Videnskab.dk's læsere: Rumfarten skal redde Jorden

I november satte vi en række spørgsmål om rumfart til afstemning blandt jer læsere.

Nu har vi så indsamlet resultaterne og sammenlignet dem med en tilsvarende undersøgelse i USA.

Men inden vi ser på svarene, er det vigtigt at tage to forbehold, som hænger sammen med, at Videnskab.dk ikke er et meningsmålingsinstitut.

Forbehold: Videnskab.dk's læsere elsker rumfart

Vi har modtaget omkring 1.400 svar på skemaet, hvilket jo så nogenlunde svarer til det antal danskere, som bliver spurgt i en almindelig meningsmåling.

Men det betyder ikke, at vi kan bruge spørgeskemaet om rumfart som et udtryk for, hvad danskerne generelt mener.

Vi har jo ikke spurgt et tilfældigt udvalg af danskere om deres mening om rumfart, men kun læsere af Videnskab.dk. Det er nok ret sikkert, at læserne af Videnskab.dk har en større interesse for videnskab end en typisk dansker udvalgt rent tilfældigt.

Desuden har det krævet et selvstændigt initiativ at svare på de mange spørgsmål, så vi gætter på, at svarene i høj grad er kommet fra læsere med både interesse for og viden om rumfart.

De svar, som er givet på den tilsvarende amerikanske undersøgelse udført af PEW Research Center, er givet af mennesker, der er valgt på den måde, som man gør i en meningsundersøgelse, hvor det er vigtigt at spørge mennesker med mange forskellige baggrunde.

Den amerikanske undersøgelse er baseret på omkring 2.500 svar, så på en måde er den ikke meget større end vores undersøgelse – men den giver nok et bedre indtryk af befolkningens generelle holdning.

I vil give flere penge til ESA

Det første spørgsmål, vi stillede, handlede om det danske bidrag til Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA).

Spørgsmålet lød i al sin enkelhed: Skal Danmarks bidrag til ESA ændres?

Vi er ikke overraskede over, at 63,8 procent mener, bidraget bør forøges, mod 32,9 procent, som mener, bidraget er tilpas. Hertil kommer 1,8 procent, som mener, bidraget bør nedsættes, og 1,6 procent, som mener, Danmark bør forlade ESA.

Det, vi ser, er jo holdningen blandt ’de særligt interesserede’. I befolkningen som helhed havde vi nok fået et andet svar – og mange havde måske svaret, at de ikke ved, hvad ESA er.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bruge penge på rumforskning, når børn sulter?

Amerikanerne svarede på spørgsmål om NASA

Det tilsvarende spørgsmål i PEW-undersøgelsen drejede sig om den rolle, som NASA skulle spille i rumfarten. Næsten alle amerikanere kender NASA, og debatten går i USA i høj grad på, om fremtidens rumfart skal være af en statslig organisation som NASA, eller om den private industri skal spille en større rolle.

PEW stillede spørgsmålet, om det er vigtigt, at USA fortsat er førende inden for rumfarten. Her svarede 72 procent, at en fortsat amerikansk lederposition er vigtig, mens 27 procent ikke mente, at det var vigtigt. Herefter fulgte spørgsmålet om NASA's rolle.

Her mener 65 procent, at det er vigtigt, at NASA også fremover spiller en central rolle, mens 33 procent mener, at private firmaer godt kan klare rumfartens mange opgaver, også selv om der ikke var et NASA.

Amerikanerne ser helt klart rumfartens rolle som et politisk spørgsmål, hvor et stort flertal støtter rumfarten. Uenigheden går mere på, om rumfarten skal være kommerciel eller ledes af staten.

I Europa er rumfart ikke et stort politisk emne. Faktisk spiller Europa en mindre rolle i rummet, end man kunne forvente ud fra Europas teknologiske og økonomiske styrke. Det hænger måske sammen med, at Europa aldrig har deltaget i et rumkapløb, hvor man mente, at centrale politiske interesser stod på spil.

LÆS OGSÅ: 5 rum-opfindelser, du ikke ville være foruden

Rumfarten skal passe på Jorden

Som det fremgår af svarene, så er Videnskab.dk-læserne helt enige med amerikanerne i, at rumfartens vigtigste opgave er at passe godt på Jorden.

Den højeste prioritet gives til klimaforskning udført fra rummet – her taler tallene deres tydelige sprog.

Klimaet er noget, alle taler om, og hvor rumfarten har en enestående mulighed for at levere de nødvendige oplysninger om klimaets udvikling.

Det burde måske føre til en overvejelse både hos NASA og ESA om at ’trække klimakortet’, når talen går på at udforske Venus og Mars.

LÆS OGSÅ: 5 grunde: Kolossal fejl at skrotte NASA's klimaforskning

Man er i dag ret enige om, at Venus, Jorden og Mars er startet så nogenlunde ens, men derefter har udviklet sig vidt forskelligt. Vi kan helt sikkert lære meget om Jordens klima ved at forstå, hvordan klimaet på Venus og Mars har udviklet sig til den nuværende tilstand.

Et andet højt prioriteret emne er at overvåge de asteroider og kometer, som kan ramme Jorden. Amerikanerne prioriterer emnet lidt højere end danskerne, men selv om det er en vigtig opgave, er et stort nedslag heldigvis så sjældent, at det ikke er den mest umiddelbare fare, vi står overfor.

Rejser til Mars og Månen haster ikke

Med al den omtale, rejser til Månen og Mars får i pressen, er det interessant, at disse projekter har en lavere prioritet end klimaundersøgelser og faren fra asteroider.

Der er en ret stor forskel mellem den amerikanske og den danske undersøgelse. Vores læsere prioriterer bemandede rejser til Månen og Mars langt højere end amerikanerne, selv om der er et betydeligt antal, som mener, at vi slet ikke skal ofre penge på sådanne projekter.

Forskellen hænger sandsynligvis sammen med, at Videnskab.dk-læserne er mere interesserede i videnskab end de tilfældigt udvalgte amerikanere, som har deltaget i PEW-undersøgelsen. Hvis vi havde spurgt en tilsvarende gruppe i Danmark, havde forskellen mellem USA og Danmark nok været meget mindre.

Amerikanerne betaler mest

En anden forklaring kan være, at amerikanerne udmærket er klare over, at det bliver dem, der kommer til at betale størstedelen af udgifterne. For europæere er rejser til Månen og Mars noget, andre (læs: amerikanerne) tager sig af, og vi deltager lidt fra sidelinjen.

Vi er her påvirket af erfaringerne med rumstationen ISS. Europa betaler bare 8 procent af det samlede budget, hvilket svarer til cirka en euro om året for hver europæer. Så vi regner nok med, at hvis vi deltager i rejser til Månen eller Mars, vil udgifterne ikke blive et politisk spørgsmål.

ESA kan desuden i høj grad sælge et måne- eller marsprogram på, at deltagelse i et så stort projekt i høj grad vil virke som industristøtte.

Det er et godt argument overfor et lille land som Danmark, der har opbygget en rumindustri, som klarer sig godt i udlandet i konkurrence med meget større lande. I den internationale konkurrence tæller det i høj grad at kunne sige, at firmaet er med til at sende mennesker til Mars.

Spørgsmålet er bare, om modellen fra ISS helt kan overføres, hvis amerikanerne holder fast i en ’America First’ politik. Det internationale samarbejde i rummet kan godt stå over for nogle større ændringer, som ikke nødvendigvis vil være til fordel for de mindre rumnationer.

Grundforskning hitter

Tre spørgsmål handlede om mere langsigtede projekter: Grundforskning, lede efter liv i rummet og lede efter mineraler, som kan udnyttes kommercielt.

Især grundforskningen scorer højt i begge undersøgelser – faktisk langt bedre end rejser til Månen og Mars.

Eftersøgning efter liv klarer sig godt, især som 2. prioritet. Det er ikke så mærkeligt, for endnu har vi ikke fundet liv uden for Jorden, og hvornår det sker, kan ingen sige.

LÆS OGSÅ: Astrofysiker: Om 5 til 10 år ved vi, om der er andet liv i vores afkrog af universet

De fleste mener, at der her og nu er vigtigere ting at bruge pengene på. Desuden befinder de exoplaneter, hvor der er mulighed for at finde liv, sig mange lysår borte.

Det er overraskende, at danskerne åbenbart er mere opsatte på at lede efter mineraler ude i rummet end amerikanerne. Amerikanerne har ellers et par firmaer, der som mål har at drive minedrift på asteroiderne. Med den kommercielle indstilling, der er i USA, havde vi nok ventet et andet resultat.

Mennesker eller robotter?

Den danske undersøgelse er nogenlunde lige delt mellem, om fremtidens rumfart skal udføres af mennesker eller robotter. Det er ikke meget forskelligt fra USA, hvor 58 procent går ind for astronauter og 42 procent for robotter.

Der kan være to forklaringer på, hvorfor så mange foretrækker robotter:

• Vi ved nu, at Solsystemet bestemt ikke er egnet for mennesker. Det er langt lettere at kolonisere Mount Everest eller Antarktis end at bygge en koloni på en af de andre planeter – og alle vegne kan vi kun bevæge os omkring iført rumdragter.
  
• Robotterne bliver stadig bedre og mere autonome. De kan komme steder, vi mennesker aldrig kan nå, og dermed eksempelvis udforske de fantastiske svovlvulkaner på Jupiters måne Io. Her ville mennesker dø på få minutter på grund af den stærke stråling fra Jupiters strålingsbælter

Endelig kan det nævnes, at med en stadig bedre virtual reality teknik, så kan vi jo alle blive astronauter, endda hjemme i stuen. Denne teknik kan i løbet af dette århundrede helt ændre vores holdning til problemet om mennesker eller robotter i rummet.

Men trods ny teknik er drømmen om mennesker i rummet stærk, og det er i høj grad den, som har skabt rumfarten – så hvem ved?

Det er i hvert fald værd at bemærke, at et af de nye private rumfirmaer, Blue Origin, der ejes af Jeff Bezos, grundlæggeren af internetfirmaet Amazon, går ind for at bygge rumkolonier – kunstige verdener, hvor mennesker kan leve og bo næsten som på Jorden.

LÆS OGSÅ: Hvor tæt er vi på at kunne kolonisere rummet?

Rumfarten afspejler ikke folkets vilje

Både den amerikanske og vores undersøgelse viser, at det er muligt at stille spørgsmål om rumfartens mange forskellige opgaver, og at man ikke bare kan behandle al rumfart på samme måde.

Det er også interessant at bemærke, at selv om vores undersøgelse ikke var baseret på tilfældigt valgte personer, så er der alligevel en betydelig enighed om, hvad rumfarten skal beskæftige sig med.

Tre ting træder tydeligt frem:

• Vi er begyndt at forstå, at vores jordklode ikke er en selvfølge, men et sted, vi skal tage godt vare på. At være med til at beskytte Jorden anses for rumfartens måske vigtigste opgave.
  
• De meget opreklamerede rejser til Månen og Mars vurderes ikke nær så højt, som man måske skulle tro ud fra pressen. Her er der nok noget, som de politiske beslutningstagere skulle bemærke. Der ser i hvert fald ikke ud til at være baggrund for et nyt rumkapløb med Kina eller andre.
  
• Den nuværende prioritering af rumfartens opgaver afspejler ikke den folkelige prioritering. Således udgør klimaforskning og beskyttelse af Jorden mod asteroider mindre end 10 procent af NASA's samlede budget.

Med det store Copernicus-projekt til overvågning af Jorden står Europa ret stærkt på klimaforskningen. Copernicus er et EU-projekt, som gennemføres af ESA.