Får man mere og kraftigere hår efter barbering?
Norsk forsker vurderer, om barberingsmyterne holder i virkeligheden - og tager en myte om voks med i samme omgang.

Hvad enten du ønsker det eller ej, kan du ikke påvirke hårvæksten med barberingsgrejet. (Foto: Colourbox)

Hvad enten du ønsker det eller ej, kan du ikke påvirke hårvæksten med barberingsgrejet. (Foto: Colourbox)

Nu hvor vejret snart bliver koldere og bukserne skal frem igen, er der mange ben rundt omkring i landet, som får sig en velfortjent barberingspause.

En af forskning.no's læsere spekulerer imidlertid på, om sommerens barbering kan have påvirket hårvæksten, og læseren har sendt dette spørgsmål ind til forskning.no's ’Spør en forsker’:

»Er det sådan, at håret gror hurtigere eller bliver tykkere, når man barberer sig? For eksempel hvis kvinder barberer skæg eller hår på benene?«

Håret er dødt, når det barberes

Men det kan den norske forsker hurtigt afvise:

»Håret gror ikke hurtigere, og det bliver heller ikke tykkere, hvis du barberer dig,« siger Joar Austad.

Joar Austad er sektionsoverlæge ved hudafdelingen ved Rikshospitalet, som er en del af Oslo Universitetssykehus.

Grunden til, at du ikke kan påvirke håret med barbering, er, at det allerede er dødt, når det stikker ud af din hud.

Håret registrerer derfor ikke, at du kapper det af, og får dermed heller ikke videreformidlet beskeden til hårsækken, som fortsætter sine daglige gøremål upåvirket af dine barberingspåfund.

»Det er, som når du klipper neglene,« eksemplificerer Joar Austad.

»De gror jo ikke langsommere eller hurtigere, selv om du klipper dem.«

Korte hår virker stivere

En rask søgning på nettet viser, at dette spørgsmål er blevet stillet mange gange i løbet af internettets historie, og mange af os fik besked om barberingens påståede hårvækstkonsekvenser, også længe før internettet var allemandseje.

Så hvorfor dukkede den myte op?

»Det er mange af den slags gamle ’sandheder’, men et barberet hår kan jo virke stivere,« tror hudlægen.

Håret er dødt og påvirkes ikke af barbering, fortæller en overlæge fra Oslo. (Foto: Zephyris)

»Hvis du barberer et hår af, bliver det jo kortere, og et kortere hår bliver som en helt kort stump reb; det virker stivere end et længere stykke reb. Lader du håret vokse længere ud, ser du, at håret er akkurat det samme som før barberingen,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvorfor stopper kropsbehåringen med at gro?

Lige så stift med creme

Det gør altså ingen skade at barbere. I hvert fald ikke når det handler om vækst og struktur.

Men er det den bedste måde at fjerne uønskede hår på?

»Det er i hvert fald én måde, og hårfjerningscreme er en anden måde. Så bliver håret endnu kortere, fordi cremen virker lidt længere nede end hudoverfladen.«

Dermed kan det tage lidt længere tid, før hårene vokser frem igen, hvis du bruger hårfjerningscreme.

»Men håret vil virke lige så stift og tykt, når det trænger igennem hudoverfladen, hvad enten du bruger creme eller barberer,« tilføjer Joar Asustad.

Voks kan hindre vækst

En tredje måde at fjerne hår på er at rive hårene ud, for eksempel med voks.

Denne metode er grovere for både mennesker og hårsække, men det giver dig ikke mindre hårvækst.

»Men man hiver jo håret ud meget dybere, så det tager lidt længere tid, før du ser det igen.«

Han fortæller, at når man fjerner hår med voks, irriterer det nogle gange nede i hårpapillen, altså i hårvækstzonen helt nede i bunden af hårsækken.

»Dette kan hæmme en del, men det er undtagelsevist. Generelt er hovedsvaret, at heller ikke voksning har nogen betydning for hårvæksten,« siger Joar Austad.

LÆS OGSÅ: Intimbarbering udrydder fladlus

LÆS OGSÅ: Forskere barberer bizar penis

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk