Solen har i den seneste tid været særdeles aktiv og har udløst flere større soludbrud. Det seneste udbrud, der fandt sted mandag 23. januar, kl. 04:59 dansk tid, har skabt den voldsomste solstorm omkring Jorden siden maj 2005.
En solstorm er en kraftig forøgelse af strømmen af (primært) protoner fra Solen i forbindelse med et soludbrud. Protoner er de positivt ladede kernepartikler.
Ved udbruddet bliver protonerne sendt af sted med en hastighed nær lysets, så de ankommer til Jorden forholdsvis kort tid efter udbruddet. Lyset er med sin hastighed på næsten 300.000 km/s godt otte minutter om at nå Jorden.
Rumstation og besætninger udsat for forøget bestråling
De energirige protoner er meget farlige – både for mennesker og elektronisk udstyr. Heldigvis yder Jordens magnetfelt og atmosfære en god beskyttelse mod protonerne.
Men under en solstorm vil astronauter på den Internationale rumstation og besætninger og passagerer på fly være udsat for en forøget bestråling.
Satellitter i rummet kan også blive påvirket eller ødelagt under en solstorm. Endelig kan en solstorm skabe forstyrrelser i radiokommunikationen her på Jorden.
På vej mod aktivitetsmaksimum
Solstorme inddeles i fem kategorier afhængigt af deres styrke (S1-S5), hvor S5 er den kraftigste. Den aktuelle storm er kategori S3, hvor der dog kun er beskeden risiko for såvel mennesker som satellitter.
I løbet af Solens 11-årige aktivitetscyklus kommer i gennemsnit 10 solstorme på S3-niveau. Solen er netop nu på vej mod aktivitetsmaksimium, der forventes i 2013.
Solstorm forstyrrer magnetfeltet
Ud over de hurtige protoner, der ankommer til Jorden umiddelbart efter udbruddet, sker der også udslyngninger af partikler, der rejser med en lavere hastighed.
Disse såkaldte koronale masseudkastninger er gigantiske skyer af elektrisk ladede partikler, der typisk bevæger sig med en hastighed på mellem 500 km/s og 2.000 km/s. Deres rejsetid til Jorden er således typisk ét til tre døgn.
Når disse enorme skyer rammer Jordens magnetfelt, kan det blive kraftigt forstyrret, hvilket blandt andet kan føre til forøget nordlysaktivitet. Det er således ikke solstormene, men masseudkastningerne, der er den primære årsag til det smukke nordlys.
Gårsdagens soludbrud har også skabt en koronal masseudkastning, der forventes at ramme Jorden i eftermiddag dansk tid. Om det vil give mulighed for at se nordlys over Danmark natten til onsdag afhænger af, præcis hvornår skyen rammer, og hvor kraftige forstyrrelser i Jordens magnetfelt den skaber.
