Er der konkurrenter til Big Bang-teorien?

I årtier har mennesket kigget op mod stjerner og planeter og tænkt over, hvordan universet er kommet til se ud, som det gør i dag.

Berømte videnskabsmænd har gennem tiden undret sig og søgt efter forklaringen på universets opståen. En af Videnskab.dks læsere, Angunnguaq Berthelsen fra Grønland, har også undret sig. Vores læser kender til Big Bang-teorien, som skal forklare universets udvikling.

I en mail til Spørg Videnskaben skriver hun: Har der været andre teorier om universets oprindelse end Big Bang teorien?

Det vil vi også gerne vide, så vi bringer spørgsmålet videre til Johan Fynbo, der er lektor ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Teorien om fortsat skabelse

Johan Fynbo kan fortælle os, at der faktisk findes en konkurrerende teori.

»Det er en teori, der ikke nyder samme udbredelse og videnskabelig anerkendelse som Big Bang-teorien,« siger Johan Fynbo og præsenterer os for Steady State, der oversat til dansk kaldes for ‘teorien om fortsat skabelse’.

Som det fremgår af det engelske navn, bygger teorien på, at universet ser ens ud til alle tider. Ideen er udviklet omkring 1948 af blandt andre astronomen Fred Hoyle.

»Hoyle var anerkendt og meget dygtig. Det var også ham, der navngav Big Bang-teorien i et radioprogram, hvor han for at gøre grin med teorien, kaldte den hurtige udvidelse af universet for ‘den store eksplosion’. Jeg tror, han synes, ideen mindede for meget om religiøse forestillinger om universets dannelse. Teorien om Steady State er udviklet som et modsvar til Big Bang-teorien,« siger Johan Fynbo.

Det perfekte kosmologiske princip

Steady State bygger på det perfekte kosmologiske princip, som betyder, at universet skulle se ens ud til alle tider. For at det kunne lade sig gøre mente forskerne, der ville efterprøve Steady State, at der måtte være en fortsat skabelse af partikler i Universet.

»For at forklare det, kan man sammenligne universet med en kasse med sten. Hvis kassen bliver større og større, bliver der samtidig større mellemrum mellem stenene. Derfor skal der fortsat lægges flere sten i kassen, hvis universet ikke skal ændre udseende. På samme måde skal der også produceres flere partikler, hvis universet udvider sig,« forklarer forskeren.

Men de forestillinger, der lå til grund for Steady State, viste sig ikke at holde vand. I 1960’erne kunne forskere bevise, at universet ikke ser ens ud til alle tider, men tværtimod ændrer udseende over tid.

Big Bang vinder

Fundet af den kosmiske baggrundsstråling i 1965 gav Big Bang-teorien ekstra vind i sejlene.

Den kosmiske baggrundsstråling viser, at universet tidligere har været flere 1000 grader varmt. Det passer netop med forestillingen om, at universitet udvidede sig fra tæt og meget varmt, til tyndere og koldere ved den udvidelse af universet, vi kalder for Big Bang.

»Der er stadig forskere, der arbejder på nye modeller af Steady State, hvor de korrigerer for nogle af de opdagelser, vi har gjort siden teorien blev udviklet. Big Bang er dog klart den mest anerkendte, fordi den endnu ikke er skudt ned, og fordi den har forudset en række opdagelser, som eksempelvis den kosmiske baggrundsstråling,« siger Johan Fynbo.

Ubesvarede spørgsmål

Big Bang-teorien er ikke en endelig forklaring på Universets oprindelse.

Et af de store spørgsmål til teorien er opdagelsen af den mørke energi, som sætter spørgsmålstegn ved naturkræfter som tyngdekraften.

»Forestil dig, du kaster en blyant op i luften. Normalt går det sådan, at den bevæger sig gradvist langsommere, og på et tidspunkt falder den ned igen. Men forestil dig, at den pludselig flyver hurtigere og hurtigere opad. Det er med andre ord ikke kun tyngdekraften, der påvirker blyanten,« forklarer Johan Fynbo.

Forskerne antog tidligere, at tyngdekraften fik udvidelsen til at gå langsommere. Men den mørke energi får udvidelsen af universet til at foregå hurtigere og hurtigere, i modsætning til hvad forskerne tidligere havde forventet.

»Det illustrerer, at der stadig er store huller i vores forståelse af universet og livets oprindelse,« siger Johan Fynbo.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Angunnguaq.

Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.