I august er der kun planlagt rutineopsendelser. Det drejer sig om forsyningsflyvninger til rumstationen ISS, samt opsendelsen af nogle ubemandede satellitter. Blandt dem er to opsendelser af satellitter til brug for internettet.
Denne gang er det ikke SpaceX med Starlink, men et konkurrerende firma ved navn One Web. Ved hver opsendelse placeres 34 satellitter i en 1200 kilometer høj bane. One Web har indtil nu opsendt cirka 250 satellitter ud af planlagt 650.
SpaceX nærmer sig de 1.800 Starlink-satellitter, ligesom de sigter mod et langt højere sluttal på mange tusinde satellitter.
Rumstationen ISS skal efter planen have sit første besøg af Boeings Starliner-rumskib, som skal på en ubemandet prøveflyvning. Den kommer halvandet år efter den første opsendelse, hvor Starliner ikke blev koblet sammen med ISS på grund af en softwarefejl.
Nu prøver man så igen, og hvis det går godt, håber Boeing på en bemandet opsendelse senere i år. Dermed har NASA så adgang til to rumfartøjer, nemlig udover Starliner også Dragon fra SpaceX.
Endelig vil man på ISS få travlt med at installere det nye russiske Nauka-modul, som blev opsendt 21. juli - og allerede har voldt en del problemer.
Det 20 ton tunge og 13 meter lange modul er blevet opsendt med en forsinkelse på ikke mindre end 14 år. Det er beregnet til videnskabelige forsøg, men medfører også en ekstra seng og et ekstra toilet.
Hvad vil vi i rummet?
En ny meningsmåling i USA fra februar har vist, hvad amerikanerne ønsker af deres rumprogram.
Hverken rumturisme eller bemandet flyvning står højt på listen. Hver af de 2.200 adspurgte kunne så sætte flere kryds i en liste af muligheder.
De seks mest populære aktiviteter viste sig at være:
- Overvåge Jordens klima (63%)
- Overvåge asteroider som har mulighed for at ramme Jorden (62%)
- Grundforskning for bedre at forstå rummet (49%)
- Søge efter liv og beboelige planeter (38%)
- Sende astronauter til Månen eller Mars (33%)
- Sende ’civile’ - altså ikke-uddannede astronauter - til Månen eller Mars (24%)
Efterhånden som klimaproblemerne bliver værre, er der ingen tvivl om, at klimaovervågning fra rummet vil blive en stadig mere vigtig del af rumfarten. Og hvis vi undervejs skulle glemme asteroiderne, så bare vent til fredag 13 april (!) 2029.
Kæmpe ateroide med kurs mod Jorden
Den dag vil den 450 meter store asteroide Apophis nemlig flyve forbi Jorden i en afstand på bare 30.600 kilometer.
Det er lidt under den geostationære bane 36.000 kilometer over ækvator, hvor se fleste af Jordens kommunikationssatellitter befinder sig.
Her i Europa vil vi kunne se Apophis, når den som en moderat klar stjerne nærmer sig Jorden. Man er begyndt at overveje, om asteroiden skal have besøg af en rumsonde, når den passerer Jorden – forhåbentlig uden at ødelægge nogen satellitter.
Heldigvis er man meget sikker på, at den ikke rammer Jorden, for en 450 meter stor asteroide vil skabe en global katastrofe, nok større end vi bryder os om at tænke på. Men Apophis viser, at ateroider er et problem, der skal tages endda meget alvorligt.
Det er interessant, at bemandede flyvninger til Månen og Mars står så langt nede, men det kan måske forklares ved, at det ikke er spor let at bo på nogle af de to kloder. Begge steder kræves både rumdragter samt strålings- og temperaturbeskyttede baser, gerne underjordiske.
Flere vægtløse rigmænd
Måske allerede i september vil SpaceX opsende et Dragon rumskib i bane om Jorden på en tre dage lang flyvning. Om bord er der fire turister, men ingen astronaut. Det lyder meget dristigt, men der er to grunde til, at SpaceX tør undvære en astronaut:
- Dragon er stort set fuldautomatisk, og hvis alt går normalt, skal besætningen kun overvåge nogle computerskærme. Er der problemer, skal jordkontrollen nok få Dragon ned igen.
- Manden, der har købt flyvningen, milliardæren Jared Isaacman, er uddannet pilot. Han bliver derfor kaptajn på rumskibet og har de sidste par måneder trænet til flyvningen.
Flyvningen, som har fået navnet Inspiration 4, har til formål af støtte St. Jude børnehospitalet i Memphis. Navnet Inspiration 4 er valgt, fordi hver af de fire astronauter står som repræsentanter for en egenskab: Lederskab, Håb, Gavmildhed og Velstand.
Som symbol på håb har Isaacman inviteret en tidligere kræftpatient fra hospitalet med. Den nu 29-årige Hayley Arceneaux har som barn haft knoglekræft og fik derfor indopereret metalstøtter i det ene ben.
Hun bliver et første menneske i rummet, som har indopereret en protese, og da hun nu selv arbejder på hospitalet, skal hun tage sig af besætningens helbred.
Overtager amatørastronauterne?
Isaacman har inviteret yderligere to, og nu skal de så træne – dog ikke for meget og for længe, da de jo også har et arbejde at passe. Det er derfor en udfordring for SpaceX at skabe et kort træningsprogram for ikke-astronauter.
Det har været vigtigt at skabe sammenhold og lære de fire at stole på hinanden. For at løse den opgave blev de simpelthen sendt på en ganske vanskelig klatretur op ad Mount Rainier i staten Washington. Her skulle de indrette sig en lille base i et par kilometers højde, før turen gik ned igen.
Derudover har der været træning i centrifuge og parabolflyvninger, hvor de fire har oplevet en smule vægtløshed. Men langt det vigtigste har været at udvælge de få områder, hvor de virkelig skal vide noget.
De skal naturligvis lære rumskibet at kende gennem simulationer, og hvordan man kan klare nødsituationer.
Af ukendte grunde er toilettet installeret i loftet, hvor der også er en udsigtskuppel – specielt bygget til denne flyvning. Det giver da den bedste udsigt fra et toilet, man kan forestille sig. Toilettet har dog et lille forhæng, man kan trække for.
Af hygiejniske grunde er det meget vigtigt at lære at bruge toilettet, så man efterlader det i samme pæne tilstand, som da man ankom. At bruge et toilet i vægtløs tilstand er bestemt ikke let. Man skal ligeledes lære at tilberede mad, spise, børste tænder og mange andre små detaljer.
Men hvis man ’bare’ er turist på en kortere tur i bane om Jorden, så er træningen bestemt til at overse.
På langvarige tur eller rejser kan man dog stadig ikke undvære ’rigtige’ astronauter, selv om både rumskibe og rumstationer bliver gradvist mere automatiske. Der er jo en opgave, som kun mennesker kan varetage, nemlig at vedligeholde og eventuelt reparere det tekniske udstyr på rumstationen eller i rumskibet.
Desuden er der jo ingen sikkerhed for, at en rig turist har hverken stamina eller psyke til at klare måske månedlange ophold i rummet. Derfor er det nødvendigt med astronauter med en stabil psyke, som kan samarbejde med andre – og naturligvis er et godt helbred nødvendigt, da det jo ikke er så godt at blive syg på vej mod Mars.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
New Horizon på endeløs rejse
I juli 2015 fløj NASAs rumsonde New Horizons forbi Pluto, og fortsatte videre ud i rummet. Her i foråret passerede New Horizons en astronomisk milepæl, da den opnåede en afstand på 50 AE fra Solen. AE står for astronomisk enhed, og 1 AE = Jordens afstand til Solen, godt 150 millioner kilometer.
Det fejrede NASA ved at udgive nogle nye videoer fra forbiflyvningen af Pluto. De kan ses her og her.
De to videoer giver det hidtil bedste indtryk af landskabet på Pluto, hvor temperaturen på overfladen er nede på -240 grader. Der er mange nedslagskratere, og bjerge som nok består af is og isdækkede sletter.
Det har taget 16 år at komme så langt, men New Horizons er stadig langt fra at forlade vores solsystem, som strækker sig mange tusinde AE bort fra Solen – selv om der herude nok ikke er meget andet at se end nogle små iskloder.
Hvis nogle af dem forlader deres meget fjerne baner derude i mørket og kulden og begynder at falde ind mod Solen, så fordamper isen og der dannes en komet.
New Horizons er nu på en endeløs rejse, som vil føre den bort fra solsystemet for til sidst at ende i en bane om Mælkevejens centrum – ganske som Solen. Men den rejser alt for langsomt, og dens sender er alt for svag til, at vi kan bruge den til at udforske det næsten ukendte område ud til 1000 AE fra Solen.
Det er stadig inden for solsystemet, og i forhold til afstanden til selv den nærmeste stjerne på 4,3 lysår eller 272.000 AE er det jo ingenting – men dog en begyndelse.
TAU-sonden skal mod det uendelige univers
NASA er begyndt at gøre de første forberedelser til TAU-sonden, hvor TAU står for Thousand Astronomical Unit, altså på dansk 1000 AE-sonden. Undertiden kaldes den også bare for ’Interstellar Probe’.
Man regner med, at TAU kan fungere i 50 år, og for at nå ud til 1000 AE på den tid skal farten være tæt på 100 kilometer i sekundet, hvilket er 6 gange så hurtigt som den hidtil hurtigste rumsonde, nemlig New Horizons. Man kan opnå så stor en fart ved at anvende en stor og kraftig raket til opsendelsen, og desuden udstyre selve TAU med en atomdrevet ionmotor, som over en periode på flere år kan få sonden op på fuld fart. Men endnu er der ingen endelig plan.
TAU-sonden skal være meget heldig for at komme inden for synsvidde af en lille isklode, men det er heller ikke opgaven. Det er i stedet at udforske, hvor langt ud solens indflydelse på magnetfelter og stråling rækker, og hvordan forholdene er ude i det interstellare rum. Det er en nødvendig viden, hvis vi nogensinde vil sende en sonde til en anden stjerne.
Man håber på en opsendelse engang efter 2030, og så skal man derefter følge sonden i mindst 50 år, måske helt frem til 2100 – og selv til den tid vil sonden stadig ikke have forladt vores solsystem.
