Som navnet hentyder, har Chandra observeret universet i røntgen-bølgelængder – og her ser universet meget anderledes ud, end vi er vant til. Røntgenstråling bliver udsendt fra varme og energirige områder af universet.
Her har Chandra observeret alt fra kometer og planeter i vores nærområde, over resterne fra voldsomme supernovaeksplosioner, områder omkring sorte huller og endelig ud til kvasarer i de fjerneste områder i vores univers.
Chandra har været særligt god til mørkt stof
I de seneste 15 år har Chandra været med til at gøre store fremskridt inden for studier af mørkt stof, da den har sporet delingen af normalt stof og mørkt stof ved kollisioner mellem enorme galaksehobe.
Samtidig har Chandra givet en stor del ny viden om supernovarester, da netop disse lyser ekstra klart i røntgenspektret.
Chandra er én af NASA’s mest succesrige missioner
Efter opsendelsen i 1999 har Chandra befundet sig over Jordens røntgenstrålingsabsorberende atmosfære, i en højde på 139.000 kilometer. NASA betegner i dag Chandra som en af sine mest succesfulde missioner nogensinde, når det kommer til tekniske og videnskabelige resultater.
Vi ønsker Chandra tillykke og håber på mange flere banebrydende observationer de kommende år. Indtil da kan vi nyde de flotte billeder, NASA har udsendt i forbindelse med fødselsdagen, hvor Tycho Brahes supernova fra 1572 også kan ses (på det sidste i galleriet i toppen af artiklen).
Galaksen Messier 51 (M51) bliver også kaldt ‘malstrømsgalaksen’, og ligesom Mælkevejen er Messier 51 en spiralgalakse. M51 kan findes 30 millioner lysår fra Jorden. Astronomer har observeret M51 omkring et årti, hvor de blandt andet har set, hvordan røntgenstråler opfører sig i et sort hul over tid. (Foto: X-ray: NASA/CXC/Wesleyan Univ./R.Kilgard, et al; Optical: NASA/STScI)
Spiralgalaksen M101 er omkring 70 procent større end Mælkevejen og er placeret omkring 21 millioner lysår fra Jorden. Røntgenstråler fra Chandra viser de varmeste og mest energirige områder, som kan være skabt i forbindelse med eksploderede stjerner, opvarmet gas eller materiale, der nærmer sig sorte huller. (Foto: X-ray: NASA/CXC/SAO; Optical: Detlef Hartmann; Infrared: NASA/JPL-Caltech)
23 millioner lysår væk findes imponerende, løbende fyrværkeri. Det galaktiske lys kommer fra et gigantisk sort hul, chokbølger og en enorm gasbeholdning. Galaksen M106 er kendt for noget, som vores galakse ikke har. Nemlig to ekstra spiralarme, der ikke ligger på linje med galaksen, men derimod krydser den. (Foto: X-ray: NASA/CXC/Caltech/P.Ogle et al; Optical: NASA/STScI; IR: NASA/JPL-Caltech; Radio: NSF/NRAO/VLA)
I år 1054 observerede kinesiske astronomer et nyt objekt på himlen. Hvad de troede var en ny stjerne, var en supernovaeksplosion, der skabte hvad vi kalder ‘Krabbetågen’. Nebulaens centrum er yderst kompakt, hurtigt roterende neutronstjerne, som eksplosionen lod være tilbage. Neutronstjernen, der også kaldes en pulsar, udspyer en storm af højenergipartikler. (Foto: NASA/CXC/SAO)
Her ses en samling af fire observationer af Chandra, af Krabbetågen, Tycho Brahes Supernova, G292.0+1.8 og 3C58, alle som de ser ud i røntgenstråling. (Foto: NASA/CXC/SAO)
