Kan dyr være kræsne?
CLASSIC: En nysgerrig læser spekulerer på, om dyr kan være kræsne ligesom mennesker?

Mange dyr ser ud til at kunne spise hvad som helst. Men kan dyrene egentlig være kræsne, spørger en læser. (Foto: Carsten Broder Hansen)

Mange dyr ser ud til at kunne spise hvad som helst. Men kan dyrene egentlig være kræsne, spørger en læser. (Foto: Carsten Broder Hansen)

 

Vi kender det alle sammen; noget mad smager bare værre end andet. Om det så er kogte porrer, røget makrel eller kartoffelmos, skal der nok være nogen, der ikke kan lide det. Og hos nogle mennesker er listen over de uønskede madvarer længere end hos andre. De er med andre ord kræsne.

Men kan man også finde kræsenhed i dyreverdenen? Det spørgsmål kommer fra en af vores læsere ved navn Jonas, som skriver:

»Jeg vil gerne vide, om dyr kan være kræsne ligesom mennesker. Ikke alle mennesker kan lide spinat, men kan for eksempel alle aber lide bananer, og kan alle løver lide bøffel, eller foretrækker nogle løver kød fra en gnu?«

Har ikke råd til kræsenhed

Vi sender straks spørgsmålet videre til zoolog og afdelingschef i Odense Zoo, Bjarne Klausen. Han mener ikke, at dyr kan være kræsne på samme måde som mennesker.

»Umiddelbart er der andre ting, der spiller ind i, når dyr spiser. Mange dyr har jo ikke råd til at være kræsne,« påpeger Bjarne Klausen.

»Kræsenhed er nok et overflødighedssyndrom, og hvis man er kræsen som dyr, så dør man som oftest. Så i naturen opstår der næppe meget kræsenhed, som vi kender det fra mennesker,« siger han.

Mikkel Stelvig, der er zoolog hos Zoologisk Have i København er enig i, at kræsenhed hos mennesker er en lidt anden situation end hos dyr.

»Hos mennesker kan der være et bevidst element inde over. Nogle mennesker kan have en kulturel grund til ikke at spise noget bestemt. Vi kan for eksempel have svært ved at tage til et andet land og spise noget, vi ikke kender,« siger han.

Til gengæld kan dyr ifølge Mikkel Stelvig godt foretrække bestemte typer mad.

Rotter og aber tilpasser sig maden

»Der er blandt andet lavet undersøgelser med rotter, som viser, at rotter har præferencer for den samme mad, som moderen har spist, fordi hun overfører signalstoffer i mælken. Og man mener faktisk, at det samme gør sig gældende hos mennesker,« fortæller han.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge 'genudsender' vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 3. november 2011.

»Der er også undersøgelser, der viser, at dyr kan lære fra moderen eller fra andre dyr i samme flok,« siger Mikkel Stelvig.

»Der er et klassisk eksempel med chimpanser i større områder i Afrika. Her vil man ofte finde forskellige grupper af chimpanser, hvor en gruppe kan have tilpasset sig til at spise bestemte nødder, fordi de har lært at åbne nødderne med eksempelvis sten som værktøj. Så bliver det et element i den chimpansekultur, at man i den gruppe spiser netop den bestemte type nødder, mens en anden gruppe kan have lært at spise nogle helt andre nødder,« fortæller han.

Det betyder dog ikke, at dyrene er fuldstændig bundet til den mad, de er vant til at spise. I zoologiske haver har man erfaret, at dyr godt kan lægge vanerne fra sig.

»Man kan godt få dyr til at spise noget andet og vænne sig til det, men så bliver det ofte meget svært at ændre deres spisevaner efterfølgende,« siger Mikkel Stelvig.

Tiger ville ikke spise kamel

I Odense Zoo har de da også haft oplevelser med dyr, som ikke ville spise bestemte ting. Og noget tyder på, at i hvert fald nogle tigre foretrækker en type kød frem for en anden.

»Vi har prøvet engang, at vi skulle aflive en kamel. Så forsøgte vi at give den til en af tigrene, men det ville den ikke spise,« fortæller Bjarne Klausen, der også har prøvet, at de andre store katte siger nej tak til den foreslåede aftensmad.

»Løverne vil ikke have en ged, der stinker af hanged. Det er de ikke meget for at sætte tænderne i,« siger Bjarne Klausen, som dog tilføjer, at kræsenheden sjældent varer ved. På et eller andet tidspunkt skal dyrene nok få spist deres mad.

»Der er noget om det, når dyrene er i en zoologisk have. Men det handler ligesom hos mennesker også om overflødighed, for her får de jo masser at spise. Kræsenheden fortsætter kun indtil, de er sultne nok,« slutter Bjarne Klausen.

Spørg Videnskaben takker for svarene og sender en grå T-shirt efter den nysgerrige Jonas for hans gode spørgsmål.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål, som må handle om alt mellem himmel og jord, kan du sende det til sv@videnskab.dk eller gå på jagt i vores arkiver her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk