Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende
Coronavirus har smittet mange mennesker. Måske spørger du dig selv, hvad sådan en virus egentlig er for noget?
virus for børn coronavirus fortalt til børn

Der findes millioner af virusser i verden omkring os, og langt de fleste skal man slet ikke være bange for. (Billede: Shutterstock)

Der findes millioner af virusser i verden omkring os, og langt de fleste skal man slet ikke være bange for. (Billede: Shutterstock)

Hvis din næse rigtig løber, er det som regel en almindelig forkølelsesvirus, der er på færde.

Heldigvis har vi vores immunsystem, der bekæmper forkølelsen, så den er væk ret hurtigt igen.

Andre virusser er mere besværlige at få slået ned.

Der findes også medicin mod virus, men det er ikke altid særlig effektivt.

Så når en virus først er kommet ind i kroppens celler, er det immunsystemets opgave at rydde op.

Stor forskel på bakterier og virus

Både bakterier og virus kan gøre mennesker syge. Men de er meget forskellige.

Bakterier er et levende væsen, som består af bare en enkelt celle. Celler er 'livets byggesten'. Dem er alt levende lavet af, og din krop er fyldt med dem.

Inden i bakteriecellen findes alt dét, som bakterien behøver for at leve.

Bakterien kan spise, kopiere sig selv og smide overflødige ting ud, som den ikke behøver.

Det kan en virus ikke. En virus kan kun klare sig ved at snylte på andre. Den får simpelthen en celle fra en anden skabning til at gøre alt arbejdet for sig.

Virussen sniger sig ind i en celle. Herfra snyder den cellen, så den begynder at producere en masse kopier af virussen.

Nogle virusser tvinger cellen til at lave så mange kopier af sig selv, at cellen til sidst sprækker og dør.

Så myldrer der en million nye virusser ud, klar til at angribe den næste celle.

En boks med en opskrift indeni

En celle er mega-kompliceret. En virus er derimod temmelig enkel. Den opfylder faktisk ikke engang de krav, der skal til, for at forskere vil kalde den for en levende ting.

Virus tager ikke næring til sig, og de laver ikke noget selv. Den slags overlader de til andre.

Du kan tænke på en virus som en lille boks. Indeni ligger dét, man kalder generne til virussen – altså en opskrift på, hvordan virussen virker.

Virussens mål er at få en celle til at læse opskriften og lave dét, som står på den.

virus nøgler corona for børn fortæl barn om covid19

Sådan her ser en nogle virus ud, men de er meget forskellige. Nederst i artiklen kan du se én, der ligner en edderkop eller en alien (Foto: Shutterstock)

Gode virusser

Vi får massevis af virusser i os hver dag. De findes overalt. Men heldigvis er langtfra alle virusser farlige. Nogle af dem bidrager med vigtige ting i naturen.

For eksempel er der flere millioner virusser i en te-ske havvand! I havet dræber de bakterier og gør næringen tilgængelig for andre organismer.

De fleste virusser kan ikke skade mennesker. De har nemlig specialiseret sig i at angribe en bestemt type celler.

Nogle virusser angriber kun grise, nogle laver sygdomme i planter. Andre kan kun gå løs på bakterier. Der findes virusser for omtrent alt levende på Jorden.

Kan forandre sig

Corona-virussen begyndte som en virus i et dyr. Måske var det i en flagermus.

Men hvordan kan det så være, at det havnede i mennesker?

Når en virus bliver kopieret, sker der nogle gange en fejl. Kopien bliver ikke helt rigtig. Det kaldes for en mutation.

Virusser med en fejl kan klare sig helt fint. Andre gange kan fejlen ødelægge virussen, så den ikke længere kan komme ind i nogen celle, og så dør den.

Men nogle sjældne gange kan en virus mutere sådan, at en virus, der plejer at inficere dyr, pludselig kan angribe menneskeceller.

Hvis et menneske får sådan en virus i sig, så kan det blive starten på en ny og farlig sygdom.

Har brug for en nøgle

En virus kan kun komme ind i en celle, hvis pigge eller andet på dens overflade har samme form som små former på cellens yderside.  

På overfladen af coronavirussen sidder der for eksempel pigge, som passer ind i celler, mennesker har i lungerne.

Piggene er som nøgler. Nogle celler har nøglehul, som passer helt præcist til disse nøgler.

Hvis virussen finder nøglehullet, så sætter det sig fast og bliver godtaget af cellen.

Virusser har flere metoder til at få puttet arvestoffet (altså opskriften) ind i cellen. Det kan enten stikke en slags nål ind i cellen og sprøjte opskriften ind. Eller virussen kan blive slugt helt af cellen.

Corona-virussen smelter sammen med cellen. Sådan havner opskriften på indersiden.

virus pigge nøgler

En virus har pigge eller 'nøgler' på overfladen, som den bruger til at låse sig fast på en celle. (Illustration: Shutterstock)

Nu er cellen en virusfabrik

Cellen begynder at læse opskriften, som virussen har sendt til den. Inde i cellen er et værksted, som nu laver nye virus-opskrifter. Den laver også stoffer til kapslen, som virussen skal bruge.

Cellen bygger alt dét, virussen skal bruge. Den bliver til en virus-fabrik.

De færdiglavede virusser kan så enten glide ud af cellen og ud i kroppen.

Ellers bliver cellen så fuld af virus, at den sprækker og dør. Så flyver massevis af nye virusser ud og angriber et nyt offer.

Derfor bliver man syg

Alarmen går i gang i kroppen. Immunforsvaret strømmer til for at arrestere de ubudne gæster. Så kommer man til at føle sig sløj og syg.

Influenzavirus og coronavirus angriber og skader lungeceller.

De, der bliver syge af corona-virus, hoster og får feber. Når man får influenza, så bliver man også rigtig snottet og nyser en masse. Det er en del af kroppens forsvar og reaktioner på en infektion.

Corona-virussen spreder sig i luften i små dråber, som kommer ud, når man hoster.

Pludselig er der nogle andre, som indånder dråberne. Eller de rører ved et sted, hvor dråberne er landet og så ved deres mund bagefter. På den måde spreder virussen sig videre.

Medicin og vacciner kan hjælpe

Siden en virus ikke egentlig er levende, er det meget svært at finde medicin, som virker mod dem, uden også at komme til at skade cellerne.

Forskere prøver at lave medicin, som gør, at nøgler til virussene ikke længere passer. Eller medicin, der ødelægger viruskopieringen. Forskerne har fundet nogle få lægemidler.

Vacciner kan beskytte mod nogle virusser. Når vi bliver vaccineret, så lærer immunsystemet sig selv at genkende en virus.
Så kan kroppen angribe virussen så hurtigt, at den ikke kan nå at få lavet en helt masse kopier af sig selv.

Forskerne arbejder nu med at teste både vacciner og medicin mod corona-virussen.

Noget virus går ikke væk

Nogle gange kommer man faktisk aldrig helt af med en virus. Den bliver i kroppen igennem hele livet.

Deres arvestof (opskrift) sniger sig ind blandt vores eget arvestof i cellerne.

Sådan kan det ligge og vente på en anledning til at blusse op på ny.

Det kan for eksempel være, når immunsystemet ikke følger med. Virussen, som laver forkølelsessår, er sådan en type.

Hvordan ser virus ud corona for børn fortæl dit barn om covid19

Denne type virus inficerer bakterier. Hvad synes du, den ligner? (Foto: Adenosine, (CC BY-SA 3.0) 

Ser ud som et rumvæsen

Virusser kommer i mange former. De kan være mangekantede, de kan se ud som marker, eller de kan være runde og takkede.

En type virus er måske den, som ser mærkeligst ud. Det er 'bakteriofagerne'. De ser ud som små edderkopper eller et rumvæsen.

De har specialiseret sig i at sprøjte deres arvestof i bakterier. De er ikke farlige for mennesker.

Der er meget, man kan lære om virusernes verden, og indtil videre er der meget, som forskerne stadig er ved at finde ud af.

Kæmpestore virusser

Virusser er de mindste og simpleste mikroorganismer, der findes.

Hvis en celle var på størrelse med et hangarskib, ville en bakterie være lige så stor som en robåd. Virussen ville bare være som en lille korkprop, der hoppede i vandet ved siden af.

Men der findes faktisk virusser, som er større. De blev opdaget for få år siden. De største virusser er større end enkelte bakterier. De har mange flere gener end andre virusser, og meget af arvematerialet (deres opskrifter) er helt ukendt.

Forskerne undrer sig over, hvor kæmpevirusserne kommer fra. Var de måske deres egen art af levende organismer for længe siden? Før de blev snyltere?

Heldigvis skal vi ikke være så bange for de kæmpevirusser, der er opdaget indtil videre. De ser ud til at boltre sig i amøber, der er encellede organismer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.