Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?
CLASSIC: Lige efter et løb - f.eks. DHL Stafetten - har selv utrænede ben det fint. Først lang tid efter kommer smerten. Hvorfor egentlig det?

Benene har det fint, mens man løber. Først to dage efter gør de ondt. Hvorfor? (Foto: Colourbox)

Benene har det fint, mens man løber. Først to dage efter gør de ondt. Hvorfor? (Foto: Colourbox)

 

Tusinder og atter tusinder af utrænede ben knokler sig denne uge gennem DHL-stafetten i Fælledparken i København. Løbet er en folkefest, men også en plage for mange af deltagerne. For hvis man ikke liiige har trænet nok op til løbet, falder regningen blytungt to dage efter: Benene bliver stive, og hvert skridt føles som et lille maraton.

Men hvorfor er det først to dage efter, at benene virkelig smerter?

Her til morgen gik vi på redaktionen med ømme ben og undrede os. Indtil vi kom i tanker om, at vi tidligere har snakket med professor Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sensory-Motor Interaction på Aalborg Universitet om præcis samme spørgsmål.

Lars Arendt-Nielsen forklarer, at kroppen reagerer, når man har brugt sine muskler rigtigt meget eller har lavet 'excentrisk arbejde', hvor man strækker sine spændte - kontraherede - muskler til ydrepositioner, som man sjældent oplever i lænestolen.

Betændelse i musklen

»Når du kører ned ad f.eks. en skibakke, får du hele tiden påvirket eller forlænget dine kontraherede muskler. Man gør det også i mange andre sportssammenhænge, når man f.eks. hopper og lander igen, eller når man går ud i haven og knokler løs.«

»I de situationer yder musklerne ofte mere kraft, end de faktisk er bygget til, og det kan give nogle små skader inde i musklen. Det frigiver en lang række stoffer i musklen, som giver en slags betændelse eller en inflammation, og der går processer i gang, som skal hele de skader.«

Fakta

Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære brevkasse Spørg Videnskaben, f.eks. fordi artiklen er aktuel. Denne artikel blev oprindeligt publiceret 2. september 2009.

»Disse inflammatoriske signalstoffer gør, at du får mere ondt i din muskel, ligesom ved en betændelsestilstand. De gør dine smertenerver mere følsomme, så du føler træthed og muskelsmerter tidligere end ellers, og de bliver først frigivet i stor mængde en-to dage efter aktiviteten,« fortæller Lars Arendt-Nielsen og tilføjer, at fænomenet kaldes 'muskulær hyperalgesi' eller på engelsk 'delayed onset muscle soreness (DOMS)'.

Man taler jo om, at hvis man har været ude at drikke, så skal man bare drikke en reparationsbajer for at få det bedre. Gælder det samme for motion?

»Den holder til en vis grad. Efter den første kamp i sæsonen går man altid som en cowboy, og det er selvfølgelig, fordi musklerne ikke er ordentligt trænet, og det kraftige arbejde har lavet skader på musklerne, som har fået det til at gøre ondt. Og det er godt at holde sig i gang, for træningstilstanden går lynhurtigt ned ad bakke igen. Hvis du tager tre dage på sofaen, skal du bruge ti dage på at bygge din form op igen, og det er én af grundene til, at professionelle sportsfolk gerne vil hurtigt på benene igen efter en skade.«

Hvad med os hobby-motionister - kan vi på nogen måde undgå den første smerte?

»Nej. Men jo bedre musklerne er trænet, des større styrke og kapacitet har de, og des mindre skade vil der ske efterhånden. Jeg ved ikke, hvor meget du graver i haven, men hvis jeg gør det, går det ikke så godt dagen efter. Til gengæld kan jeg sagtens løbe en maraton, for det er jeg vant til. Så det er spørgsmålet om, at musklerne skal være trænet til aktiviteten.«

Læs svar på flere af livets store spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk