Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne og prutter til kvantecomputere og livets oprindelse. Du kan spørge om alt, men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Indsend dit spørgsmål i formularen herunder, eller send det via mail til: sv@videnskab.dk
Mystiske edderkopper, forunderlige larver og mærkelige krebsdyr. Vores læsere fotograferer en masse gådefulde kryb og kravl. Vi finder ud af, hvilke dyr der i virkeligheden er tale om.
Kvadratedderkopper har meget store bagkroppe med fire prikker på. Bagkroppens farve varierer fra hvid over grøn til orange og rød. Dyrene er almindelige i haver og parker, hvor de bygger deres spind tæt på jorden, så de kan fange hoppende insekter. (Foto: Bettina Nielsen)
Spørg Videnskaben er Videnskab.dk’s læserbrevkasse. Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne…
Spørg Videnskaben har i sensommeren modtaget mange forunderlige fotografier af kryb fra vores læsere.
Vi har blandt andet fået billeder af en larve-konvoj på Bornholm – og en alien-edderkop fra Sverige.
De mange fotografier tikker sandsynligvis ind i mailboksen, fordi anden halvdel af året er højtid for kryb. Det fortæller Niels Peder Kristensen, som er professor i insekter ved Statens Naturhistoriske Museum.
»Mange edderkopper er størst her i sensommeren. Og mange af de sommerfugle, som er voksne i højsommeren, har larver, der er fremme i eftersommeren. Det kan forklare, hvorfor folk ser dyrene nu,« siger Niels Peder Kristensen.
Mystisk krebsdyr er dukket op i Grønland
Hans største interesse er sommerfugle. Så Spørg Videnskaben præsenterer ham for de billeder af sommerfuglelarver, vi har modtaget. Hans svar findes under fotografierne til højre og i billedgalleriet over artiklen.
»Ahornuglen er helt almindelig. Fra larve udvikler den sig til en mellemstor natsommerfugl med gråmelerede for-vinger, der falder i ét med bark. Den voksne sommerfugl er fremme i juni-juli. Laven bliver typisk fundet sidst på eftersommeren, når den kravler ned på jorden for at forpuppe sig,« siger Niels Peder Kristensen. (Foto: Poul O. Jensen)
Dér kan du også se billederne af et mystisk krebsdyr, der er dukket op på Grønland. Spørg Videnskaben har fået hjælp til at identificere dem fra Jørgen Olesen, der er lektor i krebsdyr ved Statens Naturhistoriske Museum.
Du kan også se flere fotografier af opsigtsvækkende edderkopper, som er dukket op i sensommeren. Dem har lektor Nikolaj Scharff – også fra Statens Naturhistoriske Museum – hjulpet med at finde navnene på.
Annonce:
Spørg Videnskaben takker vores læsere for de mange bidrag. Og vi takker de tre forskere for at hjælpe med at identificere krybene.
Kvadratedderkopper har meget store bagkroppe med fire prikker på. Bagkroppens farve varierer fra hvid over grøn til orange og rød. Dyrene er almindelige i haver og parker, hvor de bygger deres spind tæt på jorden, så de kan fange hoppende insekter. (Foto: Bettina Nielsen)
»Denne edderkop faldt vi over i Sverige, vi kaldte den 'alienkop',« skriver vores læser Annemette Guldager.
Det viser sig, at dyret er en såkaldt 'kamæleonedderkop'. Den kan hen over nogle dage skifte farve mellem hvid og gul - alt efter hvilken blomst, den sidder og jager insekter i. Edderkoppen er faktisk også udbredt i Danmark, især på øerne og på frodige enge. (Foto: Annemette Guldager)
På Bornholm går larver åbenbart i konvoj. Vores læser Svend Ferdinandsen undrer sig over, hvad det er for nogle dyr, og hvorfor de går på linje. Svaret følger under næste foto. (Fotos: Svend Ferdinandsen)
Larverne er ’fyrre-processionsspindere’, der i øjeblikket kun er fastboende på Bornholm. Processionsspindere lever sammen i et stort spind på deres værtstræ – i det her tilfælde fyr. Når de skal videre i livet, forlader de træet sammen og går i procession.
Processionsspindere holder sig på en linje bag fører-larven ved hele tiden at mærke hårene på forgængeren. Når larverne har fundet et sted at forpuppe sig, forvandler de sig til 3 cm lange natsommerfugle.
»Den var ret gal, havde ca. 5-6 mm giftkroge og angreb et stykke halmstrå,« skriver en læser om den her Almindelige Rovedderkop. Dyret lever i buske og græs, hvor det jager insekter.
»Her er et par billeder af noget, jeg synes ligner en mini-dolkhale,« skriver Orla Saabye. Han har fundet det 2,5 cm lange, mærkelige væsen i en af søerne ved Kangerlussuaq i Grønland. Under næste billede kan du læse, hvad det er for én. (Fotos: Orla Saabye)
Dyret er en damrokke, som tilhører krebsdyrgruppen 'gællefødder'. Sandsynligvis er dyret en Lepidurus arcticus, som er almindelig mange steder på Grønland. Dyret har ikke ændret sig de sidste 200 millioner år. Så man kan sige, at det er et levende fossil.
Løbe-krabbeedderkoppen fra Kaja Graversens hjem laver ikke spind. I steder løber den udbredte edderkop sit bytte op og overfalder det. Typisk går den efter fluer og andre insekter. (Foto: Kaja Graversen)
Korsedderkoppen er en af de største edderkopper i Danmark. Den er udbredt i hele landet, og den jager jævnligt en skræk i livet på folk, der ser den i sit store runde spind med et 'kors' aftegnet på ryggen. (Foto: Hans Jørgen Jensen)
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev for alle, som er vilde med det vilde.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
PhD., Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.