Den grønne omstilling er i fuld gang, men den sker ikke af sig selv. Den kræver handling. 

Hvis vi skal nå regeringens klimamål om en reduktion på 70 procent af vores CO₂-udledning i 2030, er det afgørende, at vores energiforbrug bliver stadig mere grønt. 

Her spiller el en væsentlig rolle. Vedvarende energikilder som vind og sol kan producere den klimavenlige strøm, der er forudsætningen, og som efterfølgende kan anvendes i vores stadig mere elektrificerede samfund. 

Mange virksomheder er allerede i gang med at skifte produktionsapparatet ud med vedvarende alternativer, og forbrugerne har kig på at anvende bæredygtig el til nye formål. Transport og varme er et par af områderne, hvor elbiler og varmepumper vinder stadig større indpas. 

For at understøtte det grønne forbrug har vi brug for et elnet, der er dimensioneret til det nye og øgede elforbrug. 

Fremtidens elnet: To analyser, én konklusion

På det seneste har der heldigvis været debat om indretningen af fremtidens elnet. Både Dansk Energi og DTU har bidraget med nye analyser af konsekvenserne af flere elbiler. 

Dansk Energi har udført en analyse af investeringsbehovet i elnettet frem til 2030 ved udrulning af én million elbiler. 

Forskere fra DTU har gennemført en analyse af et aktuelt og konkret net, som en af forskerne, ph.d.-studerende Andreas Thingvad, berettede om her på Forskerzonen i artiklen 'Elnettet kan forsyne mange flere elbiler end hidtil antaget'.

Der er således tale om henholdsvis en langsigtet investeringsanalyse og et konkret billede af et konkret net.

De to analyser er desværre blevet misfortolket som modstridende.

Det er de ikke. Faktisk peger de to analyser på samme overordnede konklusion – at opladningen af elbiler skal ske smart, for at vi kan nå i mål med de grønne ambitioner. 

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Usikkerheder må medregnes, ellers koster det

Endvidere er præmisserne for analyserne forskellige, og man må være varsom med direkte sammenligninger. 

Når man laver investeringsanalyser for elnettet, må man indregne de usikkerheder, der er i den fremtidige udvikling i forbruget. Ingen ved, om beboerne i et givet område af nettet om 20 eller 30 år har samme forbrugsmønster som dagens beboere. 

For eksempel kan beboersammensætningen ændre sig fra en type til en anden. Det bliver man nødt til at dimensionere efter. Gør man ikke det, risikerer man at støde på begrænsninger i nettet, længe før levetiden på typisk 40 år er opbrugt. 

Det vil medføre, at man skal nedgrave nye kabler før tid, hvilket giver store ekstraomkostninger. Det er præmissen i Dansk Energis analyse, der har analyseret net, som er repræsentative for 80 procent af lavspændingsnettet i Danmark – altså det net, hvor husstandene er forbundet, og hvor der potentielt kan opstå flaskehalse.

Opladning skal ske på de rigtige tidspunkter

DTU's studie er ikke en investeringsanalyse, men en analyse af hvor mange biler to konkrete eksisterende net på Bornholm kan rumme i dag, før der opstår flaskehalse. 

Derudover bidrager det med en detaljeret model af elbilernes kørsels- og lademønstre baseret på et større datagrundlag for elbiler i Japan og USA kombineret med et studie af danske transportvaner. 

Studiet medtager derfor ikke de usikkerheder, der er i udviklingen i det fremtidige elforbrug, som indgår i Dansk Energis analyse.

Det centrale budskab fra begge analyser – selvom de har forskellige udgangspunkter – er dog enslydende: Det er vigtigt, at opladning af elbilerne sker smart. Det vil sige, at den skal ske på tidspunkter, hvor der er kapacitet i elnettet. 

DTU’s beregninger viser, at elnettet kan udnyttes mere effektivt, og der kan integreres flere elbiler, hvis man anvender smart ladning. Det er i overensstemmelse med analysen fra Dansk Energi. 

Den viser, at elnetselskaberne skal investere 29 milliarder kroner frem mod 2030 alene for at sikre, at elnettet kan levere samme behov som i dag med samme leveringssikkerhed. 

Beløbet stiger mellem 3 og 19 milliarder kr. med 1 million elbiler i 2030, alt efter hvor intelligent ladningen sker.

LÆS OGSÅ: Forskere undercover: Bilsælgere bærer skyld i de få elbiler på danske veje

Nye kabler er nødvendige

Både DTU og Dansk Energi arbejder på højtryk for at udvikle løsninger, der kan sikre omstillingen til et sådant smart elnet. 

Det kræver investeringer og inddragelse af såvel ny teknologi som incitamenter til at styre opladning af elbiler, varmepumper og andre typer af forbrug, så forbruget i højere grad falder på tidspunkter, hvor der er plads i nettet.

Elnettet bryder ikke sammen, fordi du køber en elbil i dag og sætter den til at lade i carporten. Men hvis vi i en grøn fremtid skal have plads til mange flere elbiler, varmepumper samt vind- og solenergi, stiller det nye krav til elnettet. 

Konkret viser Dansk Energis analyse, at elnetselskaberne skal grave 16.000 kilometer elkabler op og udskifte dem. Derudover skal der installeres ekstra udstyr i 25.000 el-skabe, og de kommercielle markedsaktører skal sætte 250 ladestandere op til elbiler hver dag frem mod 2030.

LÆS OGSÅ: Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi

Digitalisering hjælper med

Udnyttelse af digitalisering er afgørende for, at elforbruget kan udnytte den grønne energi, når den er til rådighed.

Digitalisering og elektricitet er fremtidens 'power couple', som åbner nye muligheder, vi slet ikke har udforsket til bunds. Både forskningsverdenen og energibranchen er godt i gang med at udvikle sådanne løsninger, der understøtter et smart energiforbrug. 

Fremover vil vi formentlig se en lang række nye ydelser, der giver os nye valgmuligheder som elforbrugere, så vi kan bidrage mere aktivt til den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Elbilen var hot i bilismens barndom

DTU's forskning skal bruges i praksis

Flere forskningsprojekter fra DTU har for eksempel vist, hvordan elbiler kan bidrage til at gøre strømforsyningen stabil ved at lade om natten og – mod behørig kompensation – levere strøm tilbage til nettet, hvis der kortvarigt opstår kritiske situationer (se f.eks. her og her).

Den viden skal yderligere udbygges, så løsningerne kan blive anvendt i praksis. 

Elselskaberne er også i fuld gang. De første to millioner danskere har i dag mulighed for at bruge strømmen, når den er billig og bæredygtig ved hjælp af fjernaflæste elmålere. 

De første elnetselskaber har indført tidsdifferentierede priser for elforbruget, og andre er på vej. 

Når strømmen fremover således er dyrest i spidsbelastningsperioderne, sidst på eftermiddagen og først på aftenen, vil det få folk til at udskyde eksempelvis opladning af elbilen til et andet tidspunkt på døgnet, hvor der er bedre plads i nettet.

Vi er godt i gang med at løse de grønne udfordringer i Danmark, både på transport og energiområdet. Den linje skal vi fortsætte i et tæt samarbejde mellem forskere og energiselskaber, så vores forbrug fortsat kan gøres stadig smartere. 

Det sker dog ikke af sig selv, men kræver investeringer – også i et moderne og fremtidssikret elnet. 

Jørgen S. Christensen og Jacob Østergaard har også skrevet om udfordringerne til det danske elnet i et debatindlæg på Altinget. Det kan læses her. 

LÆS OGSÅ: Bliver batterier ikke snart bedre?

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

LÆS OGSÅ: Grønne teknologier og eldrevne biler forurener også