Vækst har længe været hot: Virksomheder skal vækste. Politikere lover økonomisk vækst. Vi går til coach for at vækste i vores eget liv.

Vi har vækstet løs i årtier. Vores forbrug og økonomiske velstand er vokset. Vi har fået større huse, federe biler, mere luksus.

Men nu er vækstfesten nødt til at stoppe, advarer forskere. Nok er nok.

Vækst er et quick fix, som giver os øjeblikkelig nydelse. Men på sigt ødelægger den konstante jagt på fremgang og ekspansion både vores planet og vores trivsel, advarer dele af videnskaben.

»Klodens og dermed menneskets fremtid er på spil i det her vækstprojekt. I forvejen bruger vi flere ressourcer, end kloden kan levere,« siger John Holten-Andersen, der er lektor emeritus på Aalborg Universitet, kemiingeniør og tidligere forskningsleder ved Danmarks Miljøundersøgelser, til Videnskab.dk.

Vi overskrider planetens råderum

John Holten-Andersen er blandt 236 europæiske forskere, som i et åbent brev opfordrer EU til at omlægge den økonomiske politik. Brevet blev for nyligt bragt i en halv snes store europæiske dagblade, blandt andet Politiken.

»I de sidste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet (BNP) stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med at vores økonomier er vokset, er vores negative påvirkning af miljøet også taget til,« står der i forskernes brev til politikere og befolkninger.

»Vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, og der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang,« fortsætter brevet. (Læs forskernes konkrete anbefalinger til EU i boksen under artiklen)

Økonom: 2018 kan blive skelsættende

Tidligere i år skrev 301 danske forskere under på et lignende indlæg i Politiken, og for nyligt kom FN på banen med en advarsel om, at vi er nødt til at lave drastiske ændringer i vores økonomiske system, hvis vi vil undgå, at Jordens økosystemer bryder sammen.

Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, tror, at vi i 2018 står midt i en brydningstid.

Mange har efterhånden erkendt, at de økonomiske teorier, der hidtil har været toneangivende, har spillet fallit, når det kommer til at løse de miljømæssige udfordringer, verden står overfor, vurderer han.

»Den traditionelle økonomiske tænkning er i stigende grad under beskydning, men desværre har der på det økonomiske felt været en utrolig videnskabelig træghed. De gældende paradigmer har haft en meget stærk overlevelseskraft,« siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

Loading...

Deltag i debatten om bæredygtig økonomi i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'. Her kan du også finde gode råd og udveksle ideer. Meld dig ind i dag!

Frit marked kan ikke løse klimaproblemer

Paradigmerne har rødder helt tilbage i 1700-tallet, hvor den britisk-skotske økonom Adam Smith udviklede økonomisk liberalisme – teorien om de frie markedskræfter. Tilhængere af teorien antager, at en usynlig hånd – udbud og efterspørgsel – regulerer et marked til det optimale.

Hvis der er efterspørgsel på grøn energi, vil alternativer til fossile brændstoffer blive udbudt til en billig pris. På samme måde vil der blive udviklet ny teknologi, som kan løse klimaproblemerne, hvis det bliver efterspurgt, antager man, hvis man har de liberalistiske briller på.

Markedet kan på den måde – måske med et skub fra skatter, afgifter og offentlige investeringer – regulere sig frem til en løsning på forureningsproblemer og klimaforandringer, samtidig med at der er økonomisk vækst, antager mainstream-økonomer. 

Men ifølge Jesper Jespersen og andre kritikere er det tydeligt, at antagelserne ikke holder stik: En vækstøkonomi, hvor markedskræfterne mere eller mindre har frie tøjler, kan ikke løse klimaproblemerne. 

Økonomer kan ikke redde verden

Et problem er, at de dominerende makroøkonomiske paradigmer (kaldet mainstream- eller nyklassisk økonomi), som ligger til grund for den finanspolitik, der er blevet ført i årtier, primært tager højde for faktorer, der kan værdisættes i kroner og øre, mener Jesper Jespersen. 

De omkostninger, vores økonomiske aktivitet har haft for natur og miljø, er stort set blevet ignoreret, fordi vækst har haft førsteprioritet.

Økonomi har vist sig at være en utilstrækkelig videnskab, når det kommer til at redde verden, mener professoren. Økonomer og politikere bør derfor i tage klimaforskere og biologer med på råd, når de udstikker kursen for samfundsøkonomien.

»Vi økonomer sidder og regner den ud, og så vasker vi hænder. Men vi er nødt til at erkende, at de økonomiske modeller, vi har, ikke er tilstrækkelige til at løse de problemer, kloden står overfor. Klimakrisen er en udpræget tværvidenskabelig problemstilling,« siger Jesper Jespersen.

Naturvidenskabsfolk skal rådgive

Også Inge Røpke, der er professor i en teoretisk retning, der kaldes økologisk økonomi, mener, at politikernes økonomiske rådgivere bør bestå af forskere fra forskellige discipliner.

Der er især brug for naturvidenskabsfolk i de økonomiske råd.

For politikerne bør tage udgangspunkt i de biofysiske ressourcer, Jorden stiller til rådighed – rent vand, frugtbar jord og kapacitet til at opsuge CO2 for eksempel – når de laver finanspolitik, mener hun.

Den slags ressourcer har økonomer ikke styr på. 

»Vi skal regne i biofysiske termer i stedet for penge, når vi tilrettelægger, hvordan økonomien skal hænge sammen,« siger Inge Røpke, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning og en af de forskere, der har skrevet under på førnævnte åbne breve, til Videnskab.dk. 

Økonomien skal holdes i snor

Inge Røpke opfatter samfundsøkonomien som en organisme, der bruger naturens ressourcer til at vokse og holde sig i gang. Hvis økonomien bare bliver ved med at vokse, opbruger den ressourcerne og undergraver dermed sit eget eksistensgrundlag.

Økonomien skal designes, så den sikrer, at alle borgere har et vist niveau af velfærd – bolig, sundhed og uddannelse for eksempel. Men den skal samtidig holde sig inden for Jordens planetære grænser – det vil sige de naturlige ressourcer, der er.

Naturvidenskabelig viden bør derfor være grundlaget for den økonomiske politik, der bliver ført, siger Inge Røpke. Eksempelvis bør økonomien baseres på mål for: 

• Hvor meget areal, der bør fritages for at blive opdyrket, hvis vigtige økosystemer skal opretholdes.
   
• Hvor meget CO2 atmosfæren kan holde til.

»Man bør tage udgangspunkt i, hvad der er fornuftigt i forhold til de planetære grænser i stedet for at fokusere på, at økonomien skal blive ved med at vokse.«

Konkrete bud på en ny økonomi

Måske synes du, det lyder en anelse teoretisk, men der findes faktisk konkrete bud på, hvordan en samfundsøkonomi, som tager udgangspunkt i planetære grænser, kan hænge sammen, siger Inge Røpke og nævner den britiske økonom Kate Raworth.

Kate Raworth har skrevet bogen 'Doughnut-økonomi'.

I bogen beskriver bruger Kate Raworth en doughnut – altså en kage – til at illustrere, hvordan et økonomisk system kan designes, så det ikke ødelægger Jorden: Doughnutens yderside er de planetære grænser.

Økonomien skal designes, så den holder sig indenfor doughnuten, samtidig med at den indadtil – på indersiden af doughnuten – sikrer mest mulig velfærd for alle.

En anden toneangivende britisk økonom, Tim Jackson, har skrevet bestselleren 'Prosperity without Growth' (Velstand uden Vækst), hvori han fremlægger evidens for, at økonomisk vækst, når den når et vist niveau, ikke længere skaber mere velfærd for mennesker. 

Samtidig fremlægger Tim Jackson idéer til, hvordan man kan designe en ny, bæredygtig økonomi, hvor velfærd til alle – ikke vækst i BNP – er den primære motor.

I dag investerer virksomheder og regeringer for at skabe et højere forbrug, så der kan komme vækst i BNP. Samtidig gældsætter folk sig, så de kan købe alle de nye varer.

Tim Jackson vil have omlagt systemet, så virksomheder og regeringer i stedet investerer i grønne projekter og sociale formål. Hør Tim Jacksons inspirerende TED-talk i videoen herunder:  

I artiklen 'Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi' giver to danske studerende deres veldokumenterede bud på, hvordan politikere gennem investeringer kan omlægge energien, uden at det behøver at koste ret meget for danskerne. 

Mainstream-økonomer: Vi har brug for vækst

Nogle få økonomer går således imod strømmen og advarer mod fortsat økonomisk vækst. Men langt de fleste mainstream-økonomer er stadig overbeviste om, at vi godt kan fortsætte med at vækste, uden at det nødvendigvis behøver at ødelægge vores planet.

Verden har brug for vækst, men markedet skal reguleres for at sikre, at økonomien ikke vokser på bekostning af miljøet, siger eksempelvis Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitets Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi.

»Man skal pålægge miljøafgifter og regulere. Det skal for eksempel gøres dyrere at sende CO2 ud i atmosfæren. Problemet er ikke vækst, men at politikerne ikke tager de rigtige skridt, så væksten kan blive bæredygtig,« siger professoren til Videnskab.dk.

Lars Gårn Hansen er en af vismændene i De Økonomiske Råd, som i 2016 lavede en analyse af, hvad det vil koste, hvis Danmark skal blive fossilfrit i 2050 – det vil sige, at vi udelukkende skal få energi fra vedvarende energikilder som vind og sol.

»Det er ikke billigt at omlægge energiproduktionen. Det kommer til at koste mange milliarder, og det betyder, at der er færre penge til andre områder som for eksempel hospitaler og forbrugsgoder,« siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

»Men samfundsøkonomien kan godt håndtere det. Det er ikke så dyrt, at vi behøver at sætte væksten helt i stå.«  

Energiomstilling koster 0,5 procent af BNP

I den miljøøkonomiske rapport brugte vismændene økonomiske modeller til at regne sig frem til, at energiomkostningerne vil stige med 18 milliarder kroner, hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. 

De øgede omkostninger vil ifølge vismændenes beregninger medføre, at BNP vil blive reduceret med omkring 12 milliader kroner. 

Det svarer til 0,5 procent af BNP, eller at hver enkelt dansker skal opgive cirka fire måneders økonomisk vækst ud af den samlede økonomiske vækst frem til 2050. Forbruget og produktiviteten sænkes, men væksten behøver ikke gå i stå, er konklusionen.  

Idéen om, at man kan bruge computerbaserede modeller til at beregne, hvilke effekter forskellige miljøtiltag vil få på samfundsøkonomien, stammer blandt andet fra den amerikanske økonomiprofessor William D. Nordhaus, der i 2018 fik Nobelprisen i økonomi.

William D. Nordhaus fik prisen blandt andet for at have udviklet en model, kaldet DICE-modellen, der bruges af regeringer og klimaråd verden over til at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser den globale opvarmning vil få. På baggrund af sine beregninger har William D. Nordhaus anbefalet, at man indfører skat på CO2-udledning.

William D. Nordhaus og de fleste andre mainstream-økonomer antager, at økonomien – når man regulerer den en lille smule – vil kunne modstå klimaforandringerne. Vi kan fortsætte med at vækste og beholde det økonomiske system, vi har i dag, uden at verden går under. 

Økonomers modeller får kritik

Men modeller, som den William D. Nordhaus har udviklet, får kritik både af økonomer som Jesper Jespersen og Inge Røpke og af naturvidenskabsfolk. Modellernes beregninger er alt for usikre og optimistiske, lyder kritikken.

Modellerne beregner, hvordan økonomien og miljøet vil udvikle sig langt ud i fremtiden, hvis man iværksætter forskellige tiltag, eller hvis man ikke gør noget. 

Men der er alt for mange ubekendte faktorer. For eksempel er man langt fra klar over, hvilke skader klimaforandringerne vil medføre, til at man kan regne sig frem til, hvad det vil koste at udbedre dem, lyder kritikken blandt andet fra klimaforskere.

I det åbne brev, som er omtalt i starten af denne artikel, opfordrer de vækstkritiske forskere EU til at nedsætte en kommission, der skal se på alternativer til det nuværende økonomiske system og åbne op for en debat om vækst.

Indtil videre er der dog ikke meget, som tyder på, at de magthavende politikere i den vestlige del af verden tror på en fremtid uden økonomisk vækst. Tiden vil vise, om Jesper Jespersen får ret i, at vi i 2018 står midt i en brydningstid.