Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret.
Pinsen fejre højtid kristendom

'Pinse' kommer af det græske 'pentecosta', der betyder halvtredsindstyvende: Pinsen falder 50 dage efter påske. Men hvorfor fejrer vi den egentlig ikke? (Foto: Shutterstock)

Selvom de fleste danskere hellere spiser brunch søndag eftermiddag end at gå til søndagsgudstjeneste, står vi alligevel på ryggen af en kristen arv.

Det kommer blandt andet til udtryk i vores højtider. Aftenen før Jesu fødselsdag giver vi hinanden gaver, danser om juletræet og spiser god mad. Når påsken sætter ind, spiser vi påskefrokoster, leder efter påskeæg og sender gækkebreve.

Pinsen er anderledes. Der er enkelte, der stadig tager ud for at se pinsesolen danse, men ellers gør pinsen ikke meget væsen af sig. Vi har fri, og det er dejligt. Men vi kommer ikke hinanden så meget ved, som vi gør ved de andre højtider.

Hvorfor egentlig ikke? Sådan spørger Susanne Lund Pedersen, der er én af Videnskab.dk's mange nysgerrige, spørgelystne læsere.

Helligånden betyder kun lidt for lutheranere

Vi sender spørgsmålet videre til Carsten Selch Jensen, der er leder af afdeling for kirkehistorie ved Københavs Universitet.

Når pinsen ikke er så farverig en tradition her i Danmark, hænger det ifølge Carsten Jensen sammen med, at vi tilhører en kristen retning, hvor Helligånden har levet et forholdsvist tilbagetrukket liv:

»Den danske folkekirke tilhører den lutherske retning inden for kristendommen – her har Helligånden traditionelt set spillet en mindre fremtrædende rolle,« siger han.

Pinsen og Helligånden hænger nemlig nøje sammen. 

Pinsen fejre højtid kristendom

De færreste danskere fejrer pinsen. Der er enkelte, der stadig tager ud for at se pinsesolen danse, men ellers gør pinsen ikke lige så meget væsen af sig som de andre højtider. (Foto: Shutterstock)

Pinsen fødte den kristne kirke

Ifølge Det Nye Testamente var de kristne disciple i krise efter Jesu død. For hvad gør man, når ens religiøse kilde ikke længere er der?

En stor del af svaret kom, 50 dage efter Jesus døde på korset. På den jødiske helligdag ’Shavout’ blev de kristne disciple pludselig opfyldt af Helligånden.

Disciplene fik en stor karisma, og de begyndte blandt andet at tale flere forskellige sprog – eller tungetale, som det hedder inden for kristendommen.

På den måde kunne de kristne sprede Jesu budskab blandt de mange forskelligsprogede jøder, som flokkedes rundt i Jerusalem den dag.

Hændelsen blev tolket som et symbol på, at de kristne efter Jesu død skulle sprede hans budskab – ikke bare blandt jøderne i de kristnes nærsamfund, men også blandt hedninge længere væk.

Denne begivenhed var så vigtig for kristne, at kirken senere hen begyndte at se pinsen som selve den kristne kirkes fødselsdag.

Derfor ser vi pinsesolen danse

Traditionen med pinsesolens dans, når den står op om morgenen, stammer fra 1800-tallet i København.

Fænomenet menes at være afledt af fortællingen om, at Solen dansede af glæde, da Jesus genopstod.

Pinsekirker vil have karisma

Nogle kristne retninger fejrer stadig Helligånden og dermed pinsens betydning. Det gælder ikke mindst de såkaldte pinsekirker, der blandt andet er kendetegnet ved, at de lægger meget større vægt på oplevelsen af Helligånden, end på at de formelle kirkelige ritualer er helt korrekte.

Selvom Helligånden stadig har betydning for lutheranere, giver den ikke så meget anledning til fest og farver som hos pinsekirkerne.

»I den lutherske retning af kristendommen er Helligånden den, der holder den kristne fast i troen, men man har traditionelt lagt mindre vægt på de karismatiske elementer og guddommelige gaver som for eksempel tungetale,« siger Carsten Jensen. 

Danskere er for rationelle

Årsagen til, at vi ikke kommer hinanden så meget ved til pinse, er ikke bare, at den danske folkekirke tilhører den lutherske retning indenfor kristendommen.

Pinsen fejre højtid kristendom

Kristendommen farver vores måde at være sammen på i julen og påsken - men ikke i pinsen. Ifølge dansk forsker hænger det sammen med, at vi har svært ved at forholde os til pinsens centrale figur: Helligånden. (Foto: Colorbox)

Mere overordnet er vi danskere også så fremmedgjorte overfor religion, at vi helt generelt har svært ved at forholde os til noget så ukonkret som Helligånden.

»Traditioner, der tager udgangspunkt i Helligånden, er nok svær for os danskere at få greb om, fordi der er tale om noget ret luftigt. Vi er gennemgående ret sekulariserede og rationelt tænkende,« siger Carsten Jensen.

Dermed er danskerne faktisk ude af trit med den internationale udvikling. Pinsekirken er nemlig en af de hurtigst voksende retninger indenfor kristendommen, forklarer Carsten Jensen.

»Flere og flere er begyndt at eftersøge en mere karismatisk og moderne form for kristendom – ikke mindst i 3. verdenslande, hvor pinsekirkerne med deres fokus på mere liv, rytme og sang ligger i bedre forlængelse af den form for religiøsitet, som folk allerede kender.«

Carsten Jensen minder dog om, at en mindre traditionsbundet og livlig form for kristendom også holder sit indtog i Danmark, hvor gudstjenester i højere og højere og grad kædes sammen med eksempelvis brunch og jazz.

Pinsebevægelsen

Pinsebevægelsen opstod i USA og har siden spredt sig til hele verden.

Bevægelsen lægger vægt på en bibeltro kristendom, fremmede tungemål, helbredelse og profetier – allesammen størrelser, der menes at komme fra Helligånden.

I Danmark kendes pinsebevægelsen primært fra Pinsekirken og Apostolsk Kirke.

Lutheranere med hang til brunch og jazz

Summa summarum: Årsagen til, at pinsen ikke gør så meget væsen af sig, er altså groft sagt, at vi danskere er en flok rationelle lutheranere – som dog er begyndt at blive interesserede i en mere karismatisk, 'jazzet' form for kristendom.

Her på Videnskab.dk tilbeder vi vores spørgelystne læsere: Vi er så  taknemmelige for Susanne Lund Pedersens spørgsmål, at vi straks sender en Videnskab.dk-T-shirt i hendes retning.

Husk også, at du kan læse flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben.

Du kan også sende dit eget spørgsmål afsted til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Jødedom, kristendom og islam udgør én stor fletning

LÆS OGSÅ: Jagten på den historiske Jesus

LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.