Hjælp: Hvad er det for en mærkelig edderkop?
En stor, hvid edderkop er dukket op i vindueskarmen hos en læser. Vi forsøger at finde ud af, hvad det er for en klam krabat - og afdækker bl.a. vammel viden om edderkoppens ryg.
Hvad er det for en mærkelig edderkop

Vores læser Kirstine Kærup har sendt et billede af en mystisk edderkop. Det viser sig, at edderkoppen er udbredt, og at samme art sagtens kan have forskellige farver. (Foto: Kirstine Kærup)

Vores læser Kirstine Kærup har sendt et billede af en mystisk edderkop. Det viser sig, at edderkoppen er udbredt, og at samme art sagtens kan have forskellige farver. (Foto: Kirstine Kærup)

Når efteråret og kulden kommer, kribler de ind i vores huse – edderkopperne. Der konstruerer de deres smukke spind i hjørner og vinduer.

Også hjemme hos vores læser Kirstine Kærup, hvor en stor, mystisk, hvid edderkop har chokeret hende. Midt i det hele undrede vores læser sig.

»Edderkop! Hjælp! Hvad er det for en slags, der sidder her?« spørger Kirstine Kærup Spørg Videnskaben.

»Den sidder i vores vindueskarm, og dens hvide krop er lidt mindre end en 2-krone,« konstaterer hun og sender Spørg Videnskaben et billede af den charmerende skabning.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

En stor, fed hun, som sidder på lur

Det er forståeligt, at man gerne vil vide, hvem man har logerende – særligt, når der er tale om en så klam krabat.

Derfor sender Spørg Videnskaben billedet af edderkoppen videre til edderkoppeforsker Nikolaj Scharff, som er lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han fortæller, at edderkoppen tydeligvis er en stor hun, som sidder ved sit spind og venter på, at et insekt skal flyve ind i det.

»Det ligner en korsedderkop. Det kunne også være en kvadratedderkop, som har fire hvide prikker på bagkroppen. Men kvadratedderkoppen lever på heden, og billedet her er taget i en vindueskarm. Så jeg tror, det er en korsedderkop,« siger Nikolaj Scharff.

Bagkroppe kommer i mange farver

Edderkoppeforskeren fortæller, at korsedderkoppen faktisk er en af de mest almindelige edderkoppe-arter i Danmark, og den kommer i mange afskygninger.

»Korsedderkoppers bagkroppe kommer faktisk i mange forskellige farver: Sorte, brune, rødlige, grønne – og hvide er heller ikke ualmindelige.«

»Jeg ved faktisk ikke, hvorfor de varierer så meget i farverne. Men måske hænger det sammen med, om de lever på en mørk eller en lys baggrund,« gætter Nikolaj Scharff.

Korset er farvet af lort

Uanset hvilken farve en korsedderkop har, kan man altid genkende den på det ’kors’, den har tegnet på ryggen. Selvom det nok er så meget sagt at kalde korset for ’tegnet’.

»Korset er i virkeligheden nogle partier på bagkroppen, som er gennemsigtige. Så når man ser det lyse kors, ser man i virkeligheden ind på edderkoppens tarme. Dens lort er hvid, og derfor er korset det også,« fortæller Nikolaj Scharff og serverer en ekstra information, man altid kan smide på bordet, når en samtale bliver træg:

»Størrelsen på korset varierer efter, hvor meget lort, edderkoppen har i bagkroppen.«

Vidste du?

Det tager kun ti minutter for en korsedderkop at spinde et spind. Derefter bruger den 20 minutter på at sætte lim-tråde på spindet. Det er limtrådene, fluer bliver fanget i.

Limen kan kun klistre i 6-8 timer. Så edderkoppen laver et nyt spind en gang i døgnet. Men den æder det gamle og genbruger ca. 95 procent af det.

Når duggen falder på spind i haven, sætter der sig dråber i det. De sidder der, hvor limen er.

Korsedderkopper bliver store i efteråret

Vil man ved selvsyn nyde det hvide kors på edderkoppernes bagpartier, skulle der være rig mulighed i efteråret. Det er nemlig dér, man får øje på dem.

»Folk tror altid, at der pludselig er særligt mange edderkopper, når vi kommer hen i august. Der lægger man mærke til korsedderkopperne, fordi de er store og laver store spind. Pludselig er de nemme at få øje på, når man går i haven. Men i virkeligheden er der flere edderkopper i juni og juli. De løber bare rundt på jorden.«

Frost slår de fleste korsedderkopper ihjel

»Edderkoppernes æg klækkes i foråret, så de er unger i maj, april og noget af juni. I løbet af sommeren vokser de sig store.  Og i august bliver de kønsmodne og laver spind. På ganske få måneder får de spist rigtigt meget og taget rigtigt meget på,« fortæller Nikolaj Scharff.

Så lægger korsedderkopperne deres æg, så deres unger kan udklække næste forår. Og så ringer livets aftenklokker solfaldstimen ind.

»Nogle edderkopper kan overvintre under bark. Men du vil se, at korsedderkoppen og dens spind forsvinder, når den første frost kommer,« fortæller Nikolaj Scharff.

Send flere billeder

Hvis du falder over et mystisk naturfænomen – eller forunderligt dyr – er du meget velkommen til at sende et billede i en e-mail til redaktionen. Det samme gælder, hvis du går og undrer dig over noget.

Vi takker Nikolaj Scharff for det gode svar og Kirstine Kærup for billedet af den opsigtsvækkende edderkop. Hun kan se frem til at modtage en rød Videnskab.dk-T-shirt med posten.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Du kan også selv stille et spørgsmål - så skal du bare lægge hovedet i blød og sende det afsted til sv@videnskab.dk, når du har fundet på et spørgsmål, som vi bare MÅ tage op. God fornøjelse!

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk