Gaia-missionens mål er ret ambitiøst: Det Europæiske Rumagenturs (ESA’s) teleskop skal præcist og fyldestgørende kortlægge næsten to milliarder stjerner, der befinder sig i vores egen galakse Mælkevejen og længere ude.
Og nu har Gaia taget et kvantespring mod at fuldføre missionen. Det har nemlig netop kortlagt over en halv million stjerner, som man hidtil ikke vidste fandtes. Det viser den seneste offentliggørelse af den data, teleskopet har indsamlet.
Det skriver LiveScience.
Teleskopet stillede skarpt på Mælkevejens største kuglehob - som er en kugleformet samling af op til flere millioner stjerner - ved navn Omega Centauri.
Dén kuglehob er særlig, fordi Omega Centauri indeholder omkring 10 millioner stjerner, hvilket gør det til den mest proppede region i rummet, som teleskopet indtil videre har studeret.
Og det var så her, at Gaia observerede over en halv million stjerner, som det faktisk slet ikke er designet til at opdage.
I stedet for at fokusere på enkelte stjerner indeni kuglehoben - som ellers er det, Gaia-teleskopet specialiserer sig i - blev en ny og særlig tilstand nemlig benyttet, som tillod Gaia at kigge på et bredere udsnit af rummet omkring kernen af Omega Centauri, hver gang det kom inden for rækkevidde.
På den måde blev det en win-win-situation for teleskopet, som både fik testet sit udstyr og den nye tilstand og ovenikøbet opdagede utroligt mange ‘nye’ stjerner.
Siden dets opsendelse for snart 10 år siden er håbet om, hvad man kan bruge Gaias opdagelser til, kun vokset.
Selvom teleskopet ikke er designet til at studere universet på en bredere skala, så viser dets nyeste opdagelser, at det kan afsløre ting om universet, som er afgørende for at forstå det som helhed - herunder dets evolution og præcise alder.
aeh
