Hvad med en sommerferie på en rumstation? NASA åbner officielt for kommercielle rumrejser
11 juni 2019

Bornholm, Kreta eller Den Internationale Rumstation?

Sådan kan planlægningen af sommerferien lyde i fremtiden, hvis du er stinkende rig.

NASA præsenterede fredag 7. juni verden for en plan om i højere grad at åbne Den Internationale Rumstation (ISS) for private virksomheder og kommercielle foretagender, skriver The New York Times.

Ét led i den nye kommercielle strategi bliver at åbne Den Internationale Rumstation for turisme.

I fremtiden vil det eksempelvis blive muligt for private firmaer at booke én plads på rumstationen for 35.000 dollar eller over 231.000 danske kroner per nat.

Det er stadig uklart, hvad det vil koste at flyve til og fra rumstationen, men det kræver helt sikkert en tyk tegnebog. Cirkus-milliardæren Guy Laliberte betalte angiveligt 35 millioner dollar for en returbillet til rumstationen i 2009 med et russisk rumfartøj, mens andre rumturister er sluppet med mellem 20 og 30 millioner dollar for samme tur, ifølge Space.com.

Den Internationale Rumstation (ISS)

Den Internationale Rumstation er det eneste sted i verden, hvor mennesker bor væk fra Jorden.

Der kan højest bo seks personer af gangen.

Rumstationen ledes af USA og Rusland, men i alt femten nationer er involveret i arbejdet med Den Internationale Rumstation.

LÆS OGSÅ: Video fra succesfuld test: Rumturister får fin udsigt

Fredagens pressemeddelelse er endnu et skridt i en flerårig udvikling, der skal åbne for mere samarbejde med private virksomheder, hvilket kan være en ny måde for NASA at tjene penge på.

Over 50 virksomheder udfører allerede undersøgende- og videnskabeligt arbejde på Den Internationale Rumstation.

Det nye i strategien er, at man fremover vil samarbejde med virksomheder, der kun har profit for øje.

Det vil sige, at en virksomhed i princippet kan leje sig ind på en rumraket for at sende nipsting ud i rummet eller op i rumstationen for derefter at sælge dem på Jorden, skriver The New York Times.

»Det er en helt ny måde for os at lave forretning på,« fortalte NASA’s William H. Gerstenmaier, der leder rumagenturets afdeling for menneskelige missioner, ifølge The New York Times.

NASA skriver også i deres pressemeddelelse, at man som første skridt i den nye strategi vil reservere en af docking-portene på Den Internationale Rumstation til »kommercielle aktiviteter«.

LÆS OGSÅ: Et skridt tættere rumturisme: Amerikansk bemandet rumskib nåede lige netop ud i rummet

Bevægelsen hen imod at kommercialisere NASA’s arbejde på Den Internationale Rumstation begyndte allerede under Barack Obama.

Manøvren er siden blevet viderebragt af Trump-administrationen, der sidste år skabte en del tumult, da man fremlagde muligheden for at lukke helt ned for regeringens støtte til Den Internationale Rumstation ved udgangen af 2024.

Hvis det bliver en realitet, vil det sætte NASA under massivt pres. NASA bruger i dag 3 til 4 milliarder dollar om året, eller omtrent 8 millioner dollar om dagen, på rumstationen.

Planen er, at en kommerciel åbning skal nedbringe nogle af udgifterne, men »det bliver ikke en profitskabende forretning for NASA overhovedet,« lød meldingen fra NASA’s regnskabschef ved pressemødet i fredags ifølge The New York Times.

Det er på trods af, at NASA endnu ikke har nogen ide om, hvor meget man vil tjene på den nye kommercielle vending.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har der ikke været flere mennesker i rummet?

Russerne, der ejer halvdelen af Den Internationale Rumstation, var de først til at sende turister til rumstationen.

I løbet af 2000’erne sendte de således syv privatpersoner til Den Internationale Rumstation som en del af en kommerciel forretning. Dengang fortalte NASA, at man ikke være interesseret i den slags forretninger.

LÆS OGSÅ: Verdens rigeste mand vil sende mennesker til Månen: »Denne gang bliver vi der«

LÆS OGSÅ: Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.