Berømt matematiker død: Hendes beregninger gjorde månelandingerne mulige
NASA matematiker Katherine Johnson død

Katherine Johnson var en del af en lille gruppe af afroamerikanske kvindelige matematikere, som lavede afgørende beregninger for NASA. Hun blev 101 år. (Foto: NASA) 

 

Katherine Johnson var en del af en lille gruppe af afroamerikanske kvindelige matematikere, som lavede afgørende beregninger for NASA. Hun blev 101 år. (Foto: NASA) 

 
25 februar 2020

Den første amerikaner i rummet i 1961 og månelandingen med Apollo 11 i 1969.

Begge milepæle i verdenshistorien kan vi blandt andet takke Katherine Johnsons matematiske beregninger for.

Mandag døde 101-årige Katherine Johnson på et alderdomshjem i Newport News i staten Virginia, USA. Det skriver The New York Times.

Johnson er bedst kendt som matematiker hos NASA, der med sine præcise beregninger var med til at sikre, at Apollo 11-astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin kunne lande på Månen og vende sikkert tilbage igen i 1969. På denne mission blev Neil Armstrong det første menneske, der betrådte Månen.

Katherine Johnson Presidential Medal of Freedom

I 2015 modtog Katherine Johnson 'Presidential Medal of Freedom' af daværende præsident Barack Obama for at være en pioner i rumhistorien. (Foto: NASA)

Få år forinden havde Katherine Johnssons beregninger også hjulpet med til at sende Alan B. Shepard Jr. ud i rummet med sit Mercury-rumfartøj i 1961. Han blev den første amerikaner i rummet.

Årene derefter var hendes matematiske hjerne fortsat afgørende for NASA’s arbejde og resultater.

Katherine Johnsson blev født i 1918 og arbejdede som skolelærer, indtil hun i 1953 blev en del af holdet på NASA's Langley Research Center. Her arbejdede hun i 33 år, inden hun gik på pension i 1986.

Alligevel skulle der gå flere årtier før nogle kendte til hendes navn og bedrifter, idet hun arbejdede i en adskilt fløj med andre sorte, kvindelige matematikere, skriver The New York Times.

Men de sorte kvinders historie og bidrag til NASA og verden var så vigtig, at den i 2016 blev fortalt i Hollywood-filmen 'Hidden Figures' baseret på Margot Lee Shetterlys bog med samme titel, der blev udgivet samme år.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om ’Hidden Figures’, og den vigtige rolle de sorte kvinder spillede for NASA under Månekapløbet.

I 2015 blev Katherine Johnson hædret, da hun blev tildelt Presidential Medal of Freedom af daværende præsident Barack Obama. I den forbindelse sagde præsidenten:

»Katherine G. Johnson nægtede at lade sig begrænse af samfundets forventninger til hendes køn og race, samtidig med at hun udvidede grænserne for menneskehedens rækkevidde.«

NASA valgte i 2017 at dedikere en bygning til hendes ære: ’Katherine G. Johnson Computational Research Facility’ på Langley Research Center i Hampton, Virginia.

Hun »hjalp vores nation med at udvide rummets grænser«, »hun gjorde store fremskridt, der også åbnede døre for kvinder og farvede (engelsk term: 'people of color', red.) i den universelle menneskelige søgen efter at udforske rummet,« sagde NASA’s administrator, Jim Bridenstine, i en erklæring mandag, skriver The New York Times.

»Jeg gjorde bare mit arbejde,« sagde Katherine Johnson til Margot Lee Shetterly, da hun skrev bogen ’Hidden Figures’, ifølge The New York Times.

 
 
mhc
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.