Vinteren er stadig over os, og det giver både mørke nætter og koldt vejr. Mørke nætter er jo i princippet gode til at kigge på stjerner, men mange kunne nok undvære det kolde vejr og den megen regn.

Måske er du en af dem, der tænker på, at Jordens bane er en smule aflang, og at vinterkulden måske skyldes, at Jorden i januar er længst væk fra Solen?

Det passer ikke. Faktisk er Jorden tættest på Solen 5. januar med en afstand på 147 millioner km - og længst fra Solen et halvt år senere, når det er sommer. Det sker 4 juli, når afstanden til Solen er 152 millioner km.

Det er jordaksens hældning, som skaber årstider og bestemmer, hvor højt Solen står over horisonten. Om vinteren peger jordaksen bort fra Solen på den nordlige halvkugle, og det betyder, at Solen ikke kommer så højt på himlen. Til gengæld peger jordaksen mod Solen på den sydlige halvkugle, så derfor er der sommer på den sydlige halvkugle, når der er vinter på den nordlige. (Illustration: Stjernebasen.dk)

Forklaringen er, at den afgørende faktor for temperaturen ikke er den ret lille ændring i Solens afstand, men i stedet Solens højde over horisonten om dagen.

Om vinteren står Solen lavt på himlen, og solstrålerne falder meget skråt ind mod Jordens overflade. Det betyder, at solenergien fordeles over en større flade, og det giver en ringere opvarmning. Desuden er dagene jo også kortere.

Om sommeren står Solen højt på himlen, og et strålebundt fra Solen rammer derfor kun en lille overflade. Det giver en hurtig opvarmning, fordi hver kvadratmeter modtager meget sollys. Om vinteren står Solen lavt, og det samme strålebundt kommer derfor til at dække et meget større område. Det giver en lavere opvarmning af overfladen.

Se stjerneskudssværmen Kvadrantiderne i januar

Hvis man er heldig, er det muligt at opleve en stjerneskudssværm lørdag 4. januar efter midnat. Det er den ikke særligt kendte sværm Kvadrantiderne, der ser ud til at komme fra et sted i nærheden af stjernebilledet Bootes eller Bjørnevogteren.

Kvadrantiderne kan være ret intens med op til over 100 stjerneskud i timen, men det kræver naturligvis godt vejr og gode forhold at observere under. Til gengæld er varer den intense fase kun få timer.

Men for at se stjerneskuddene må man først finde stjernebilledet Bootes med den meget klare stjerne Arcturus. Man forlænger simpelthen ’den knækkede vognstang’ i Karlsvognen i en stor bue, som så ender i Arcturus.

Når man har fundet Bootes, går man lidt nord for stjernebilledet i retning af Lille Bjørn og Nordstjernen. Her findes 'radianten', som er det punkt, hvorfra stjerneskuddene synes at komme.

Kvadrantiderne udstråler fra et punkt udfor Karlsvognens stang. (Grafik: T. Caspersen, Tycho Brahe Planetarium)

Hvis ellers vejret er klart, bliver himlen mørk, da Månen går ned omkring en time efter midnat.

LÆS OGSÅ: Kvinderne fra 'Pickerings Harem' træder ud af anonymiteten

Mange interessante stjerner i Bootes-stjernebilledet

Selve Bootes er et stjernebillede med mange interessante stjerner.

Den klareste er Arcuturus, der er en rød kæmpestjerne af den type, som Solen vil udvikle sig til om cirka fem milliarder år.

Den har en masse, der kun er lidt større end Solens, og alene den kendsgerning, at den nu er blevet til kæmpestjerne, viser at den er meget ældre end Solen. Afstanden til Arcturus er kun 37 lysår.

Flere af de andre stjerner i Bootes er også kæmpestjerner. De er nok sjældne, men det er nu engang dem vi kan se over store afstande.

De utallige små stjerner af Solens størrelse og mindre, som udgør over 90 procent af Mælkevejens stjerner, ser vi ikke meget til – simpelthen fordi de lyser for svagt til at kunne ses over store afstande.

LÆS OGSÅ: Astronom så 'kanaler' på Mars og forestillede sig en døende civilisation

Lille måneformørkelse 10. januar

For den energiske stjernekigger er der en delvis måneformørkelse om aftenen 10. januar.

Der er dog ikke meget – om overhovedet – noget at se, for Månen kommer ikke ind i Jordens kerneskygge.

Måneformørkelsen bliver kun delvis, da Månen går udenom Jordens kerneskygge, hvor Månen ellers ville være blevet rød. (Illustration: CC-PD)

Den kommer kun ind i Jordens halvskygge, så der bliver ikke nogen flot rød Måne ved den lejlighed.

Denne såkaldte penumbrale formørkelse har sit maximum omkring kl 20.

2020 bliver et stilfærdigt år

Der er især en planet, som er let at se på aftenhimlen i januar, og det er Venus. Ganske vist går den tidligt ned inden klokken 20, men det er jo tidligt mørkt i januar, og Venus lyser meget stærkt.

Saturn kan man ikke se, og Jupiter står først op kort før Solen sidst på måneden.

I øvrigt bliver 2020 er stilfærdigt år astronomisk set. Der er ikke de store begivenheder i vente, men hver måned har naturligvis sine stjernebilleder og planeter, der er værd at holde øje med.

Vi orienterer løbende måned for måned.

LÆS OGSÅ: Ny serie på Videnskab.dk: De skabte astronomien

Rumfarten i januar: Internet-satellitter generer astronomerne

Det kan være berigende at se på stjernehimlen og tænke på det store univers derude.

Men nu begynder aktiviteten i rummet at blive så stor, at det vil genere både astronomer og andre mennesker, der bare gerne vil nyde stjernehimlen en mørk aften.

En ting er nemlig den nye ide med Internet-satellitter, der om få år vil tælles i tusinder.

De første er allerede opsendt af firmaet SpaceX, men det er kun begyndelsen. De fleste af dem vil kun blive meget svage stjerner på himlen, men de kan ikke undgå at genere astronomiske observationer efterhånden som antallet vokser.

LÆS OGSÅ: Små satellitter kan skabe kaos i Rummet

Mange reklamer i rummet i fremtiden

En helt anden ting er en ny ide, som vi nok kommer til at høre mere om i de kommende år. Det er reklamer anbragt ude i rummet, og de vil være beregnet til at blive set.

Det mest kendte eksempel her er den røde Tesla-bil, som Elon Musk har sendt ud i rummet i 2018 – heldigvis i en bane rundt om Solen, hvor den ikke på nogen måde kan genere udsigten her fra Jorden.

 I den røde Tesla-sportsvogn havde SpaceX plantet figuren Starman. Både Starman og bilen vil kredse rundt om Solen de næste mange millioner år. (Illustration: SpaceX)

LÆS OGSÅ: Elon Musks Tesla vil kredse om Solen i mange millioner år

Der er dog andre initiativer undervejs, men inden vi ser på dem, følger lige en kort historisk oversigt.

En af de første reklamer i rummet var ganske uskyldig:

Et lille skilt med teksten ’For Sale’, som en astronaut holdt op, efter at han og en kollega havde bjærget to satellitter, som var strandet i en forkert bane om Jorden, fordi en raketmotor havde svigtet. En rumfærge blev sendt op i 1984 og satellitterne hentet tilbage til Jorden.

(Foto: CC-PD)

Det uskyldige fortsatte:

• Den Japanske TV-station Tokyo Broadcasting System betalte i 1990 russerne 10 millioner dollar for at få sendt en journalist op til rumstationen Mir og samtidig få firmaets logo malet på raketten.
• I 1995 betalte Pepsi russerne fem millioner dollar for, at en Pepsi dåse blev taget med udenfor den russiske rumstation Mir og efterladt ude i rummet.
• I 1997 betalte det Israelske firma Tnuva russerne for at få filmet en reklame for, at de på rumstationen Mir skulle producere en reklamefilm for  – af alle ting – mælk! Om ikke andet, så vakte reklamen opsigt.

• Pizza Hut har betalt både for at få deres logo malet på en russisk raket, og for at blive de første, der leverede en pizza til den internationale rumstation.

LÆS OGSÅ: Rummet trænger til en skraldemand

Mange har planer om reklameskilte i rummet

Så kommer vi til det noget mindre uskyldige, nemlig forsøg på at placere reklameskilte ude i rummet, så store, at de kan læses hernede fra Jorden. Det kan vi forvente allerede omkring 2021.

Et af de firmaer, som er langt fremme med planerne, er det russiske StartRocket.

De vil sende et stort antal små såkaldte cubesat-satellitter ind i en bane 450 km over Jorden – nogenlunde den højde rumstationen ISS bevæger sig i.

Her vil hver satellit udfolde et ni meter stort sejl af Mylar, som kan reflektere sollyset ned til Jorden.

Flyver de i formation, kan vi få skilte, hvor man godt kan læse teksten, men spørgsmålet er om reklamen ikke blive modtaget meget, meget negativt.

Det forlyder i hvert fald, at Pepsi har opgivet at gøre brug af det russiske tilbud.

LÆS OGSÅ: Gal eller genial? Elon Musk vil sende verdens største rumskib i bane om Jorden i 2020

(Illustration: StartRocket)

Kunstværker i rummet er næsten en realitet

To planer er blevet næsten til virkelighed, en japansk og en amerikansk, og begge dele skulle handle om kunstværker i rummet.

I januar 2019 blev en Japansk raket opsendt med blandt andet flere små satellitter bygget af firmaet Star-Ale. Satellitterne indeholder små kugler af et hemmeligt fabrikat.

De kan skydes ud fra satellitten og ned i atmosfæren, hvor de skulle kunne skabe nogle flotte stjerneskud. Det skulle første gang forsøges over Hiroshima en gang i 2020.

Projektet er beskrevet på firmaets hjemmeside og kan læses her.

Den amerikanske plan er Space Reflector, som blev opsendt i december 2018 med en Falcon 9 raket.

Space Reflector er en lille satellit, som kan udfolde en 30 meter stor ballon formet som en diamant. Af forskellige grunde blev ballonen aldrig foldet ud, men satellitten er stadig i rummet. Hvis ballonen foldes ud, vil den blive en temmelig klar stjerne i rummet.

Man kan se en video og læse om projektet her.

LÆS OGSÅ: Kunstige stjerneskud og satellit-reklamer på himlen er måske fremtiden

Det japanske firma ISpace har planer om at anbringe reklameskilte på Månen som man kan se fra Jorden. (Illustration: Shutterstock)

Reklamer på Månen eller en kunstig måne

Men nye ideer er undervejs. Således har det japanske firma ISpace planer om at anbringe reklameskilte på Månen som man kan se fra Jorden – i hvert fald i kikkert.

Heldigvis strander de fleste af disse planer hurtigt på grund af pengemangel og tekniske udfordringer. Men der kommer hele tiden nye planer til.

Selv Kina har haft planer om en kunstig måne, som kunne levere det flotteste måneskin ned til et område på Jorden – selv om det nok er både billigere og lettere at bruge naturens eget månelys. Men sådan er der så meget…

Det er ganske vanskeligt at forbyde sådanne ideer, da rummet over en højde på 100 km er internationalt område.

Men kommer rumreklamerne for alvor, kan det ikke undgå at føre til en debat om, hvorvidt man har ret til at kunne slippe for reklamer, når man bare vil nyde himlen og udsigten til universet.

LÆS OGSÅ: Voyager 2 sender hidtil skarpeste rapport: Sådan ser grænsen til det interstellare rum ud

LÆS OGSÅ: 'Danmarksplaneten' og dens stjerne skal navngives: Giv din stemme her

LÆS OGSÅ: Sådan bruger Danmark rummet