25 års arbejde til en pris på omkring 10 milliarder dollar.
NASA’s James Webb-teleskop – det dyreste, største og mest avancerede rumteleskop til dato – blev efter adskillige forsinkelser endelig skudt ud i rummet juledag.
Men det betyder endnu ikke, at de involverede ingeniører, astronomer og alle andre indblandede kan slå benene op og kalde missionen for en succes.
Teleskopet har med opsendelsen kun lige taget hul på 29 dages rejse mod en position 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning bort fra Solen.
Undervejs skal teleskopet – som en larve, der forvandles til en sommerfugl – folde sit 6,5 meter brede spejl ud, mens det svæver længere og længere væk fra Jorden.
Er du nysgerrig på James Webb-teleskopets rejse, kan du følge med hos NASA, hvor teleskopets position i rummet, hastighed, temperatur og alle faserne i udfoldningen opdateres live.
James Webb-teleskopet var foldet godt sammen i næsen af Ariane 5-raketten, der stod for at sende udstyret sikkert ud i rummet.
Der er hele 22 begivenheder under udfoldningen, som alle skal forløbe helt perfekt, før James Webb er klar til at observere.
Udfoldningen, som der allerede er taget hul på, vil tage 29 dage, og den balancerer, som Videnskab.dk’s rumskribenter Helle og Henrik Stub skrev det, hele tiden på kanten af det teknisk mulige.
Lige nu: James Webb folder ultra-tyndt solskjold ud
Teleskopet har netop passeret Månen og i skrivende stund i gang med at udfolde sit solskjold, der måler det samme som en tennisbane.
Solskjoldet består af fem lag af super-skrøbelig kapton – en såkaldt polyimid-film – der hvert er så tyndt som et menneskehår.
Skjoldet skal beskytte teleskopet mod lys og varme fra blandt andet Solen, Jorden og Månen, så James Webb-teleskopets instrumenter og spejle er i konstant skygge uden forstyrrelser og kan virke i under 200 minusgrader.
De ultra-kolde forhold er krævet, når teleskopet skal måle på det svage infrarøde lys fra universets første galakser – ét af teleskopets hovedopgaver.
Når solskjoldet er foldet ud, vil teleskopet folde sit hoved-spejl ud. Lige nu befinder dele af det på hver deres side af teleskopet som et sæt ‘vinger’, der skal slås op, for at teleskopet fremstår komplet.
Forskere står i kø til teleskopet
De videnskabelige muligheder ved verdens største og mest avancerede rumteleskop er indlysende enorme. Du kan se nogle af højdepunkterne i grafikken her:
Danske astronomer har også noget at glæde sig til, når James Webb-teleskopet begynder at observere. Danske forskere har blandt andet booket observationstid på teleskopet, hvor de vil:
- Kigge langt tilbage i tiden til omkring 200 millioner år efter universets fødsel for at blive klogere på universets første og allertidligste galakser.
- Observere og forstå supernovaer som målestok for universets udvidelse.
- Undersøge atmosfæren omkring en exoplanet på størrelse med Jorden.
- Og ikke mindst observere universets første supertunge sorte huller, for at se hvordan de påvirker de første galakser.
Du kan læse mere om de danske undersøgelser med teleksopet i artiklen ‘James Webb: Danske forskere skal observere de dybeste afkroge af rummet med nyt superteleskop’.
