Overvægt og fedme hos børn er en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Der findes ingen enkle løsninger, som ved et trylleslag fjerner de problematiske ekstra kilo.
Både problemer, psykiske plager og samfundsændringer spiller en rolle. Det samme gør fysisk aktivitet og kost.
Derfor er et naturligt spørsmål at stille sig selv, om man egentlig kan lægge ansvaret for den stigende overvægt blandt børn nogle steder - for eksempel hos forældrene?
Spørg Videnskaben undersøger i denne omgang, om videnskaben kan sige noget om, hvor vigtig forældrenes rolle er, og hvor stor en del af ansvaret det er rimeligt at lægge på barnets omsorgspersoner i denne gryde af faktorer, som påvirker hinanden.
Forældre har afgørende betydning
Fedmeforsker og postdoktor Pétur Benedikt Júlíusson ved børneklinikken på Haukeland universitetssygehus i Bergen, Norge, er ikke i tvivl om forældrenes vigtighed, når det kommer til børns overvægt:
»Forældrene har en helt afgørende betydning for børns overvægt,« siger han til forskning.no.
Pétur Benedikt Júlíusson ser gerne, at der fokuseres endnu mere på rollen som børnenes omsorgspersoner – både for at hindre overvægt, og når et opstået fedmeproblem skal behandles:
»Hvad børn spiser, og hvad de laver i fritiden, er forældrenes ansvar, særligt når børnene er små. Det kommer vi ikke udenom, selvom forskerne strides om, hvor meget genetik og miljøfaktorer betyder.«
»Procentdelen kan sikkert diskuteres, men mit udgangspunkt er, at gener og miljø vægtes 50-50 for børneovervægt. Så siger det sig selv, at forældrene spiller en meget vigtig rolle,« fortsætter han.
Blind over for børnenes ekstra kilo
Pétur Benedikt Júlíusson har foretaget forskning, som viser, at forældrene ikke helt ser overvægten hos deres egne børn.
9 ud af 10 børnehavebørn, der er overvægtige, opfattes nemlig som normalvægtige af deres egne forældre, viser Pétur Benedikt Júlíussons resultater.
I studiet fra 2010 analyserede Haukeland-forskeren svar fra 4.700 værger om børns kost og vægt.
Hvorvidt barnet er overvægtigt afgøres ved at lægge vægten ind på en BMI-kurve. På hjemmesiden vekststudien.no, som Pétur Benedikt Júlíusson var med til at lave, kan du blandt andet se kurven for drenge i alderen 2-19 år.
Kurven viser, hvad der til enhver tid anses som undervægt, normalvægt og overvægt for børn.
70 procent ser ikke overvægten
»Blindhedsfænomenet ses særligt blandt forældre, der har børn i alderen 2-6 år, men også når det handler om de lidt ældre børn, er det almindeligt, at forældrene er blinde for overvægten.«
I 70 procent af tilfældene ser de ikke overvægt hos børn på 6-12 år, ifølge Pétur Benedikt Júlíusson.
Han mener, at en forklaring på blindheden blandt forældrene kan være, at der efterhånden er ganske mange børn, der er overvægtige. De skiller sig ikke så meget ud som før.
En anden forklaring kan være, at forældrenes opfattelse af barnets vægt tilpasses over tid:
»Når små børn bliver overvægtige, kan det også tænkes, at forældrene forbinder dette med noget andet end et vægtproblem, og at de i stedet opfatter det, som om barnet har en høj grad af trivsel.«
Dansk undersøgelse: Drenge fra arbejderklassen ekstra udsatte
Nogle grupper i befolkningen er desuden mere udsatte for overvægt end andre.
»Vi ser i vores forskning, at lavt uddannede forældre har en øget risiko for at få overvægtige børn. Det kan have noget at gøre med deres livsstil,« siger Pétur Benedikt Júlíusson.
I bogen 'Overvægt hos børn og unge (2012)', med bidrag fra flere norske fagfolk, fremhæves lav socioøkonomisk status som en risikofaktor for fedmeudvikling.
Docent Gudbjørg Øen ved Høgskolen Stord Haugesund er redaktør for udgivelsen. Hun henviser i bogen til et dansk studie fra 2011, som fandt, at drenge med en far fra arbejderklassen har højere BMI både som 20-årige og som 50-årige end børn med middelklassefædre.
Gudbjørg Øen mener ellers, at der kan være mange grunde til, at børn i familier med dårlig økonomi har en øget fare for overvægt. Det kan hænge sammen med mindre viden på grund af lavere uddannelsesniveau, skriver hun.
Andre udsatte er børn, som har problemer med følelser eller læring. Her behøver risikoen ikke være knyttet til lav uddannelse eller dårlig økonomi. I stedet kan det eksempelvis handle om stress i familien, ifølge Gudbjørg Øen.
Dårligt genetisk udgangspunkt kan forklare overvægt
Professor og overlæge Pål Rasmus Njørstad er optaget af, at man så tidligt som muligt skal afdække, hvilke børn, der er i risikozonen for at udvikle overvægt.
Han er tilknyttet både Universitetet i Bergen, Haukeland universitetssygehus og Broad Institute of MIT and Harvard USA:
»Det er vigtigt at forebygge tidligt. Allerede når barnet går i børnehave skal både forældre og sundhedspersonale være opmærksomme på udviklingen,« siger han til forskning.no.
Pål Rasmus Njølstad ser på effekter af genetik og miljø på fødselsvægt, børns tidlige vækst og overvægt.
»Et dårligt genetisk udgangspunkt kan til dels forklare overvægt og fedme blandt børn. Men siden vægtproblemer er noget, som rammer børn i alle lag af befolkningen, kan det umuligt være genetik, men også miljøfaktorer, der spiller en rolle ved at påvirke generne,« siger professoren.
Et eksempel på det sidstnævnte er mors valg under graviditeten. Allerede da kan det være vigtigt med en sund livsstil, påpeger professoren:
»Risikoen for at udvikle fedme senere kan stige, hvis mor spiser meget usund mad under graviditeten, eller hvis hun ryger. Der er også større fare for senere vægtproblemer hos barnet, hvis mor selv er overvægtig før og under graviditeten,« siger han.
Forældrenes vigtige rolle skal påpeges
Pétur Benedikt Júlíusson mener, at et godt samarbejdsklima med forældrene er meget vigtigt for at opnå gode resultater for barnets vægt.
»På ambulatoriet, hvor vi arbejder med familier, som har et overvægtigt barn, siger jeg gerne til forældrene, at de har været med til at tillade barnets overvægt,« siger Pétur Benedikt Júlíusson.
»Jeg har kun fået positive reaktioner, når jeg siger dette til forældrene på klinikken. Det er jo sagt for at påpege forældrenes vigtige rolle for barnet, og kun til forældre som jeg har opnået god kontakt med,« siger han.
»Der findes en del tilfælde, hvor nogle mener, at såkaldte trivselsgener - gener som gør, at folk nemmere tager på - har bidraget til overvægten. Men uanset hvad kan man ikke bortforklare overvægt udelukkende med disse gener, det fritager ikke forældrene for ansvar.«
Pétur Benedikt Júlíusson mener i stedet, at man skal opfatte det sådan, at børn, som har et dårligere genetisk udgangspunkt, skal der tages ekstra godt vare på.
»Konsekvensen bliver, at forældrene skal være endnu mere nøjeregnende med at justere livsstilen til barnets natur,« siger han.
»Det bliver vigtigt for os fagfolk at kortlægge, hvor de ekstra kalorier i barnets kost kommer fra, udover at indarbejde gode måltidsrutiner, for eksempel at man ikke spiser foran tv og pc eller hyggespiser,« fortsætter forskeren.
Er forældrene selv sunde nok?
En ting er maden, som forældrene serverer for barnet, end anden er, om de selv spiser sundt nok. Også de voksnes vægt i sig selv har en indflydelse på barnets risiko for overvægt.
Den landsomspændende undersøgelse af norsk kost, Norkost 3, viser for eksempel, at majoriteten af den voksne, norske befolkning, dermed også forældrene, ikke er i nærheden af at spise nok grøntsager.
Kun 15 procent af mændene og 13 procent af kvinderne i alderen 18-70 år lever op til anbefalingen om et indtag på mindst 250 gram per dag.
Pétur Benedikt Júlíusson påpeger, at der findes undersøgelser, som viser, at op til 70 procent af børn er overvægtige, hvis begge forældre er overvægtige.
Hvis den ene af forældrene har et vægtproblem, er gennemsnitlig 40 procent af børnene også overvægtige.
Pål Rasmus Njølstad mener, at forældrene er barnets vigtigste ressource, og at sunde forældre er meget vigtigt for børnenes vægt:
»Men selvom forældrene naturligt nok har et specielt ansvar for deres egne børn og den mad, de giver dem, så kan vi ikke lægge al skylden over på forældrene, hvis et barn i familien bliver overvægtigt.«
»Som sagt, så spiller gener en rolle, og desuden udnytter nogle mennesker kalorierne, som de indtager, bedre end andre,« siger han.
For meget af det, vi bør spise mindre af
Forsker Annechen Bugge ved Statens Institut for forbrugsforskning i Norge (SIFO) oplyser, at de fleste børn og unge regelmæssigt spiser for meget af de usunde produkter, som myndighederne vil have, at man skal spise mindre af.
I undersøgelsen Health Meal spurgte Annechen Bygge mødre og fædre om, hvad de serverede for deres børn (0-18 år) af usunde produkter i løbet af en uge.
Svarene viser, at 76 procent havde spist chokolade én eller flere gange. 65 procent havde spist burger eller pølser, 54 procent drak sukkerholdige læskedrikke, 51 procent gnaskede salte snacks, 34 procent fyldte sig med sødt bagværk.
11 procent af forældrene svarede, at deres børn ikke havde fået nogle af disse produkter af dem i løbet af ugen.
Dette billede er ikke så slemt isoleret set. At tre af de fire har serveret chokolade til barnet én gang i løbet af ugen kan betyde, at børnene har fået lidt slik til børne-tv om lørdagen.
Forskerne fik ikke svar på, hvor meget af hvert usundt produkt, børnene havde fået den uge.
Men de spurgte også om anledningen til, at folk spiste madvarerne, og det var her, at de så den negative tendens i enkelte grupper af befolkningen.
»De havde en ophobning af negative livsstilstræk,« siger Annechen Bugge.
De sundeste – dem der trænede og ellers levede sundest – forbandt de usunde madvaner med weekendhygge. De, der levede mest usundt, koblede det også til hverdagshygge.
Ender med vafler og pølse
SIFO-forskeren mener, at voksne snakker med to tunger, når det handler om, hvad slags mad, de ønsker og ikke ønsker, at børnene skal spise.
»De usunde produkter, vom voksne siger, at børn ikke må spise, hentes frem, når familien skal hygge sig, eller børnene skal belønnes.«
Både sociale og strukturelle begrænsninger kan gøre det sværere for forældrene at tage sunde valg, påpeger Annechen Bugge.
»Det er socialt accepteret at hente slik og snacks frem i alle mulige sammenhænge. Desuden er der generelt for meget usund mad, der hvor de unge færdes. Selvom forældrene vil have, at barnet skal spise sundt, så ender de ofte med pølser eller vafler ude til arrangementer,« siger Annechen Nugge.
Selvom indholdet i kosten på landsbasis er blevet bedre siden 1970'erne, ser det ud til, at børn og unge har en lidt federe og sødere madkultur end de voksne, ifølge SIFO-forskeren.
»Der er desuden både positive og negative træk ved udviklingen i kosten fra dengang.«
»Salte snacks kom først helt frem i 1970’erne. Man har alle muligheder for at vælge en sund kost i dag, men man har også større muligheder for at vælge usunde produkter.«
Ændringer i samfundet
Pål Rasmus Njølstad mener også, at det er vigtigt at fremhæve strukturelle ændringer, som Norge har været igennem de seneste årtier.
»Samfundet har ganske simpelt ændret sig meget på måder, som ikke fremmer bevægelse og udendørsleg blandt børn og unge. Dette bidrager højst sandsynligt til, at børn lettere lægger sig på sengen end før. I dag bruger unge meget mere tid foran skærme, som pc, tablets og spil.«
»Samtidig er forældre måske lidt for optaget af sikkerhed og at skåne børnene for skader under leg. Dette gør, at de leger mindre frit,« udtaler Pål Rasmus Njølstad.
»Der skal meget mere daglig aktivitet til, og så skal madindtaget været rigtigt, selvom det kan være svært i dag med alle de fristelser og muligheder, der er,« fortsætter han.
Der har været en jævn stigning i andelen af overvægtige de seneste 30 år blandt børn i Norge.
Men udviklingen de seneste par år viser faktisk en lille nedgang i overvægt, mens fedme-andelen holder sig stabil, viser Folkehelseinstituttet i Norges oversigt.
»Selvom alle kostrådene ikke er opfyldt, så ser vi en nedgang i forbruget af sukker og fedt. Jeg synes, det viser, at mange forældre er bevidste om sund mad. Det er positivt, at tallene for overvægt og fedme i Norge ikke viser nogen stigning fra 2011 til 2012,« siger Annechen Bugge.
Du kan selv sende et spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller læse mange flere spørgsmål og svar i Videnskab.dk's seneste bog - og oplagte mandel- eller julegave - 'Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
