konklusion - på trods af, at det fremgår af den fulde rapport.

»I konklusionen, som er det eneste, offentligheden har haft adgang til, har man valgt kun at fremlægge den samlede størrelse af hjernen og ikke de enkelte dele,« siger Philippe Grandjean.

Og det er et højst besynderligt valg, mener han, da man i rapportens rådata kan se, at lillehjernen bliver mindre, jo mere chlorpyrifos fostret har været udsat for.

»Det ville være meget mærkeligt, hvis et giftstof ramte hele hjernen. Det ville man nok kun se, hvis moderen var underernæret,« siger Philippe Grandjean.

Han fortæller desuden, at flere måletal for lillehjernens vækst er forsvundet i studiet fra 2015 om det lignende stof chlorpyrifosmethyl. Der står anført, at der mangler tal, men ingen begrundelse, siger Philippe Grandjean.

Studiet fra 1998 kan findes i tidsskriftet Toxicological Sciences. Studiet fra 2015 om chlorpyrifosmethyl er endnu fortroligt.

Ifølge forskerne kan chlorpyrifos forhindre væksten af lillehjernen hos fostre. Lillehjernen er den farvede del nederst på tegningen her. (Illustration: Shutterstock.)

Studiet fandt heller ikke bly farligt

Den mangelfulde information om lillehjernen er dog ikke det mest besynderlige ved studiet fra 1998, fortæller Philippe Grandjean.

For at undersøge, om chlorpyrifos påvirkede rotterne, havde de i studiet også en kontrolgruppe af rotter, der blev udsat for bly, som, man ifølge Philippe Grandjean ved, er farligt.

Forskerne sammenlignede opførslen hos de to grupper af rotter, og her fandt de, at chlorpyrifos ikke påvirkede rotternes opførsel. Men overraskende nok fandt de også, at rotterne, der havde fået bly, opførte sig helt normalt.

»De finder mod forventning, at bly ikke er farligt, og det er chlorpyrifos heller ikke. Det bemærker de slet ikke i konklusionen, og det er meget graverende,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Lillehjernen 

Lillehjernen, cerebellum, befinder sig i den bageste og underste del af kraniet.

Den har et overordnet ansvar for at samordne bevægelser. Den forhåndsberegner kraft, tidspunkt og varighed af muskelsammentrækningerne i de muskler, som deltager ved en bevægelse.

Under udførelsen af bevægelsen modtager lillehjernen signaler om bevægelsen og kan derfor justere bevægelser undervejs, således at de bliver jævne og harmoniske.

(Kilde: Patienthåndbogen, Sundhed.dk)

Studier med mennesker viser tab af intelligens

Som du nok ved, er der forskel på rotter og mennesker.

Men når man tester miljøgifte som chlorpyrifos, anser forskere faktisk studier med rotter som værende mere pålidelige end studier med mennesker, fortæller Philippe Grandjean. Det er nemlig lettere at kontrollere præcist, hvad rotter bliver udsat for.

»Traditionelt set har man lagt mest vægt på dyreforsøg, fordi undersøgelser på mennesker kan påvirkes af andre faktorer som alkohol, bly, kviksølv og så videre.«

Det betyder dog ikke, at der ikke er lavet undersøgelser om chlorpyrifos og mennesker.

»Der er lavet undersøgelser i USA, hvor man finder en sammenhæng mellem moderens udsættelse for stoffet under graviditeten og resultater af IQ- og udviklingstests hos barnet i skolealderen.«

I et studie fra 2012 i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science viser hjerneskanninger forandringer i hjernen hos 20 børn, der har været udsat for høje mængder chlorpyrifos under moderens graviditet.

Sammenlignet med en kontrolgruppe på 20 børn, der har været udsat for lavere mængder,  finder forskerne desuden, at børnene udsat for chlorpyrifos scorede signifikant lavere i forskellige IQ-test i en alder af 7 år.

Miljøstyrelsen enig i kritik: Ny undersøgelse på vej

Videnskab.dk har sendt Philippe Grandjeans kommentar forbi Miljøstyrelsen, og de er enige i kritikken af studiet om chlorpyrifos.

»Miljøstyrelsen er enig i, at det pågældende studie for chlorpyrifos har mangler,« skriver Susanne Hougaard Bennekou, der er specialist i pesticider ved Miljøstyrelsen og medlem i udvalg af EFSA, i en mail til Videnskab.dk.

Derfor er der også en revurdering på vej i EU, hvor det omtalte studie ikke tillægges særligt meget vægt.

»På grund af mangler i design bliver det (konklusionerne i studiet red.) kategoriseret som ”supplerende”,« skriver Susanne Hougaard Bennekou. 

Hun fortæller desuden, at undersøgelsen ikke lever op til de gældende OECD-guidelines, der er retningslinjer for test af kemikalier gældende for medlemslandene.

»Derfor har medlemslandet Spanien indstillet, at der skal laves en ny undersøgelse af effekter på hjernens udvikling i henhold til gældende guideline. Det støtter Miljøstyrelsen.«

»Spanien har lavet et udkast til vurderingsrapporten. De øvrige medlemslande og EFSA har kommenteret på vurderingsrapporten, og en revideret vurderingsrapport er under udarbejdelse. Den vil danne grundlag for den kommende EU-beslutning,« skriver hun.

Hun bekræfter, at der i Danmark ikke findes godkendte plantebeskyttelsesmidler, der indholder chlorpyrifos.

Dow Chemicals: Vi stoler på vores produkt

Videnskab.dk har også sendt forskernes kommentar forbi direktør i Dow Agroscience Denmark Lars Dinesen, der har fået udarbejdet et svar på kritikken.

»Chlorpyrifos er en af verdens mest anvendte produkter indenfor skadedyrskontrol. Det er godkendt i 79 lande – herunder USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Frankrig, Italien, Japan, Australien og New Zealand – hvor det er registreret som beskyttelse for stort set alle afgrøder,« skriver de i en mail til Videnskab.dk.

De hæfter sig især ved, at chlorpyrifos har været anvendt i mange år, og der derfor også er forsket meget i produktet.

»Godkendelsen af chlorpyrifos hviler på fem årtiers erfaring i brug, helbredsovervågning hos arbejdere og mere end 4.000 studier og rapporter, der undersøger produktet i forhold til helbred, sikkerhed og miljø. Intet andet sprøjtemiddel er blevet undersøgt nøjere.«

»Vi støtter de landmænd, der er afhængige af denne vigtige beskyttelse af deres afgrøder. Chlorpyrifos er ikke registreret i Danmark og er i øjeblikket del af en reguleringsproces i EU,« slutter mailen.

Grænseværdierne for hvor meget chlorpyrifos, der må være på f.eks. æbler er blevet sænket, men ikke for chlorpyrifosmethyl, der ifølger forskerne er ligeså slemt. (Foto: Shutterstock.)

Grænseværdierne for Chlorpyrifos er sat ned - men ikke for søsterstof

I 2014 sænkede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, grænseværdierne for hvor meget chlorpyrifos, der er acceptabelt at indtage, og det er nu 0,001 mg/kg kropsvægt om dagen.

I 2016  blev grænseværdien for, hvor mange rester af chlorpyrifos der måtte findes i frugt og grønt, også sænket. Her er værdierne individuelle for forskellige fødevarer, men værdien i for eksempel æbler faldt fra 0,5 mg/kg til 0,01 mg/kg i æbler.

Ifølge Philippe Grandjean er det godt, men det er problematisk, at grænseværdierne for chlorpyrifosmethyl ikke blev sænket i samme omgang.

»Det er dybest set det samme stof, for det bliver nedbrudt til det samme. Det bør ikke bruges, og det bør ikke findes i importeret frugt og grønt generelt,« siger han.

For chlorpyrifosmethyl er den acceptable værdi at indtage stadig 0,01 mg/kg kropsvægt om dagen, og grænseværdien for æbler stadig 0,5 mg/kg.

Forsker: Vi bør overveje, hvem der skal teste potentielt giftige stoffer

Philippe Grandjean fortæller, at han ikke er interesseret i at pege fingre, men at det er nødvendigt at diskutere, hvem der skal vurdere, hvor farlige miljøgifte er.

»Reglerne er i dag sådan, at producenten selv skal betale for testen og derfor må vælge laboratorium og er involveret i at drage konklusionerne for myndighederne,« siger han.

Chlorpyrifos er naturligvis blevet undersøgt mange gange siden 1998, men ifølge Philippe Grandjean fik netop dette studie tillagt ekstra vægt, fordi det var det officielle studie, som producenten havde fået lavet, og som myndighederne fik præsenteret. 

Han har ikke et endeligt bud på, hvordan en alternativ struktur kunne se ud, men han efterspørger en større uafhængighed mellem producenten og forskerne, der skal undersøge produktet.

»Vi vil gerne rejse debat om godkendelsesproceduren. Vores regulering er ikke finmasket nok, når fejlagtige rotteforsøg kan slippe igennem,« siger han.

»Det er afgørende for os, at vi sikrer næste generation, så de kan få et godt liv med optimale hjernefunktioner og dermed også bidrage til samfundet.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.