Meteorit slår hul i rumstationen: Derfor sker det så sjældent
En meteorit har slået et lille hul i Den Internationale Rumstation (ISS). Hullet er lappet, og astronauterne er i sikkerhed. Men hvad gør man for at undgå flere ’stenslag’? Og hvad med alt det skrot, der hober sig op i rummet?
Den Internationale Rumstation set fra en rumfærge. (Foto: NASA)

Den Internationale Rumstation set fra en rumfærge. (Foto: NASA)

Den Internationale Rumstation set fra en rumfærge. (Foto: NASA)

Et stenslag i bilruden kan ødelægge morgenen for enhver. Men hvad hvis din bil var en rumstation til 955 milliarder kroner, og ruden var det eneste, der adskilte dig fra det lufttomme rum?

Onsdag morgen, mens astronauterne lå og sov, slog Mission Control alarm, da lufttrykket faldt, og der lækkede ilt fra Den Internationale Rumstation (ISS).

»I løbet af natten og om morgenen opstod en unormal situation - et trykfald og et iltlæk på stationen,« fortæller Dmitry Rogozin, der er chef for den russiske rumfartsorganisation Roscosmos, ifølge AFP til russiske nyhedsmedier. 

Da astronauterne vågnede, opdagede de et lille hul på omkring 2 mm i diameter. Hullet blev fundet i en russisk rumkapsel, der blev brugt til at transportere tre astronauter op til stationen i juni.

Ingeniører regner med, at hullet stammer fra en såkaldt mikrometeorit – en lille stenflig, der suser afsted i lynhurtig fart.

Stationens skrog er ellers bygget til at modstå mikrometeoritter på op til 1 cm. 

Hvad gør man, når man befinder sig i det lufttomme rum 400 km over Jordens overflade, og man finder et hul i sin rumstation?

Åbenbart det samme, som når man lapper en cykel.

Den tyske astronaut Alexander Gerst lukkede hullet med sin finger, før det blev lappet med et stykke tape. I samarbejde med kontrolcentret har astronauterne senere fundet en mere holdbar løsning i form af epoxy (en slags meget hærdet fugemasse) og et stykke gaze.

Rumstationen flyttes væk fra farligt rumskrot 

Et stenslag på 2 mm er åbenbart til at håndtere. Men hvad hvis rumstationen blev ramt af en satellit på størrelse med en bil? Et stykke tape ville i hvert fald ikke slå til. 

Scenariet er ikke utænkeligt. Faktisk bliver det kun mere sandsynligt. I øjeblikket er der 1.886 sattelitter i kredsløb om Jorden, og der sendes hele tiden nye op.

Modsat, hvad man måske skulle tro, bliver de gamle satelitter ikke hentet hjem, når de har udtjent deres værnepligt. De efterlades i kredsløb om Jorden, hvor de risikerer at kollidere med rumstationen.

For at undgå en katastrofe har rumstationen en såkaldt 'beskyttelseszone' på et par kilometer.

Zonen overvåges af US Space Surveillance Network. Opdager man en meteorit eller et større stykke rumskrot inden for zonen, kan hele staionen flyttes ved hjælp af raketmotorer og et indbygget gyroskop. Det sker typisk én gang om året.

Og hvad stiller vi så op med alt det farlige rumskrot, der hober sig op? Hvorfor henter vi det ikke bare ned? Det korte svar er, det er besværligt og enormt dyrt.

En anden løsning, som amerikanske arbejder på, er en WALL-E-lignende sattelit, der kan spinne som en snurretop og slynge rumskraldet i retning mod Jorden

Og så kan Solen faktisk også bruges som skraldemand. Når Solen er særligt aktiv, fremskynder det nemlig nedbrydningen af det farlige rumskrot. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk