Forskere advarer: Samfundsøkonomien smadrer vores planet
Naturen og miljøet er på katastrofekurs, fordi vi er besatte af økonomisk vækst, lyder opråbet.
økonomisk vækst modvækst økonomi klimaforandringer miljø natur doughnutøkonomi

Fossil afbrænding har alt for længe været grundlaget for økonomisk vækst, lyder det fra modvækstbevægelsen. (Foto: Shutterstock)

Vækst har længe været hot: Virksomheder skal vækste. Politikere lover økonomisk vækst. Vi går til coach for at vækste i vores eget liv.

Vi har vækstet løs i årtier. Vores forbrug og økonomiske velstand er vokset. Vi har fået større huse, federe biler, mere luksus.

Men nu er vækstfesten nødt til at stoppe, advarer forskere. Nok er nok.

Vækst er et quick fix, som giver os øjeblikkelig nydelse. Men på sigt ødelægger den konstante jagt på fremgang og ekspansion både vores planet og vores trivsel, advarer dele af videnskaben.

»Klodens og dermed menneskets fremtid er på spil i det her vækstprojekt. I forvejen bruger vi flere ressourcer, end kloden kan levere,« siger John Holten-Andersen, der er lektor emeritus på Aalborg Universitet, kemiingeniør og tidligere forskningsleder ved Danmarks Miljøundersøgelser, til Videnskab.dk.

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

Vi overskrider planetens råderum

John Holten-Andersen er blandt 236 europæiske forskere, som i et åbent brev opfordrer EU til at omlægge den økonomiske politik. Brevet blev for nyligt bragt i en halv snes store europæiske dagblade, blandt andet Politiken.

»I de sidste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet (BNP) stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med at vores økonomier er vokset, er vores negative påvirkning af miljøet også taget til,« står der i forskernes brev til politikere og befolkninger.

»Vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, og der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang,« fortsætter brevet. (Læs forskernes konkrete anbefalinger til EU i boksen under artiklen)

Økonom: 2018 kan blive skelsættende

Tidligere i år skrev 301 danske forskere under på et lignende indlæg i Politiken, og for nyligt kom FN på banen med en advarsel om, at vi er nødt til at lave drastiske ændringer i vores økonomiske system, hvis vi vil undgå, at Jordens økosystemer bryder sammen.

Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, tror, at vi i 2018 står midt i en brydningstid.

Mange har efterhånden erkendt, at de økonomiske teorier, der hidtil har været toneangivende, har spillet fallit, når det kommer til at løse de miljømæssige udfordringer, verden står overfor, vurderer han.

»Den traditionelle økonomiske tænkning er i stigende grad under beskydning, men desværre har der på det økonomiske felt været en utrolig videnskabelig træghed. De gældende paradigmer har haft en meget stærk overlevelseskraft,« siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

Loading...

Loading...

Deltag i debatten om bæredygtig økonomi i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'. Her kan du også finde gode råd og udveksle ideer. Meld dig ind i dag!

Frit marked kan ikke løse klimaproblemer

Paradigmerne har rødder helt tilbage i 1700-tallet, hvor den britisk-skotske økonom Adam Smith udviklede økonomisk liberalisme – teorien om de frie markedskræfter. Tilhængere af teorien antager, at en usynlig hånd – udbud og efterspørgsel – regulerer et marked til det optimale.

Hvis der er efterspørgsel på grøn energi, vil alternativer til fossile brændstoffer blive udbudt til en billig pris. På samme måde vil der blive udviklet ny teknologi, som kan løse klimaproblemerne, hvis det bliver efterspurgt, antager man, hvis man har de liberalistiske briller på.

Markedet kan på den måde – måske med et skub fra skatter, afgifter og offentlige investeringer – regulere sig frem til en løsning på forureningsproblemer og klimaforandringer, samtidig med at der er økonomisk vækst, antager mainstream-økonomer. 

Men ifølge Jesper Jespersen og andre kritikere er det tydeligt, at antagelserne ikke holder stik: En vækstøkonomi, hvor markedskræfterne mere eller mindre har frie tøjler, kan ikke løse klimaproblemerne. 

Økonomer kan ikke redde verden

Et problem er, at de dominerende makroøkonomiske paradigmer (kaldet mainstream- eller nyklassisk økonomi), som ligger til grund for den finanspolitik, der er blevet ført i årtier, primært tager højde for faktorer, der kan værdisættes i kroner og øre, mener Jesper Jespersen. 

De omkostninger, vores økonomiske aktivitet har haft for natur og miljø, er stort set blevet ignoreret, fordi vækst har haft førsteprioritet.

Økonomi har vist sig at være en utilstrækkelig videnskab, når det kommer til at redde verden, mener professoren. Økonomer og politikere bør derfor i tage klimaforskere og biologer med på råd, når de udstikker kursen for samfundsøkonomien.

»Vi økonomer sidder og regner den ud, og så vasker vi hænder. Men vi er nødt til at erkende, at de økonomiske modeller, vi har, ikke er tilstrækkelige til at løse de problemer, kloden står overfor. Klimakrisen er en udpræget tværvidenskabelig problemstilling,« siger Jesper Jespersen.

Tyve år gammel opfordring
  • Allerede for 20 år siden, i 1998, skrev Jesper Jespersen i forordet til en lærebog om Miljøøkonomi:
  • »Miljøproblemerne er ikke i deres natur uløselige, men deres løsning vil kræve en ganske betydelig ændring i den økonomiske og politiske struktur.« 

Naturvidenskabsfolk skal rådgive

Også Inge Røpke, der er professor i en teoretisk retning, der kaldes økologisk økonomi, mener, at politikernes økonomiske rådgivere bør bestå af forskere fra forskellige discipliner.

Der er især brug for naturvidenskabsfolk i de økonomiske råd.

For politikerne bør tage udgangspunkt i de biofysiske ressourcer, Jorden stiller til rådighed – rent vand, frugtbar jord og kapacitet til at opsuge CO2 for eksempel – når de laver finanspolitik, mener hun.

Den slags ressourcer har økonomer ikke styr på. 

»Vi skal regne i biofysiske termer i stedet for penge, når vi tilrettelægger, hvordan økonomien skal hænge sammen,« siger Inge Røpke, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning og en af de forskere, der har skrevet under på førnævnte åbne breve, til Videnskab.dk. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Økonomien skal holdes i snor

Inge Røpke opfatter samfundsøkonomien som en organisme, der bruger naturens ressourcer til at vokse og holde sig i gang. Hvis økonomien bare bliver ved med at vokse, opbruger den ressourcerne og undergraver dermed sit eget eksistensgrundlag.

Økonomien skal designes, så den sikrer, at alle borgere har et vist niveau af velfærd – bolig, sundhed og uddannelse for eksempel. Men den skal samtidig holde sig inden for Jordens planetære grænser – det vil sige de naturlige ressourcer, der er.

Naturvidenskabelig viden bør derfor være grundlaget for den økonomiske politik, der bliver ført, siger Inge Røpke. Eksempelvis bør økonomien baseres på mål for: 

  • Hvor meget areal, der bør fritages for at blive opdyrket, hvis vigtige økosystemer skal opretholdes.
     
  • Hvor meget CO2 atmosfæren kan holde til.

»Man bør tage udgangspunkt i, hvad der er fornuftigt i forhold til de planetære grænser i stedet for at fokusere på, at økonomien skal blive ved med at vokse.«

Konkrete bud på en ny økonomi

Måske synes du, det lyder en anelse teoretisk, men der findes faktisk konkrete bud på, hvordan en samfundsøkonomi, som tager udgangspunkt i planetære grænser, kan hænge sammen, siger Inge Røpke og nævner den britiske økonom Kate Raworth.

Kate Raworth har skrevet bogen 'Doughnut-økonomi'.

I bogen beskriver bruger Kate Raworth en doughnut – altså en kage – til at illustrere, hvordan et økonomisk system kan designes, så det ikke ødelægger Jorden: Doughnutens yderside er de planetære grænser.

Økonomien skal designes, så den holder sig indenfor doughnuten, samtidig med at den indadtil – på indersiden af doughnuten – sikrer mest mulig velfærd for alle.

Kate Raworth fortæller om Doughnut-økonomien i denne TED-talk. (Video: TED)

En anden toneangivende britisk økonom, Tim Jackson, har skrevet bestselleren 'Prosperity without Growth' (Velstand uden Vækst), hvori han fremlægger evidens for, at økonomisk vækst, når den når et vist niveau, ikke længere skaber mere velfærd for mennesker. 

Samtidig fremlægger Tim Jackson idéer til, hvordan man kan designe en ny, bæredygtig økonomi, hvor velfærd til alle – ikke vækst i BNP – er den primære motor.

I dag investerer virksomheder og regeringer for at skabe et højere forbrug, så der kan komme vækst i BNP. Samtidig gældsætter folk sig, så de kan købe alle de nye varer.

Tim Jackson vil have omlagt systemet, så virksomheder og regeringer i stedet investerer i grønne projekter og sociale formål. Hør Tim Jacksons inspirerende TED-talk i videoen herunder:  

Tim Jackson fortæller om, hvordan man kan skabe en verden med velstand uden vækst i denne TED-talk. (Video: TED)

I artiklen 'Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi' giver to danske studerende deres veldokumenterede bud på, hvordan politikere gennem investeringer kan omlægge energien, uden at det behøver at koste ret meget for danskerne. 

Mainstream-økonomer: Vi har brug for vækst

Nogle få økonomer går således imod strømmen og advarer mod fortsat økonomisk vækst. Men langt de fleste mainstream-økonomer er stadig overbeviste om, at vi godt kan fortsætte med at vækste, uden at det nødvendigvis behøver at ødelægge vores planet.

Verden har brug for vækst, men markedet skal reguleres for at sikre, at økonomien ikke vokser på bekostning af miljøet, siger eksempelvis Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitets Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi.

»Man skal pålægge miljøafgifter og regulere. Det skal for eksempel gøres dyrere at sende CO2 ud i atmosfæren. Problemet er ikke vækst, men at politikerne ikke tager de rigtige skridt, så væksten kan blive bæredygtig,« siger professoren til Videnskab.dk.

Lars Gårn Hansen er en af vismændene i De Økonomiske Råd, som i 2016 lavede en analyse af, hvad det vil koste, hvis Danmark skal blive fossilfrit i 2050 – det vil sige, at vi udelukkende skal få energi fra vedvarende energikilder som vind og sol.

»Det er ikke billigt at omlægge energiproduktionen. Det kommer til at koste mange milliarder, og det betyder, at der er færre penge til andre områder som for eksempel hospitaler og forbrugsgoder,« siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

»Men samfundsøkonomien kan godt håndtere det. Det er ikke så dyrt, at vi behøver at sætte væksten helt i stå.«  

Energiomstilling koster 0,5 procent af BNP

I den miljøøkonomiske rapport brugte vismændene økonomiske modeller til at regne sig frem til, at energiomkostningerne vil stige med 18 milliarder kroner, hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. 

De øgede omkostninger vil ifølge vismændenes beregninger medføre, at BNP vil blive reduceret med omkring 12 milliader kroner. 

Det svarer til 0,5 procent af BNP, eller at hver enkelt dansker skal opgive cirka fire måneders økonomisk vækst ud af den samlede økonomiske vækst frem til 2050. Forbruget og produktiviteten sænkes, men væksten behøver ikke gå i stå, er konklusionen.  

Idéen om, at man kan bruge computerbaserede modeller til at beregne, hvilke effekter forskellige miljøtiltag vil få på samfundsøkonomien, stammer blandt andet fra den amerikanske økonomiprofessor William D. Nordhaus, der i 2018 fik Nobelprisen i økonomi.

William D. Nordhaus fik prisen blandt andet for at have udviklet en model, kaldet DICE-modellen, der bruges af regeringer og klimaråd verden over til at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser den globale opvarmning vil få. På baggrund af sine beregninger har William D. Nordhaus anbefalet, at man indfører skat på CO2-udledning.

William D. Nordhaus og de fleste andre mainstream-økonomer antager, at økonomien – når man regulerer den en lille smule – vil kunne modstå klimaforandringerne. Vi kan fortsætte med at vækste og beholde det økonomiske system, vi har i dag, uden at verden går under. 

Økonomers modeller får kritik

Men modeller, som den William D. Nordhaus har udviklet, får kritik både af økonomer som Jesper Jespersen og Inge Røpke og af naturvidenskabsfolk. Modellernes beregninger er alt for usikre og optimistiske, lyder kritikken.

Modellerne beregner, hvordan økonomien og miljøet vil udvikle sig langt ud i fremtiden, hvis man iværksætter forskellige tiltag, eller hvis man ikke gør noget. 

Men der er alt for mange ubekendte faktorer. For eksempel er man langt fra klar over, hvilke skader klimaforandringerne vil medføre, til at man kan regne sig frem til, hvad det vil koste at udbedre dem, lyder kritikken blandt andet fra klimaforskere.

I det åbne brev, som er omtalt i starten af denne artikel, opfordrer de vækstkritiske forskere EU til at nedsætte en kommission, der skal se på alternativer til det nuværende økonomiske system og åbne op for en debat om vækst.

Indtil videre er der dog ikke meget, som tyder på, at de magthavende politikere i den vestlige del af verden tror på en fremtid uden økonomisk vækst. Tiden vil vise, om Jesper Jespersen får ret i, at vi i 2018 står midt i en brydningstid.  

236 forskeres opfordring til EU

I september 2018 skrev 236 forskere under på et åbent brev til EU. I brevet opfordrede de unionen til at omforme det økonomiske system, så det ikke længere er afhængigt af vækst. 

Ifølge brevet er det ikke miljømæssigt bæredygtig fortsat at stræbe efter at skabe økonomisk vækst. Væksten undlader at reducere uligheder, fremme demokrati og sikre borgernes trivsel, pointerer forskerne, som opfordrer EU-politikerne til, at: 

  1. Oprette en særlig vækst-kommission i EU-Parlamentet. Kommissionen bør aktivt debattere vækstens fremtid, udforme politiske alternativer for fremtidige vækstformer og revurdere forfølgelsen af ​​vækst som et overordnet politisk mål.
  2. Prioritere sociale og miljømæssige indikatorer. Økonomiske politikker bør evalueres med hensyn til deres indvirkning på menneskers velbefindende, ressourceforbrug, ulighed og udbud af anstændigt arbejde. Disse indikatorer bør gives højere prioritet end BNP i beslutningstagningen.
  3. Lave EU's stabilitets- og vækstpagt (SGP) om til en stabilitets- og velgørende pagt. SGP er en del af ØMU'en. Det er et sæt regler, der sigter mod at begrænse offentlige underskud og statsgæld. SGP bør revideres for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres borgers grundlæggende behov, samtidig med at ressourceforbruget og affaldsmængderne reduceres til et bæredygtigt niveau.
  4. Etablere et ministerium for økonomisk overgang i hver medlemsstat. En ny økonomi, der fokuserer direkte på menneskelig og økologisk trivsel, kan give en langt bedre fremtid end en, der er strukturelt afhængig af økonomisk vækst.
Vækstkritikken er ikke ny

Vækstkritik er tilsyneladende overalt for tiden. Men advarslen om, at der er en grænse for, hvor meget vækst Jordens økosystem, atmosfære og liv kan holde til, er slet ikke ny

Allerede i 1972 lavede en gruppe forskere en rapport med titlen 'Grænser for vækst'.

Jordens ressourcer er ikke uendelige, lød det i rapporten, hvis resultater er baseret på computersimulationer af forskellige scenarier for verdens fremtid afhængigt af, hvilken økonomisk politik der bliver ført på global plan.

»Hvis de nuværende væksttendenser i verdens befolkning, industrialisering, forurening, fødevareproduktion og ressourceudtømning fortsætter uændret, vil grænserne for vækst blive nået på et eller andet tidspunkt indenfor for de kommende 100 år,« konkluderede forskerne.

Budskabet i 'Grænser for Vækst' gik verden rundt. Rapporten blev til en bog, som er solgt i omkring 30 millioner eksemplarer og oversat til 30 sprog.

Advarsel til menneskeheden

I 1992 – tyve år efter, at 'Grænser for Vækst' blev en bestseller – skrev 1.700 forskere fra hele verden under på et manifest med titlen 'World Scientists' Warning to Humanity'.

»Vi undertegnede, seniormedlemmer af verdens videnskabelige samfund, advarer hermed hele menneskeheden om, hvad der ligger foran os,« lyder det i manifestet, som fortsætter:

»En stor forandring i vores styring af jorden og livet på den er påkrævet, hvis umådelig menneskelig elendighed skal undgås, og hvis det globale liv på denne planet ikke skal forringes uigenkaldeligt.«

25 år senere – i 2017 – kom en opfølgning til manifestet.

»Menneskeheden har undladt at gøre tilstrækkelige fremskridt med at løse de miljømæssige udfordringer, og det er alarmerende, at de fleste af dem er blevet værre (siden det oprindelige manifest i 1992, red.),« fremgår det i 'World Scientists' Warning to Humanity. Second Notice', som over 1.500 forskere har skrevet under på.

Vi kan ikke vente på teknologiske løsninger

Mange økonomer mener, at løsningerne på klimaforandringerne vil komme helt af sig selv: Løsningen vil springe ud af den teknologiske udvikling som en naturlig konsekvens af markedets kræfter.

Men kritikere af mainstream-økonomien mener, at det er en forkert antagelse: Vi kan ikke afvente og forvente, at markedet leverer grøn energi og ny teknologi, som vil løse problemerne.

Kul, olie og naturgas er nemlig så billige brændsler, at det ikke er muligt for grønne, teknologiske løsninger er udkonkurrere de fossile brændstoffer.

I artiklen 'Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi' bliver problemet illustreret via en teori kaldet »Fælledens tragedie«, der er velkendt inden for økonomi og socialvidenskaberne.

For at forstå Fælledens tragedie, skal du forestille dig en mark – en fælled – hvor bønders kvæg kan græsse gratis. Så længe antallet af kvæg er lavt, kan græsset vokse fint, og fælleden har det godt. Men efterhånden som mere kvæg kommer til, vil fælleden blive mere og mere presset.

Adam Smiths klassiske økonomiske teori om de frie markedskræfter viser, at den usynlige hånd – udbud og efterspørgsel – vil regulere et marked til det optimale.

Det sker ikke på fælleden. For hvis en bonde trækker sit kvæg tilbage fra fælleden, fordi fælleden lider, tjener han ingen penge. Han går kun glip af fordelene, mens andre bønder vil tjene penge på at holde kvæget på græs og æde løs af de ekstra ressourcer, som bonden trækker sig væk fra.

Fælleden kan sammenlignes med klimaet:

Ingen tager ansvar for, om klimaet har det godt, for hvis begynder du at bruge penge på løsninger – altså, investerer du i noget andet end de billige fossile brændstoffer – bliver dit produkt bare dyrere, og ingen vil købe det.

Virksomheder kan altså aldrig vinde kampen på markedet ved bare at blive grønne. Det kræver en regulering af markedet, at politikere tør støtte de grønne initiativer, så de bliver billigere, konkluderer kilder i artiklen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.