Er der konkurrenter til Big Bang-teorien?
Big Bang er den mest kendte teori om universets udvikling, men er det også den eneste?

Billedet viser galakser dybt i rummet, noget af ældste i det synlige univers.

(Foto:NASA)

Billedet viser galakser dybt i rummet, noget af ældste i det synlige univers. (Foto:NASA)

I årtier har mennesket kigget op mod stjerner og planeter og tænkt over, hvordan universet er kommet til se ud, som det gør i dag.

Berømte videnskabsmænd har gennem tiden undret sig og søgt efter forklaringen på universets opståen. En af Videnskab.dks læsere, Angunnguaq Berthelsen fra Grønland, har også undret sig. Vores læser kender til Big Bang-teorien, som skal forklare universets udvikling.

I en mail til Spørg Videnskaben skriver hun: Har der været andre teorier om universets oprindelse end Big Bang teorien?

Det vil vi også gerne vide, så vi bringer spørgsmålet videre til Johan Fynbo, der er lektor ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Teorien om fortsat skabelse

Johan Fynbo kan fortælle os, at der faktisk findes en konkurrerende teori.

»Det er en teori, der ikke nyder samme udbredelse og videnskabelig anerkendelse som Big Bang-teorien,« siger Johan Fynbo og præsenterer os for Steady State, der oversat til dansk kaldes for 'teorien om fortsat skabelse'.

Som det fremgår af det engelske navn, bygger teorien på, at universet ser ens ud til alle tider. Ideen er udviklet omkring 1948 af blandt andre astronomen Fred Hoyle.

»Hoyle var anerkendt og meget dygtig. Det var også ham, der navngav Big Bang-teorien i et radioprogram, hvor han for at gøre grin med teorien, kaldte den hurtige udvidelse af universet for 'den store eksplosion'. Jeg tror, han synes, ideen mindede for meget om religiøse forestillinger om universets dannelse. Teorien om Steady State er udviklet som et modsvar til Big Bang-teorien,« siger Johan Fynbo.

Det perfekte kosmologiske princip

Steady State bygger på det perfekte kosmologiske princip, som betyder, at universet skulle se ens ud til alle tider. For at det kunne lade sig gøre mente forskerne, der ville efterprøve Steady State, at der måtte være en fortsat skabelse af partikler i Universet.

»For at forklare det, kan man sammenligne universet med en kasse med sten. Hvis kassen bliver større og større, bliver der samtidig større mellemrum mellem stenene. Derfor skal der fortsat lægges flere sten i kassen, hvis universet ikke skal ændre udseende. På samme måde skal der også produceres flere partikler, hvis universet udvider sig,« forklarer forskeren.

Men de forestillinger, der lå til grund for Steady State, viste sig ikke at holde vand. I 1960'erne kunne forskere bevise, at universet ikke ser ens ud til alle tider, men tværtimod ændrer udseende over tid.

Big Bang vinder

Vidste du..

Big Bang var ikke et brag

Det er en udbredt misforståelse, at Big Bang beskriver en eksplosion.

Ved Big Bang udviklede universet sig hurtigt fra at være tæt og varmt mod at blive større, mere udtyndet og koldere. Dermed skabtes også forudsætninger for, at der kunne opstå liv i universet.

Big Bang-teorien er ikke en teori om universets opståen, men om tiden lige efter.

Forskerne mangler stadig at finde svar på, hvordan og hvorfor universet opstod.

Kilde. Johan Fynbo

Fundet af den kosmiske baggrundsstråling i 1965 gav Big Bang-teorien ekstra vind i sejlene.

Den kosmiske baggrundsstråling viser, at universet tidligere har været flere 1000 grader varmt. Det passer netop med forestillingen om, at universitet udvidede sig fra tæt og meget varmt, til tyndere og koldere ved den udvidelse af universet, vi kalder for Big Bang.

»Der er stadig forskere, der arbejder på nye modeller af Steady State, hvor de korrigerer for nogle af de opdagelser, vi har gjort siden teorien blev udviklet. Big Bang er dog klart den mest anerkendte, fordi den endnu ikke er skudt ned, og fordi den har forudset en række opdagelser, som eksempelvis den kosmiske baggrundsstråling,« siger Johan Fynbo.

Ubesvarede spørgsmål

Big Bang-teorien er ikke en endelig forklaring på Universets oprindelse.

Et af de store spørgsmål til teorien er opdagelsen af den mørke energi, som sætter spørgsmålstegn ved naturkræfter som tyngdekraften.

»Forestil dig, du kaster en blyant op i luften. Normalt går det sådan, at den bevæger sig gradvist langsommere, og på et tidspunkt falder den ned igen. Men forestil dig, at den pludselig flyver hurtigere og hurtigere opad. Det er med andre ord ikke kun tyngdekraften, der påvirker blyanten,« forklarer Johan Fynbo.

Forskerne antog tidligere, at tyngdekraften fik udvidelsen til at gå langsommere. Men den mørke energi får udvidelsen af universet til at foregå hurtigere og hurtigere, i modsætning til hvad forskerne tidligere havde forventet.

»Det illustrerer, at der stadig er store huller i vores forståelse af universet og livets oprindelse,« siger Johan Fynbo.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Angunnguaq.

Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Mere om Big Bang

Fire gode grunde til, at Big Bang er den mest anerkendte teori:

1 Det kosmologiske princip: Universet ser ens ud i alle retninger. Det er en forudsætning for Big Bang teorien.

2 Den kosmiske udvidelse: Vi kan se, at galakserne flytter sig fra hinanden. Derfor ved vi, at universet udvider sig.

3 Den kosmiske baggrundsstråling, der beviser, at universet tidligere har været mange 1000 grader varmt, hvilket passer med Big Bang teoriens forudsigelser om universets historie.

4 Forekomsten af de lette grundstoffer (brint, helium og lithium) passer med forudsigelsen af Big Bang teorien, i hvilken disse grundstoffer blev dannet få minutter efter Big Bang, hvor universet var flere millioner grader varmt.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.