Når astronomer bruger begrebet ’den bebeolige zone’, henviser de til det område omkring stjernen, hvor de rette betingelser er til stede for liv, som vi kender det på Jorden.
Den vigtigste forudsætning for, at livet kan opstå, er vand, som har nogle helt fantastiske biokemiske egenskaber. Her på Jorden boltrer livet sig, de steder, hvor der er vand, mens der er knaphed på vand, de steder, hvor livet er presset. Alle kendte biokemiske processer ser ud til at bruge vand som katalysator. NASA’s måde at lede efter liv er derfor også at gå efter vandet.
Vand er almindeligt i universet
Heldigvis har vand vist sig at være særdeles let at finde. Utallige observationer af interstellart stof og forskellige astronomiske objekter har påvist, at der findes rige mængder vand overalt i universet. Forskerne går derfor ud fra, at vand er eller har været til stede på de planeter, de udforsker med rumteleskoper, som Kepler.
»Selv om der findes have på vores klode, er Jorden i virkeligheden et meget tørt sted i vores solsystem. For når vi kigger ud i det ydre solsystem, så er vand det mest almindelige molekyle – og det er jo ikke så mærkeligt, da et vandmolekyle er sammensat af to af de mest almindelige grundstoffer, ilt og hydrogen. På Jorden har der været flere begivenheder, som gennem tiderne har fået vandet til at forsvinde,« siger astrofysiker Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.
»En stor del af de exoplaneter, Kepler har fundet, må bestå af vand – ellers har de ikke den tæthed, de har. Vi kan ikke bevise det endnu, men vi kan bruge det kendskab vi har til systemer til at konkludere, at vand er et almindeligt stof i det her planeter. Derfor vil vand sandsynligvis også eksistere på de jordlignende planeter, vi nu har fundet, i den beboelige zone,« siger han.
Overfladetemperatur og størrelse er afgørende
For at flydende vand kan være til stede, forudsætter man en planet, der er jordlignende og af jordstørrelse med en lignende sammensætning og et tilsvarende atmosfærisk tryk. Planetens afstand fra Solen, omløbsbanens form, rotationshastigheden, aksehældningen, den geologiske historie og magnetfeltet er alle faktorer, som forskerne vurderer, har betydning for, om planeten kan bære liv eller ej.
\ Fakta
Kepler, Kepler Mission, (efter J. Kepler), rumteleskop designet til at opdage exoplaneter, opsendt af NASA den 7.3. 2009. Teleskopet er konstant rettet mod det samme område på himlen i Svanen, Lyren og Dragen; det kan med et fotometer nøjagtigt måle størrelsesklasser på 156.000 stjerner i dets synsfelt, og planeter vil kunne afsløres ved små fald i en stjernes lysstyrke, når en planet i sit omløb passerer foran stjernen.
Når astronomer leder efter beboelige planeter i verdensrummet, er de især optaget af at måle planetens størrelse og temperatur.
Planetens størrelse:
For at en planet kan siges at være jordlignende, skal den have en størrelse og en masse tæt på Jorden – det sandsynliggør, at man har at gøre med en klippeplanet, hvis faste overflade livet kan boltre sig på.
Planetens temperatur:
Klimaet på overfladen må ikke være så varmt, at alt vand fordamper. På den anden side må det heller ikke være så koldt, at alt vand fryser til is. Forskerne er ude af stand til direkte at måle temperaturen på planetens overflade, men kan ud fra målinger af stjernens indstråling på planeten og antagelser om atmosfærens tæthed og sammensætning komme med et plausibelt anslag.
Temperaturen er meget svær at regne ud, da den også afhænger af mængden af skyer og drivhusgasser, samt hvor god overfladen er til at reflektere stjernens lys.
Siden begyndelsen af 1990erne er der blevet opdaget over omkring 900 exoplaneter. Fra at lægge ud med kun at finde store gasplaneter, har rumteleskopet de seneste år fundet flere og flere kloder, der er omtrent Jordens størrelse. Et dusin af disse planeter er fundet inden for den beboelige zone med Kepler-62f som det mest opsigtsvækkende eksempel.
