Forsker: Vi skal lære de unge at nyde det uperfekte

Mange unge føler i dag, at de skal være perfekte for at få succes og kunne være glade i deres liv.

Men perfektion er en illusion og har store negative konsekvenser for de unges mentale helbred.

Sådan siger Thomas Curran, der er adjunkt på Department for Health på University of Bath i England, i en Ted Talk fra november 2018.

»De unge har fået en idé om, at der findes et perfekt liv. Intet er uden for rækkevidde, hvis bare man vil det nok. Det er den amerikanske drøm, hvor hårdt arbejde altid lønner sig,« siger han i videoen.

LÆS OGSÅ: »Unge i dag er ikke narcissister – de er pressede«

Psykiske lidelser i kølvandet på perfektionisme

Sådan er livet bare ikke. Det er fyldt med fejl og imperfektion, mener Thomas Curran og påpeger, at det i høj grad er samfundet, der er med til at tynge de unge med stigende krav til at gøre det godt i alle livets aspekter.

Men et liv, hvor man konstant stiler efter at præstere til UG, er vejen til psykiske problemer og mistrivsel, ifølge forskeren:

»I takt med, at ideen om perfektionisme er blevet sådan en indlejret del af samfundets normer, ser vi en alarmerende stigning i unge med psykiske problemer. Det er både depression, angst og anoreksi, der er følgevirkninger af overdrevne perfektionistiske træk,« siger han.

Det er især på sociale medier, at man tydeligt ser tendensen til, at image betyder næsten alt for de unge.

»Bare man fremstår perfekt, så er det ligegyldigt, om det er virkeligt eller ej,« siger Thomas Curran og uddyber:

»Flere unge har en forestilling om, at hvis de bare får nok følgere på Instagram, præsterer godt i skolen, eller ligner hende stjernemodellen, så bliver de lykkelige. Men hver gang de når et mål, stiger usikkerheden igen, og de begynder at stræbe efter et nyt mål, der i sidste ende skal ende i perfektion.«

LÆS OGSÅ: Unge ønsker hjælp til at droppe cigaretterne

Tre elementer i perfektionisme

Thomas Curran fremhæver to canadiske forskere, der i 1980’erne fandt en måde at måle perfektionisme på. De mener, at følgende hovedelementer hører til at være perfektionist:

1. Selvorienteret perfektionisme: Det irrationelle mål om at være perfekt – jeg stræber efter at være så perfekt som muligt.
2. Socialt betinget perfektionisme: Fornemmelsen af, at det sociale miljø er meget krævende – jeg føler, at andre kræver for meget af mig.
3. Anden orienteret perfektionisme: Man har urealistiske standarter for andre mennesker. Hvis jeg beder nogen om at gøre noget, forventer jeg, at det bliver gjort perfekt.

»Det værste element af perfektionisme er den, vi som samfund pådutter hinanden. Ideen om, at alle forventer, at man er perfekt, har en høj sammenhæng med psykiske lidelser,« fortæller Thomas Curran.

Desværre er netop dette element steget markant hos de unge i løbet af de seneste 25 år, viser hans analyse af data fra 40.000 collegestuderende fra Canada, USA og England.

»Der er stadig håb«

Selvom det hele lyder trist og uoverkommeligt, er der stadig håb, mener Thomas Curran.

Men det kræver, at vi tager et fælles ansvar og ændrer strukturer i samfundet, der fordrer perfektionskulturen:

»Hvis vi bliver ved med at lære unge mennesker, at lykken følger perfektionismen, så dømmer vi dem til et liv med fortvivlelse og håbløshed. Vi skal i stedet lære dem, at i en kaotisk verden, vil livet ofte slå os ud, men det er okay. Vi skal lære dem at nyde imperfektionen som en normal og naturlig del af hverdagen,« slutter han.

Du kan få meget mere viden om perfektionskulturen hos unge i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Giv børn tilskud til psykolog og spar penge