Hvor meget smadrer julen min krop?

Du kender måske til det.

Du har trænet og levet sundt i flere måneder, men så tager du på to ugers ferie, og alle de tabte kilo kommer snigende tilbage på hofterne.

Samtidig føles det, som om den hårdt oparbejdede kondition forsvinder med den sidste tår af feriens 54. gløgg.

Det kender vores læser Rune Dalager i hvert fald til, og måske fordi julen med alt dens inaktivitet og overflod af flæsk og sukker lurer lige om hjørnet, vil Rune gerne have klarhed over, hvad prisen for hele herligheden ender med at blive.

»Hvor lang tid tager det, før kroppen reagerer på en usund eller sund livsstil?« skriver Rune i en mail til Spørg Videnskaben.

Samtidig undrer Rune sig også over, at regningen først ser ud til at komme et godt stykke tid efter ferien.

»Hvordan kan det være, at jeg normalt først tager på omkring 10 dage efter, jeg kommer hjem fra ferie?«

Muskler udskiftes med fedt

Her fra redaktionen kan vi forsikre Rune om, at han ikke er den eneste, der er bekymret over, hvad julen komme til at betyde i øget naturlig polstring og tabt kondition.

For at give et overblik over hvad julen egentlig bringer med sig, har vi derfor kontaktet postdoc Mads Rosenkilde Larsen fra Systembiologisk Forskning på Københavns Universitet.

Mads Rosenkilde Larsen forsker i sundhed og motion, og han giver os gerne et generelt billede af, hvad der sker, når motion og sund kost bliver byttet ud med TV og marcipangrise i de to uger, som juleferien varer.

Først kommer Mads Rosenkilde Larsen dog med en forklaring på, hvorfor Rune oplever, at han først bliver straffet for ferielivet et godt stykke tid, efter han er kommet tilbage til dagligdagen.

»Når Rune først tager på omkring 10 dage efter afslutningen på sin ferie, kan det skyldes, at han normalt træner en hel del, og han så har holdt pause fra træningen hen over ferien. Det gør, at han mister noget muskelmasse på den ene side, mens han tager på i fedt på den anden side. Hvis de to ting udligner hinanden, tager Rune ikke på i samlet vægt,« forklarer Mads Rosenkilde Larsen.

»Når Rune så begynder at træne igen, tager han dog hurtigt den tabte muskelmasse på igen, og hvis han ikke samtidig mister fedtmasse, vil det give et udslag som forøget vægt.«

Svært at sætte tal på usund livsstil

Runes andet spørgsmål er lidt sværere at besvare, for man kan ifølge Mads Rosenkilde Larsen ikke umiddelbart sætte et tal på det antal dage, det tager kroppen at reagere på en sund eller usund livsstil.

»For hvor sundt levede man før, og hvor usundt lever man bagefter?« spørger Mads Rosenkilde Larsen retorisk.

Man kan til gengæld opstille et generelt julescenarium med et minimum af fysisk aktivitet og masser af god mad. Det er formentlig ikke langt væk fra mange menneskers virkelighed, men vi sætter alligevel tingene lidt på spidsen for at fremme forståelsen.

Så må Rune selv vurdere, hvor langt væk han ligger fra det scenarium.

Blodsukkerreguleringen ryger som det første

Når det gælder det ofte meget bratte skifte fra sund til usund livsstil, som sker omkring den 22. december, kommer konsekvenserne ifølge Mads Rosenkilde Larsen skræmmende hurtigt, hvis man holder sig til et minimum af aktivitet i julen.

Det vil sige ingen lange gåture, ingen dansekonkurrencer på sin Wii og ingen hvileløs traven rundt i stuen.

Går man fra at motionere tre gange om ugen til at ligge på sofaen og se Disney Sjov med en halv flæskesteg og en hel lungebetændelse i systemet, kan man måle, at kroppens blodsukkerniveau får større udsving allerede efter tre dage.

Ved en normal sund livsstil er blodsukkeret relativt stabilt, men i perioder med inaktivitet vil blodsukkeret stige mere efter et måltid end ellers, og det er ikke så godt.

»Blodsukkeret skal helst være nøje reguleret uden for store udsving. Bliver blodsukkeret for højt, går det ud over blodcirkulationen, og man kan blive træt. Er det for lavt, er det decideret farligt. Vi mister meget hurtigt kontrollen over blodsukkerets udsving, når vi er inaktive, og det sker allerede tre dage inde i juleferien, hvis vi bare ligger på sofaen. Desuden betyder et forhøjet blodsukker også, at fedtnedbrydningen sættes på standby, så vi begynder at lagre fedtet fremfor at forbrænde det,« siger Mads Rosenkilde Larsen.

Fedt bliver deponeret omkring organerne

En uge inde i juleferien opstår det næste tegn på en usund livsstil.

Efter en uge med mormors fyldte and med brun sovs og sukkerkartofler og stadig ingen motion, vil kroppen begynde at deponere overskydende fedt omkring organerne fremfor at smide det i underhuden, hvor det helst skal ligge, og hvor det bliver lagt, når man motionerer.

Fedt omkring organerne er et klart tegn på usund livsstil, da fedtet omkring organerne udskiller en masse stoffer, der er usunde for kroppen.

Man skulle umiddelbart tro, at det i denne sammenhæng var den fede mad, der fik fedtet til at blive deponeret omkring organerne, men sådan forholder det sig ikke ifølge Mads Rosenkilde Larsen.

»Når vi dyrker motion, bliver overskydende energiindtag i form af mad deponeret som fedt i underhuden. Når vi ikke er fysisk aktive, ryger det dannede fedt i stedet til organerne. Derfor er det vigtigt, at man holder sig i gang i julen, da man derved sørger for, at fedtet deponeres de rigtige steder, hvilket vil gøre julen sundere,« forklarer Mads Rosenkilde Larsen.

Hjerteslaget bliver svagere

Vi er stadig kun en uge inde i julen, og kroppen begynder allerede at udvise flere tegn på, at den kunne have haft det bedre.

Samtidig med at den manglende motion får fedt til at blive deponeret omkring organerne, begynder hjertet også at kunne mærke effekten af inaktiviteten.

Det betyder, at hjertets slagvolumen, altså den mængde blod hjertet kan pumpe rundt med hvert slag, bliver mindre.

Den mindre slagvolumen bliver fulgt op af, at blodkarrene i blodårene bliver mindre elastiske, og konditionen falder.

I alt vurderer Mads Rosenkilde Larsen, at inaktiviteten alene kan betyde et fald i kondition på 10 procent og en forøgelse i mavefedt ligeledes på 10 procent hen over julen.

Og så har vi ikke en gang regnet flæskestegen og risengrøden med, men tager kun udgangspunkt i en normal kost.

»Alt det her vil ske inden for de 10 - 14 dage, som juleferien varer. Det kræver så også, at man virkelig ikke får lavet noget som helst aktivt i perioden. Gør man ikke det, vil man se alle disse tegn på en usund livsstil, som allesammen er forstadier til dårligdomme på den patologiske landevej som diabetes og hjerte-kar-sygdomme,« siger Mads Rosenkilde Larsen.

»Afhængigt af, hvor meget man så yderligere spiser af fed mad, kan man forværre situationen endnu mere.«

Sådan kommer du tilbage i god form

Juleferien varer heldigvis ikke evigt.

Når nytårsbranderten har lagt sig, og hverdagen begynder igen, tager mange mennesker fat på deres nytårsforsæt og prøver at rette op på skaden.

Men hvor det 'kun' tog to uger at smadre kroppen og formen, kommer det til at tage meget længere tid at rette op på miseren igen.

Ifølge Mads Rosenkilde Larsen kan man regne med, at man som minimum skal træne i det samme antal dage, som man har dovnet hen over julen.

Det vil sige, at man skal træne omkring 14 dage for at rette op på 14 dages synd.

Træner man to gange om ugen, betyder det altså, at konditionen først er vendt tilbage til en normaltilstand i slutningen af februar.

»Og det er vel at mærke kun konditionen. Har man taget tre kg på, er det jo kalorieregnskabet, som afgør, hvornår man har tabt dem igen. For at tabe tre kg skal man forbrænde i omegnen af 27.500 kalorier mere, end man indtager, og så kan man jo selv afgøre, hvor lang tid det skal tage at tabe de ekstra kilo,« siger Mads Rosenkilde Larsen.

Nyd ferien - men husk at motionere

Alt i alt er rådet til Rune fra Mads Rosenkilde Larsen altså: Hold ferie, hyg dig, og spis hvad du vil, men husk at få bevæget dig, for så længe du gør det, går det ikke helt galt med din krop, og det er lettere at rette op på skaden efter jul.

Vi håber, at Rune kan bruge svaret på spørgsmålet og Mads Rosenkildes Larsens gode råd. Vi takker i hvert fald for, at Rune skrev ind til os og kvitterer med en 'Spørg Videnskaben'-T-shirt.

Vi takker også Mads Rosenkilde Larsen for det gode svar.

Går du og grubler over noget, som du har brug for videnskaben til at svare på, så skriv ind til os på sv@videnskab.dk.