Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?
CLASSIC: Lige efter et løb - f.eks. DHL Stafetten - har selv utrænede ben det fint. Først lang tid efter kommer smerten. Hvorfor egentlig det?

Benene har det fint, mens man løber. Først to dage efter gør de ondt. Hvorfor? (Foto: Colourbox)

 

Tusinder og atter tusinder af utrænede ben knokler sig denne uge gennem DHL-stafetten i Fælledparken i København. Løbet er en folkefest, men også en plage for mange af deltagerne. For hvis man ikke liiige har trænet nok op til løbet, falder regningen blytungt to dage efter: Benene bliver stive, og hvert skridt føles som et lille maraton.

Men hvorfor er det først to dage efter, at benene virkelig smerter?

Her til morgen gik vi på redaktionen med ømme ben og undrede os. Indtil vi kom i tanker om, at vi tidligere har snakket med professor Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sensory-Motor Interaction på Aalborg Universitet om præcis samme spørgsmål.

Lars Arendt-Nielsen forklarer, at kroppen reagerer, når man har brugt sine muskler rigtigt meget eller har lavet 'excentrisk arbejde', hvor man strækker sine spændte - kontraherede - muskler til ydrepositioner, som man sjældent oplever i lænestolen.

Betændelse i musklen

»Når du kører ned ad f.eks. en skibakke, får du hele tiden påvirket eller forlænget dine kontraherede muskler. Man gør det også i mange andre sportssammenhænge, når man f.eks. hopper og lander igen, eller når man går ud i haven og knokler løs.«

»I de situationer yder musklerne ofte mere kraft, end de faktisk er bygget til, og det kan give nogle små skader inde i musklen. Det frigiver en lang række stoffer i musklen, som giver en slags betændelse eller en inflammation, og der går processer i gang, som skal hele de skader.«

Fakta

Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære brevkasse Spørg Videnskaben, f.eks. fordi artiklen er aktuel. Denne artikel blev oprindeligt publiceret 2. september 2009.

»Disse inflammatoriske signalstoffer gør, at du får mere ondt i din muskel, ligesom ved en betændelsestilstand. De gør dine smertenerver mere følsomme, så du føler træthed og muskelsmerter tidligere end ellers, og de bliver først frigivet i stor mængde en-to dage efter aktiviteten,« fortæller Lars Arendt-Nielsen og tilføjer, at fænomenet kaldes 'muskulær hyperalgesi' eller på engelsk 'delayed onset muscle soreness (DOMS)'.

Man taler jo om, at hvis man har været ude at drikke, så skal man bare drikke en reparationsbajer for at få det bedre. Gælder det samme for motion?

»Den holder til en vis grad. Efter den første kamp i sæsonen går man altid som en cowboy, og det er selvfølgelig, fordi musklerne ikke er ordentligt trænet, og det kraftige arbejde har lavet skader på musklerne, som har fået det til at gøre ondt. Og det er godt at holde sig i gang, for træningstilstanden går lynhurtigt ned ad bakke igen. Hvis du tager tre dage på sofaen, skal du bruge ti dage på at bygge din form op igen, og det er én af grundene til, at professionelle sportsfolk gerne vil hurtigt på benene igen efter en skade.«

Hvad med os hobby-motionister - kan vi på nogen måde undgå den første smerte?

»Nej. Men jo bedre musklerne er trænet, des større styrke og kapacitet har de, og des mindre skade vil der ske efterhånden. Jeg ved ikke, hvor meget du graver i haven, men hvis jeg gør det, går det ikke så godt dagen efter. Til gengæld kan jeg sagtens løbe en maraton, for det er jeg vant til. Så det er spørgsmålet om, at musklerne skal være trænet til aktiviteten.«

Læs svar på flere af livets store spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.