Danmark er ikke nogen stor rumnation, men rumfart er trods alt en milliardindustri herhjemme.
Præcis hvor mange penge, danske virksomheder henter hjem på rumrelaterede aktiviteter, hvor mange mennesker, rumsektoren beskæftiger herhjemme, og hvordan data fra rummet bruges i Danmark, skal en ny analyse afsløre.
Analysen er bestilt af et statsligt kontor kaldet Kontoret for rum, der i februar blev oprettet hos Styrelsen for Forskning og Innovation, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Konsulentfirmaerne Rambøll og London Economics har fået opgaven med at kortlægge omfanget af den danske involvering i rummet.
Planen er, at analysen skal indgå i grundlaget for en dansk rumstrategi – en strategi for, hvordan vi i Danmark bedst kan udnytte det potentiale, rumteknologi giver os.
Strategien skal fortælle, hvad vi som nation skal have af mål på rumområdet, hvad vi skal satse på, og hvordan vi bedst kan udnytte alle de data, som sendes ned fra satellitterne. Den skal ligge klar ved udgangen af juni.
Rumlov er lige om hjørnet
Regeringen barsler også med en rumlov, der netop har været til 2. behandling i Folketinget. ‘Lov om aktiviteter i det ydre rum’ står til at komme til 3. behandling og blive vedtaget 3. maj. Loven opsætter rammerne for de danske aktiviteter i det ydre rum, hvilket betyder, at der kommer bedre styr på, hvad der sendes op, og hvem der skal betale, hvis noget går galt.
Oprettelsen af rumkontoret, rumloven og den kommende rumstrategi peger på, at der nu skal ske en dansk oprustning på rumområdet. Og det er noget, professor John Leif Jørgensen fra Institut for rumforskning og rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) er glad for:
»Det er selvfølgelig godt. Det er et skridt i den rigtige retning. Men jeg er bange for, at skridtet ikke er langt nok.«
Hellere et rumagentur?
John Leif Jørgensen ville absolut have foretrukket et dansk rumagentur eller en rumstyrelse frem for blot et dansk rumkontor med 10 medarbejdere.
»Vi kunne for eksempel godt tænke os at udveksle studerende med NASA, så danske studerende kunne komme til USA og få større kendskab til rumfartsteknologi derovre. Og det vil amerikanerne gerne snakke med det danske rumagentur om. Men så må jeg jo sige, at sådan et har vi ikke. Og ifølge amerikansk lov må de kun lave sådan nogle aftaler agenturerne imellem. De må ikke lave dem med universiteterne,« fortæller han og fortsætter:
»Nu kan vi så henvise til rumkontoret, men uden executive power – hvis ikke kontoret har en direktør, der kan indgå en bindende aftale med NASA – så ender det bare med, at det ryger på gulvet. Det er synd for de danske studerende og det forretningspotentiale, der ligger i det. Vi har brug for et agentur eller en styrelse, der kan indgå rammeaftaler med andre nationers agenturer på rumområdet.«
»Men det er lidt hønen og ægget. Vi har ikke noget rumagentur, fordi vi ikke har ret mange rumfartsvirksomheder, og vi har dem ikke, fordi vi ikke har noget rumagentur. Jeg har en drøm om, at vi får meget mere rumfart i Danmark. Vi kunne have 20.000 højtlønnede rumfartsjobs herhjemme. Det ligger lige til højrebenet. Men det er svært at få aftalerne på plads.«
Workshops om rumstrategi giver ideer
Mandag lagde DTU lokaler til en offentlig workshop om Danmarks kommende rumstrategi – en workshop, der også afholdes i Odense og Aalborg.
Videnskab.dk var med på DTU i Lyngby, hvor folk fra universiteterne, rumfartsindustrien, statslige institutioner og også private rumfartsentusiaster var mødt frem for at give rumkontoret input til en rumstrategi.
Deltagerne blev sendt ud i grupper, og bagefter fortalte en repræsentant for hver gruppe, hvad der var blevet snakket om.
Det blev klart, at bureaukratiet i EU-systemet og i mindre grad den europæiske rumfartsorganisation ESA var en udfordring for de mindre virksomheder, som godt kunne bruge lidt hjælp til at trænge igennem. De kunne også godt bruge et forum eller et netværk, hvor ideer til Danmarks udnyttelse af rummet blev fostret.
Adskillige deltagere efterlyste et rumagentur frem for et rumkontor. De nationale rumfartsinteresser bliver i dag varetaget i otte forskellige ministerier. Sådan bliver det ved med at være, men rumkontoret skal så sørge for at koordinere rumindsatsen.
Med et mere ambitiøst rumagentur ville flere af de folk, der på en eller anden måde arbejder med rumfart, være samlet samme sted, og et rumagenturet kunne i modsætning til et rumkontor indgå forpligtende aftaler med andre lande. Det ville være at foretrække, lød det.
Rumkontorets chef Peter Sloth mener nu ikke, der er grund til bekymring, heller ikke i forhold til samarbejdet med andre landes rumagenturer. Han henviser til, at rumkontoret allerede har haft besøg af NASA og nok formår at udføre opgaverne i den forbindelse.
EU er bureaukratisk
Carsten Jørgensen, der er direktør for rumfartsdivisionen i firmaet Terma, vil give rumkontoret en chance:
»Jeg synes faktisk, det er ok med et rumkontor, der står for koordinationen mellem ministerierne. Det har manglet. Lad os se, hvordan det kommer til at køre.«
»Problemet er mere, at de nuværende bevillinger til ESA simpelthen er for små. Det betyder, at vi går glip af ordrer i rumfartsindustrien, og forskerne på universiteterne får ikke adgang til udviklingen af udstyr til ESA-satellitter. Og pengene skal i hvert fald ikke bruges til at oprette et rumagentur, hvor det hele går op i administration,« siger Carsten Jørgensen.
Han håber i øvrigt, at rumkontoret kan hjælpe firmaer med at trænge bedre igennem i det bureaukratiske EU-system, så Danmark kan få en større bid af den kage, der er på rumfartsområdet i store EU-programmer som Horizon 2020.
Danmark skal satse mere på rummet
Carsten Jørgensens største bekymring i forhold til en rumstrategi er, at den ikke må ødelægge noget af det, der allerede er en dansk succes på rumfartsområdet:
»Man skal sikre, at man ikke ødelægger, hvad der er bygget op over årene. Det er jo store investeringer, Danmark har gjort. Og så håber jeg, at strategien peger ind i en fremtid, hvor Danmark vil satse langt mere på rummet, end vi gør i dag.«
Både rumfartsfirmaerne og forskerne på universiteterne er nu spændte på, hvad strategien kommer til at lyde på. Men de håber alle på, at vi i Danmark bliver bedre til at udnytte de muligheder, rummet giver os.
