Søndag d. 21. juni passerer Solen det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.
Denne situation, der indtræffer kl. 07:45 dansk sommertid, kaldes for sommersolhverv.
Jorden hælder
Solens årlige gang på himlen skyldes, at Jorden kredser om Solen.
Årsagen til, at Solen står højt om sommeren og lavt om vinteren, er, at Jordens rotationsakse hælder 23,5 grad i forhold til vores bane omkring Solen. Ydermere peger aksen altid i samme retning - mod Nordstjernen.
Om sommeren hælder den nordlige halvkugle således ind mod Solen, hvilket resulterer i, at Solen står højt på himlen (se figur nedenfor).
Omvendt hælder den nordlige halvkugle om vinteren væk fra Solen, så den står lavt. Solens placering på himlen er dog ikke det eneste forhold, der bestemmer, hvilken bue Solen følger i løbet af en enkelt dag.
Her spiller også den geografiske position en stor rolle. Således er der i årets løb ikke stor forskel på nat og dag nær ækvator. Polaregnene har derimod nat og dag, der hver varer ca. et halvt år.
Stor forskel fra Skagen til Gedser
På vores breddegrader ligger forholdet mellem nat og dag mellem disse to yderligheder. I Danmark varierer dagens længde således mellem ca. 17,5 time ved sommersolhverv og ca. 7 timer ved vintersolhverv.
Selvom Danmark er en lille plet på landkortet, er der dog store forskelle inden for landets grænser. Således vil dagens længde søndag d. 21. juni være 18 timer og 6 minutter i Skagen, mens samme dag 'kun' varer 17 timer og 17 minutter i Gedser. En tur til Skagen giver således 49 minutter mere solskin - hvis altså vejret tillader!
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
