Ordblindhed er et stort problem for mange danskere.
Omkring 5–7 procent af befolkningen er ordblinde, hvilket blandt andet giver vanskeligheder med at læse og stave.
Vores læser Johannes Thomsen har spekuleret over ordblindhed på internationalt plan og har derfor skrevet til Spørg Videnskaben:
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
»Så vidt jeg forstår, er ordblindhed noget med at bytte om på bogstaver og bogstavkombinationer. Men kan man også træffe ordblindhed inden for andre 'alfabeter', for eksempel det kinesiske og det japanske?«
Ordblindhed handler ikke om at bytte rundt på bogstaver
Som altid i Spørg Videnskaben sender vi spørgsmålet videre til en ekspert på området.
Og han behøver ikke meget betænkningstid.
»Ja, man kan godt finde ordblindhed i andre skriftsystemer,« lyder svaret fra Carsten Elbro, der er professor ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet.
»Men ordblindhed har ikke noget at gøre med at bytte rundt på bogstaver. Som ordblind har man problemer med at blive opmærksom på det, som skrifttegnene repræsenterer. Det betyder, at det bliver vanskeligt at lære at afkode de skrevne ord. Altså at man har meget svært ved at stave sig igennem ord og læse dem,« forklarer professoren.
Ordblindhed kan være en politisk beslutning
»Ordblinde har i de fleste tilfælde svært ved at få fat på, hvilke lyde det talte sprog har, og derfor giver det skrevne sprog ingen mening. De har svært ved at forstå grundlaget og udnytte skriften. Bogstaverne er jo ikke andet, end de lyde de står for,« siger Carsten Elbro.
Og det er altså uanset om skriften er kinesisk, japansk eller andet.
»Der er altid en reference til lyden i verdens skriftsprog. Hvis der ikke var det, ville de blive meget vanskelige at tolke. Og det gælder også for skriftsprog som kinesisk,« konstaterer han.
»Hvis nogle lande så siger, at de ikke har ordblindhed, kan det være en politisk beslutning. Sådan var det for eksempel i Kina tidligere. Det kunne også være som i visse udviklingslande, hvor der ikke er det samme behov for at kunne læse. Der bliver det måske ikke opdaget, simpelthen fordi det ikke er et handicap,« siger Carsten Elbro.
Spørg Videnskaben takker mange gange for spørgsmålet og sender en t-shirt i Johannes Thomsens retning.
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden hiver vi en artikel frem fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 25. september 2009.
