Astronomer har optaget et nyt billede af den planetariske tåge med katalognavnet NGC 7293, der normalt kaldes Helix-tågen.
Billedet er ikke optaget i almindeligt synligt lys, men i infrarødt lys - også kaldet varmestråling. Planetariske tåger opstår, når stjerner som Solen i de sidste faser af deres liv kaster deres yderste lag af gas ud i rummet.
Den intense stråling fra den meget varme stjernerest - en såkaldt hvid dværgstjerne - påvirker tågens gasser og får dem til at lyse i forskellige farver, afhængigt af hvilke grundstoffer, der er tale om.
Misvisende navn blev hængende
Disse ofte meget smukke gaståger kaldes planetariske tåger, på grund af deres udseende set med øjet gennem en lille kikkert. Her fremstår de nemlig som små tågede skiver, der kan minde om en utydelig, lyssvag planet.
Betegnelsen blev bragt på banen i 1700-tallet af den engelske astronom William Herschel. Senere indså han selv, at disse objekter intet har med planeter at gøre. Men det misvisende navn er alligevel blevet hængende.
Helix-tågen er en af de planetariske tåger, der ligger tættest på Jorden. Den ligger i en afstand på ca. 700 lysår og ses her fra Jorden i stjernebilledet Aquarius (Vandmanden).
Halvt så stort som fuldmånen
På grund af sin astronomisk set beskedne afstand fylder Helix-tågen godt op på himlen. Den dækker et område, der er ca. halvt så stort som fuldmånen.
Det nye, smukke portræt af Helix-tågen er optaget med det europæiske teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy), der står på Paranal-observatoriet i Chile.
VISTA er et såkaldt kortlægningsteleskop, der arbejder på at kortlægge den sydlige stjernehimmel i infrarødt lys (varmestråling). I modsætning til almindeligt, synligt lys kan det infrarøde lys trænge gennem skyer af gas og støv i rummet og afsløre objekter og fænomener, der ellers er skjulte.
Helix-tågen som set af VISTA. (Foto: ESO/VISTA/J. Emerson)
Kort der viser Helix-tågen i stjernebilledet Aquarius (Vandmanden). (Foto: ESO/VISTA/J. Emerson)
Digitaliseret himmelsøgningsbillede af Helix-tågen. (Foto: ESO/VISTA/J. Emerson)
Sammenligning af Helix-tågen set med infrarødt og synligt lys. (Foto: ESO/VISTA/J. Emerson)
