Fredag – 4. september 2015 – ankom Andreas Mogensen som planlagt til Den Internationale Rumstation (ISS) klokken 12.18 dansk tid.
Her på Videnskab.dk chattede rummedicineren Lonnie Grove Petersen, Mars-forskeren Morten Bo Madsen samt uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen med læserne.
Du kan læse hele chatten her:
Rejsen op til rumstationen gik som forventet. Her kan du læse om Andreas Mogensens rejseplan, som den så ud, da hans rumskib blev sendt op onsdag morgen:
Optakt: Sådan foregår rejsen til rumstationen
Andreas Mogensens Sojuz-rumskib bliver ved opsendelsen onsdag morgen sendt i kredsløb 220 kilometer over Jordens overflade. Derfra skal rumskibet skridt for skridt nærme sig rumstationen, der i øjeblikket kredser om Jorden i en højde af 417 kilometer.
Hele rejsen op til ISS varer i alt 51 timer og kræver 34 ture rundt om Jorden. Du kan følge rumskibets færd på dette kort.
I rumskibet er Andreas Mogensen andenpilot, så hans job er at hjælpe kommandøren Sergei Volkov med at styre. Det meste af tiden vil Soyuz’ software dog selv sørge for styringen og sammenkoblingen med ISS.
»Sojuz er helt automatisk, så hvis alt foregår, som det skal, så er vores rolle simpelthen bare at overvåge alle systemerne. Hvis vi opdager en fejl, skal vi rette den, og i værste tilfælde skal vi tage manuel kontrol af Sojuz,« forklarede Andreas Mogensen før opsendelsen.
ISS indhentes med to manøvrer
For at nå op til ISS skal rumskibet hæve sin bane om Jorden med de restende næsten 200 kilometer. Baneskiftet gøres over to omgange med to forskellige manøvrer:
- Ved den første manøvre bliver der fyret op for rumskibets motorer to gange, så rumskibets fart stiger, og rumskibet skifter bane fra det indledende kredsløb ud til det såkaldte phasing orbit, der er et kredsløb omkring 100 kilometer lavere end rumstationens. Det skete allerede onsdag formiddag. Da Soyuz her flyver i et lavere kredsløb end rumstationen, kommer rumskibet hurtigere rundt om Jorden og indhenter dermed ISS.
- Ved den anden manøvre bliver motorerne brugt tre gange. De første to affyringer gør, at rumskibet når op i samme bane som ISS, mens den tredje affyring får fartøjet til at flyve med præcis den fart, der skal til for at blive i ISS’ kredsløb.
Tilkoblingen foregår ekstremt forsigtigt
Omkring 400 kilometer fra rumstationen tændes et computersystem kaldet Kurs, der navigerer og sørger for, at rumskibet nærmer sig forsigtigt.
Afstanden kommer ned på 400 meter, før rumskibet begynder at flyve rundt om rumstationen, indtil det er 150 meter fra den port, som det skal koble sig til. Rumskibet positionerer sig, så det ligger præcis lige ud for porten, og derfra bevæger det sig langsomt de sidste 150 meter ind mod rumstationen.
Når Soyuz forsigtigt glider ind i porten, griber en låsemekanisme fat om rumskibet. Det sker efter planen klokken 9.42 fredag formiddag.
Med rumskibet koblet til rumstationen undersøger astronauterne grundigt, at rumskibet og sammenkoblingsmodulet er fuldstændig lufttætte, og trykket udlignes, inden lugen bliver åbnet. Planen er, at Andreas Mogensen kan kravle ombord på ISS omkring klokken 12.15 dansk tid.
Denne video forklarer, hvordan Andreas Mogensens rumskib når frem til ISS. Se det ske live her på siden på fredag. (Video: ESA)
\ Her er Sojuz-rumskibet
Sojuz-rumskibet består af tre moduler. Astronauterne sidder under de første timer af opsendelsen sammenkrøbet i den midterste del, der kaldes opsendelses- eller landingsmodulet. Forrest er det såkaldte beboelses- eller kredsløbsmodul, hvor lasten opbevares, og hvor astronauterne kan gå på toilettet eller lave kold mad i et lille køkken. Det tredje og bagerste modul kaldes service- eller styremodulet, for det indeholder instrumenter og rumskibets egne raketmotorer. (Foto: NASA)
\ Andreas Mogensen – den første dansker i rummet
2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.
Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.
På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.