Atomkraft har visse fordele. Ser man rent på klimaperspektivet og vores behov for at nedsætte CO2, er der ingen tvivl - her er atomkraft en genial løsning.
Dog har kraftværkerne, der opbevarer radioaktivt affald, også nogle potentielle farer, som har vist sig ekstremt ødelæggende gennem historien.
\ Atomulykker
Ud over Tjernobyl og Fukushima, regnes fire andre ulykker blandt de mest alvorlige – Kyshtym (Rusland, 1957), Three Mile Island (USA, 1979), Tokai Mura (Japan, 1999) og Studsvik (Sverige, 2002).
Kilde: Kan atomkraft redde verden?
Sådan lyder nogle af de modstridende argumenter i spørgsmålet om atomkraft i artiklen Kan atomkraft redde verden?, hvor vi giver dig det fulde overblik over fordele og ulemper ved kernekraft.
Danmark skal ikke have atomkraftværker, men i denne uges podcast diskuterer to forskere på området, hvorvidt Danmark skal satse mere på forskning i atomkraft i fremtiden.
For den ene af de to - Bent Lauritzen, der er afdelingsleder på Center for Nukleare Teknologier på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - er der ingen tvivl.
»Forskning i kernekraft kan være med til at løse nogle af de store klimaproblemer, vi har i verden idag,« siger han i podcasten.
Vi skal tænke internationalt
Bent Lauritzen fortæller, at det ikke er holdbart at bruge fossile brændstoffer såsom kul og olie, hvis vi vil sænke CO2-niveauet på globalt plan.
»Hvis vi skal have indflydelse på udviklingen og de tiltag, der er, for at komme væk fra fossile brændstoffer, så skal vi indgå i de internationale samarbejder, hvor det giver mening, og hvor det giver impact. Og dér er kernekraft et af de væsentlige bidrag til at reducere udledningen af CO2,« siger han i podcasten.
\ Læs mere
Selvom vi i Danmark måske kan nedsætte CO2-udledningen gennem vedvarende energi, nytter det ikke noget, når man ser på den samlede klimakrise, forklarer Bent Lauritzen.
»Derfor skal vi have gang i både, biomasse, vind- solenergi, men også kernekraft,« siger han.
I det hele taget mener Bent Lauritzen, at vi skal oppritotere forskningen i energi fra atomkraftværker.
»Der er en risiko for, at vi taber, den viden, vi har. Så derfor skal vi opruste i forskningen inden for området,« siger han i podcasten.
Uenig forsker: »Vi bør satse på vedvarende energi«
Men det er professor Eigil Kaas, der forsker i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, ikke enig i.
»Kernekraft kan være et af instrumenterne, der medvirker til at mindske udslippet af CO2, men i Danmark er vi kommet langt med forskellige energiformer, og der har vi rigtig meget arbejde med at få tilpasset os de nye energisystemer, når det eksempelvis gælder lagring af energi i transportsystemer, så det bedre kan tilpasses den nye verden,« siger han i podcasten.
»Så i første omgang, mener jeg, at det er det, vi skal satse på. Altså, den vedvarende danske energi og specielt energilagring.«
Vi har ikke råd til at lade være
Bent Lauritzen argumenterer dog fortsat for, at, han mener, Danmark skal være en spiller på internationalt niveau - blandt de store drenge.
»Min pointe er, at vi ikke kun skal tænke dansk, men også internationalt. Vi indgår i en europæisk energiforsyning, og vi har ikke råd til at afskrive nogle teknologier på forhånd,« argumenterer han.
»Vi mangler stadig de store teknologiske gennembrud, der gør, at vi kan løse klimaproblematikken. Og hvis man tænker globalt og internationalt, så er det både kernekraft og vedvarende energi, vi skal satse på,« slutter han.
I denne uges podcast kan du høre flere af forskernes argumenter og blive klogere på, hvordan Danmark vil kunne bidrage til udviklingen af energi fra atomkraftværker i fremtiden.
