Stjerner bliver dannet inde i stjernetåger, når noget af tågen kollapser under sin egen tyngdekraft. De nye stjerner er meget varme og udsender stråling med meget energi.
Denne stråling går ind og ioniserer gassen og støvet i den del af stjernetågen, der ligger omkring de nye stjerner, og får den til at gløde. Stjernetågerne kan gløde i mange forskellige farver, alt efter hvad de består af.
På billedet ses to stjernetåger, NGC 2014 og NGC 2020, observeret af ESOs Very Large Telescope, der ligger i Chile. De to stjernetåger ligger i Mælkevejens største satellitgalakse Den Store Magellanske Sky.
Grundstoffer bestemmer stjernetågers farver
Den lyserøde stjernetåge NGC 2014 gløder lyserødt fordi den består af brintgas. Når brintgas ioniseres, får det denne meget særlige lyserøde farve, som ofte ses i stjernetåger, da brint er det grundstof, der er mest af i universet.
NGC 2020, der ligger til venstre i billedet, gløder til gengæld med en flot blå farve, der stammer fra ioniseringen af det ilt, som stjernetågen består af.
Stjernetågernes farveforskel skyldes altså, at de består af forskellige grundstoffer. Begge stjernetåger bliver formet af kraftig stjernevind fra de unge stjerner, der også får dem til at gløde.
Det er særligt tydeligt i den blå NGC 2020, hvor en kraftig stjerne i midten af stjernetågen har udskåret en kugle i midten, så det ligner at stjernetågen ligger som en ring omkring stjernen.
