Den er i rummet! Se eller gense historisk opsendelse af dansk satellit
Satellitter fra Aalborg kan spille en essentiel rolle i den globale skibsfart og rummer »et enormt kommercielt potentiale,« mener forsker.
Den første Sternula-satellit

Sådan ser STERNULA-1 ud - den første af 60 satellitter i et nyt maritimt kommunikationssystem, som dansk firma står bag. (Foto: Sternula)

Sådan ser STERNULA-1 ud - den første af 60 satellitter i et nyt maritimt kommunikationssystem, som dansk firma står bag. (Foto: Sternula)

Opdatering klokken 16:37: SpaceX-opsendelsen forløb som planlagt, og rakettens last med blandt andet den danske satellit ombord er nu i kredsløb om Jorden. Herunder følger den oprindelige artikel om satellitten:

Danmarks første kommercielle satellit nogensinde bliver sendt op i dag, den 3. januar 2023.

Bag satellitten står det aalborgensiske firma Sternula i et samarbejde med Aalborg Universitet, DMI samt en række danske virksomheder, der beskæftiger sig med rumfart, og projektet er financieret af Innovationsfonden.

Ifølge Sternula mangler skibsindustrien én fælles global standard for udveksling af data og information. 

Det er netop dét hul, som de aalborgensiske satellitter skal udfylde - og det kan potentielt blive et kommercielt rum-eventyr i den nordjyske by, lyder firmaets håb. 

Klokken 15:56 dansk tid bliver den første Sternula-satellit sendt i kredsløb på ryggen af Space X-raketten Transporter 6 fra Cape Canaveral, Florida. 

Hvis alt går efter planen, bliver det den første satellit ud af i alt 60 satellitter, skriver Sternula. 

Du kan følge med i opsendelsen i live-videoen herunder. 

Live-streamet fra opsendelsen i Florida begynder kl. 15:45 dansk tid. (Video: SpaceX)

Stort kommercielt potentiale 

Skibe i dag gør brug af et kommunikationssystem, der hedder AIS - kort for Automatic Identification System - forklarer Jens Dalsgaard Nielsen, der er lektor på Aalborg Universitet, og som har været med i udviklingen af satellitterne. 

AIS benyttes af alverdens skibe til at få oplysninger om eksempelvis vind, vejr og andre skibes placeringer. 

Men AIS har nogle problematiske begrænsninger. Blandt andet er det envejskommunikation, og skibene har ikke haft mulighed for at kommunikere tilbage. Derfor er et nyt system, AIS 2.0, de seneste år blevet udviklet, som rummer løsninger på de steder, hvor det gamle AIS kommer til kort. 

Og det er implementeringen af dette, som Sternula-satellitterne som de første tilbyder som en kommercielt tilgængelig løsning for skibsfarten på verdensplan.

Hvorfor bruge AIS?

»Hvis man eksempelvis er 500 kilometer fra kysten eller fra telefonmaster, så kan man ikke sende tekstbeskeder eller lave opkald, men man er derimod afhængig af satellitter til at kommunikere med,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen.

»Men fordi det er risikabelt at bruge internetforbindelser, der kan hackes, gør skibsindustrien brug af sit eget system - nemlig AIS.«

Det gamle AIS system er i øvrigt ikke oprindeligt designet til at blive brugt af satellitter, hvilket også er en af opgraderingerne ved det nye AIS 2-system. 

»Det rummer et enormt kommercielt potentiale,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen til Videnskab.dk.

»I dag er det ifølge internationale regler obligatorisk at have AIS ombord på skibe, og noget kunne tyde på, at det meget vel også kunne blive obligatorisk at have AIS 2.0 i fremtiden.«

Det ville betyde, at langt de fleste kommercielle skibe skulle koble sig til de danske satellitter, fortæller lektoren. 

»Det er jo interessant - både fordi det ville skabe en masse arbejdspladser for dem, der skal bygge og styre satellitterne, som ville ske her i Aalborg,« siger han og fortsætter: 

»Og så vil det betyde, at vi skulle til at producere flere satellitter, end der nogensinde er blevet produceret i Aalborg før. For forskere som mig, der bruger en masse tid ved et skrivebord, er det fedt og givende at kunne prøve teorien af i praksis.« 

Flemming Hansen, der blandt andet er konsulent ved DTU Space, og som har arbejdet med rumfart, satellitter og rumteknologi i snart 35 år, fortæller, at han bestemt ser et potentiale i de nordjyske satellitter:

»AIS 2.0 bliver et godt system, der langt bedre kan håndtere de datamængder, der bliver sendt ud i dag, foruden at systemet har to-vejs kommunikation, og at det er designet til at benytte satellitter i modsætning til det gamle AIS,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer, at det er godt set af Lars Moltsen, der er direktør for Sternula. 

»Den globale skibsfart kommer til at skifte over til det nye system, og der kommer også til at være brug for mange satellitter som disse. Derfor tror jeg også kun, det er et spørgsmål om tid, før Sternula får konkurrence. Men det er sejt at være de første,« siger Flemming Hansen, der ikke selv har været involveret i projektet.

Sternula-satellit gøres klar til opsendelse

Her indsættes den danske satellit i en såkaldt 'pod', inden den sendes til rumbasen i Florida. (Foto: Sternula)

Mere sikker skibsfart ved Arktis 

Udover det kommercielle potentiale kommer de danske satellitter blandt andet også til at gøre det meget mere sikkert for skibe at færdes omkring Arktis, fortæller Jacob Høyer, der er leder af Satellitter og Arktis hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

DMI har blandt andet været med til at finde ud af, hvordan information om havis- og vejrforhold skal »pakkes sammen« og sendes gennem satellitterne til skibene. 

»Det har været et udbredt problem, at mange skibe omkring Arktis ikke har haft mulighed for at få information om is, vind eller vejr,« fortæller Jacob Høyer til Videnskab.dk. 

Årsagen er, at de satellitter, skibene har fået deres information fra, har haft en meget begrænset dækning i Arktis, uddyber han.

»Det har betydet, at vi har haft skibe, der har sejlet i blinde,« fortsætter han. »Men med det nye system, som de danske satellitter nu kommer til at sørge for, bliver det mere sikkert for skibe, der ikke før har kunnet få information om vind-, vejr- og bølgeforhold.«

»Især ved Arktis, men også i resten af verden,« siger Jacob Høyer. 

Ifølge de to eksperter vil implementeringen af AIS 2.0, som Sternula-satellitterne faciliterer, være simpel og kun kræve en enkelt tilføjelse til det AIS-system, som langt de fleste kommercielle skibe har ombord i dag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk