Meteorsværmen Geminiderne topper natten til mandag. Hvis vejret tillader, vil der være gode muligheder for at se 'jule-stjerneskud'.
Stjerneskudssværmen Geminiderne er aktiv i perioden 7.-17. december. Størst aktivitet forventes natten mellem d. 13. og 14. december med maksimum sidst på natten.
Geminiderne udstråler fra et punkt i stjernebilledet Gemini (Tvillingerne) tæt på de to klare tvillingestjerner, Castor og Pollux.
I løbet af aftenen og natten vil Tvillingerne vandre hen over den sydøstlige, sydlige og senere sydvestlige del af himlen. Da der er nymåne d. 16. december, vil Månens lys ikke genere, så der vil være noget nær optimale forhold for dette års Geminider.
Ved maksimum forventes Geminiderne at levere op til 120 stjerneskud pr. time - måske endda mere. Dette tal er dog en idealiseret værdi, der kun gælder for 100% optimale observationsbetingelser. I praksis kan der derfor sagtens gå adskillige minutter mellem de enkelte stjerneskud.
De bedste betingelser for at se stjerneskud findes ude på landet - fjernt fra byens lysforurering. Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af. Befinder du dig i eller nær en by, er det bedst at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.
Asteroide- eller kometrester?
De fleste af årets markante meteorsværme opstår, når Jorden i dens bane om Solen flyver gennem skyer af støvpartikler efterladt af kometer. De partikler, der giver anledning til Geminiderne, stammer fra et objekt ved navn Phaethon, hvis bane både krydser Mars', Jordens, Venus' og Merkurs baner.
Der er tale om et ca. fem kilometer stort himmellegeme, som er kategoriseret som en PHA (Potentially Hazardous Asteroid: potentielt farlig asteroide). Alle himmellegemer, der er større end 100 meter og som kommer tættere på Jorden end 7,5 mio. km, får denne betegnelse. Til dato er der fundet 1085 PHA'er.
Det er dog også muligt, at Phaethon er en komet. Den har nemlig egenskaber, der er mere typiske for en komet end for en asteroide: dens bane hælder meget i forhold til Jordens, den har en meget mørk overflade og den efterlader materiale, der skaber stjerneskud (Geminiderne). Der er dog ingen, der har taget Phaethon i at opføre sig som en komet, med ustrømning af gasser, der af Solen presses bagud til en hale.
Hvis Phaethon er en komet, så kan dens mangel på aktivitet være et udtryk for, at den er ''død'' - altså, at dens indhold af flygtige stoffer som vand og kuldioxid stort set er forsvundet. Det er bestemt en mulighed, fordi Phaethons bane ligger sådan, at den kommer meget tæt på Solen (21 mio. km). Resultatet er en kraftig opvarmning af dens overflade. For hver tæt passage af Solen er en del af de flygtige stoffer forsvundet, så der nu måske kun er en ''afkogt'' og inaktiv kometkerne tilbage.
Tæt på Jorden
Den 14. december 2093 vil Phaethon passere Jorden i en afstand på 2,9 mio. km. Selvom det lyder af meget, så svarer det kun til 7,5 gange gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen. Måske kan astronomerne til den tid få større indsigt i, hvilken type objekt der er tale om.
Uanset om Geminiderne er asteroide- eller kometrester, så kan vi dog alle glæde os over stjerneskuddene. Med optimale forhold i år er der i hvert fald god grund til at kaste et blik på himlen i nætterne omkring sværmens maksimum og naturligvis især natten mellem d. 13. og 14. december - god fornøjelse!
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
