Hvorfor kan jeg være vågen og sove på samme tid?

Forestil dig, at du ligger i din seng og sover trygt. På et tidspunkt vågner du, men noget er galt. Din hjerne fungerer som normalt, men det er som om, kroppen ikke helt følger med.

Dine ben og arme kan ikke bevæge sig, og når du råber på hjælp, er du ude af stand til at fremstamme et eneste ord.

Det lyder ikke særlig rart, men oplevelsen er for visse mennesker ikke ukendt. En af dem er Ida Nyegård Espersen, som derfor har skrevet til Spørg Videnskaben:

»Jeg oplever nogle gange en form for vågen sovetilstand, hvis jeg f.eks. falder i søvn om eftermiddagen. Jeg falder i søvn, og efter et stykke tid får jeg en følelse af, at min hjerne vågner, mens min krop stadig sover. Tilstanden føles ikke som en drøm, for jeg er helt bevidst om situationen. Efter noget tid (jeg ved ikke hvor længe) vågner min krop så, og jeg kan bevæge mig igen uden problemer,« skriver Ida, som gerne vil vide, hvad denne tilstand egentlig er for noget.

Det vil Spørg Videnskaben selvfølgelig gerne hjælpe med, så vi sender spørgsmålet videre til søvnforsker Gordon Wildschiødtz, overlæge i Psykiatrien Region Sjælland.

REM-søvn afslapper musklerne

»Fænomenet kaldes søvnparalyse, altså søvnlammelse,« siger Gordon Wildschiødtz. Han forklarer, at det har at gøre med REM-søvnen, der også kaldes drømmesøvnen.

REM-søvnen har nemlig en muskelafslappende virkning, hvor hæmmende impulser bliver sendt fra hjernen til musklerne, hvilket gør, at man ikke kan bevæge sig, mens man drømmer.

Det er jo som udgangspunkt ganske praktisk, da ben og arme jo nødig skulle reagere på alle de indtryk, man får i drømmeland. Men er hjernen vågen, er det ikke så heldigt.

»Ved søvnparalyse er der tale om en forstyrrelse i REM-søvnen, der gør, at den bliver aktiveret på en uhensigtsmæssig måde, sådan at man stadig er i drømmesøvnen, når man vågner,« fortæller Gordon Wildschiødtz.

Han tilføjer, at hvis man har det relativt hyppigt, er det typisk i sammenhæng med sygdommen narkolepsi, men der kan også være andre årsager.

»Hvis man har stresset sig selv voldsomt uden at sove i flere døgn, kan man også se det. Har man f.eks. festet i flere dage, hvor man har undertrykt drømmesøvnen, kan den så komme bragende efterfølgende, men det er dog meget sjældent« siger søvnforskeren.

Kan også være genetisk bestemt

Men søvnparalyse kan også være for hele familien, om man så må sige.

Poul Jennum, professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital har arbejdet med blandt andet søvnparalyse i mange år.

»Vi ser nogle gange, at hele familier har det. I sådanne tilfælde er det arveligt bestemt, selv om man ikke kender genet,« fortæller han og tilføjer, at visse former for antidepressiv medicin også kan spille en rolle.

Ifølge Poul Jennum kan søvnparalyse godt behandles, men det er ikke nødvendigt.

»Der er ingen grund til at søge behandling, for det er et helt almindeligt fysiologisk fænomen. Det kan være skræmmende, hvis man ikke ved, hvad det er, men når folk får en forklaring og får at vide, at det ikke er farligt, er det min erfaring, at de ikke ønsker behandling,« siger Poul Jennum.

Søvnparalyse kan kræve lægehjælp

Oplever man søvnparalyse relativt hyppigt, kan der dog være grund til at søge læge, da det som sagt kan være forbundet med sygdommen narkolepsi, som cirka 3.000 danskere lider af.

Hvor mange danskere, der selv har oplevet søvnparalyse, er ikke klart. Et sted mellem 5 og 20 procent af danskerne menes at have oplevet det en gang eller to, så det er ikke et sjældent fænomen.

Vi takker for spørgsmålet og sender Ida en Videnskab.dk-T-shirt, som hun eventuelt kan iføre sig til den næste eftermiddagslur.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til redaktionen@videnskab.dk eller gå på jagt efter flere spørgsmål i vores arkiver.