I mere end fem år har Cassini-rumsonden gjort det muligt for forskerne at studere Saturns største måne, Titan – den eneste måne i Solsystemet, der har en tæt atmosfære.
De mange observationer giver et stadig klarere billede af, at den store, iskolde måne og vores planet har mange fællestræk – og det selvom at temperaturen på Titan er ca. -180 grader Celsius. Både på Titan og på Jorden er det de samme mekanismer, der former landskabet – bl.a. vind, regn og vulkaner.
Titans tætte atmosfære består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste bestanddel er metan – her på Jorden kendt som biogas eller naturgas. Fordi Titan er meget kold, er vand dybfrossent og hårdt som klippe, mens metan kan fortættes til væske, regne ned på overfladen og skabe erosion.
Cassini-sonden studerer Titan med bl.a. radar og har indtil nu kortlagt omkring en tredjedel af månens overflade. Radarmålingerne har bl.a. afsløret søer af flydende metan og ethan ved Titans poler – især omkring nordpolen.
Andre undersøgelser har vist tegn på vulkansk aktivtet på Titan. Her er det dog ikke smeltet sten, der vælter op fra undergrunden, men en kold suppe af vandis og ammoniak. Denne form for isvulkaner kaldes for kryovulkaner.
Forskerne krydser fingre for, at Cassini-sonden kan fortsætte længe med at observere den store måne. De håber bl.a. at få mulighed for at studere årstidsforandringer, så vi kan få en endnu større indsigt i de processer og mekanismer, der former denne fjerne og kolde, men alligevel beslægtede verden.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
