Hvorfor kaster 9.-klasserne med karameller?
Hvad får afgangseleverne til at gå amok med karamelkast og vandbomber på sidste skoledag?

En dag om året må der guffes slik og leges vandkamp på mange skoler. Men hvorfor er det lige, at 9.-klasserne kaster med karameller? (Video: MortenBorup1)

En dag om året må der guffes slik og leges vandkamp på mange skoler. Men hvorfor er det lige, at 9.-klasserne kaster med karameller? (Video: MortenBorup1)

»Av!!« Og: »JAAAAAAAAHHHH!«

Sådan lyder det i mange skoleklasser i dag, når de ældste elever klæder sig ud og hærger klasselokalerne med flyvende karamelprojektiler.

Straks efter kaster grådige elever sig hen over hinandens skuldre for at erobre så mange stykker hårdtslående slik som muligt. Det er en dag, som generelt er præget af uorden, vandkampe og vildskab på de ellers ordentlige og pæne folkeskoler.

Men hvorfor har vi egentlig en tradition med, at de ældste elever klæder sig ud og kaster med karameller sidste skoledag?

Sidste skoledag er et overgangsritual

For en gangs skyld er det ikke en læser, men den videnbegærlige redaktion på Videnskab.dk, der funderet over et af livets store spørgsmål. Som vanligt iler vi afsted for at finde et svar. Og så alligevel ikke.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Karamelkast er tilsyneladende ikke noget, som forskerne har ønsket at sætte under deres undersøgende lup. Vi har dog har fundet frem til en religionssociolog, som har forsket i noget lignende.

Margit Warburg er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun har forsket i gymnasieelevers afgangsritualer, som ligner det, der også foregår i folkeskolerne.

Karamelangrebene skyldes ifølge forskeren, at eleverne får en ny status i forbindelse med deres sidste eksamener.

»Elevernes løsslupne og norm-overskridende adfærd er karakteristisk for personer, som befinder sig i en rituel overgangsfase. Elevernes sidste skoledag har ligheder med de store overgangsritualer, der i andre kulturer markerer overgangen fra barn til voksen,« fortæller professoren.

LÆS OGSÅ: Smertefulde ritualer styrker fællesskabet

Ritualer fornys hele tiden

Festlighederne og kaosstemningen er en indledning til et længerevarende ritual, som består af tre dele:

Når den sidste karamel har lavet det sidste blå mærke på en sliksulten indskolingselev, og når festen er slut, så er det tid til eksamenslæsning.

Ligesom i mange andre kulturer kræver denne første del af ritualet, at ritual-personen forbereder sig til overgangsfasen, som i folkeskolesammenhæng starter med sidste eksamensdag og slutter med en højtidelig overrækkelse af eksamensbeviser.

Og så starter festlighederne igen. For studenterne handler det om at køre byen rundt i åben vogn og drikke sig fulde, mens det for folkeskoleeleverne måske handler om at holde en fest for klassen.

»Deltagerne i ritualer skaber og fornyer selv ritualerne, og det gør studenterne i min forskning da også; næsten hvert år opstår nye skikke i forbindelse med studenterfesterne, og andre forsvinder,« siger Margit Warburg

På samme måde er der ritualer som opstår og forgår, når de ældste elever forlader folkeskolen, men mon ikke det igen til næste år vil være karameller, som de små elever må dukke sig for?

Vi kaster i næste uge stafetten tilbage til læserne og finder svar på flere spørgsmål i Spørg Videnskaben. Hvis du har spørgsmål, som rumsterer i hovedet, er du altid velkommen til at skrive til sv@videnskab.dk. Så gør vi vores bedste for at finde svar hos forskerne. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk