Portræt af en stjerne

Solen er en stjerne ligesom alle andre - men den er alligevel noget specielt, fordi den er så meget tættere på os - mens de andre stjerner er små prikker uden udstrækning, fylder Solen noget på himlen - vi bliver blændet af lyset og kan mærke varmen fra den.

Modellerne stadig for dårligeAstronomerne kan lære meget om stjernerne ved at studere Solen, da den er så tæt på os. Men selv om der er blevet forsket intenst i Solen igennem de sidste årtier, er det paradoksalt nok stadig ret begrænset, hvad vi ved om den. Årsagen er, at processerne i Solen er meget kaotiske pga. voldsom turbulens i dens indre.

Kaotiske systemer er imidlertid ekstremt svære at beskrive, og hidtil er det da heller ikke lykkedes astronomerne at opbygge en solmodel, der helt beskriver det, vi ser i virkeligheden. Men astronomerne arbejder pt hårdt på at udvikle deres modeller - og da supercomputernes regnekraft er vokset meget voldsomt de seneste år, satser astronomerne på, at der for alvor vil ske en udvikling af solmodellerne i den allernærmeste fremtid.

Rumsonder observerer fra nærmeste hold Astronomerne studerer først og fremmest Solen med forskellige rumsonder - specielt har rumsonden SOHO givet forskerne et særdeles godt indblik i, hvad der sker på Solen. I 2006 tog de to rumsonder STEREO nogle fantastiske billeder af Solen i 3D. De to sonder kredser om Solen i næsten samme bane om Solen som Jorden. Fordi de befinder sig på hver side af Jorden kan de se Solens udbrud fra en forskellig synsvinkel, hvilket giver mulighed for at studere Solen og dens udbrud i 3D.

I 2006 opsendte japanerne en sol-satellit, Hinode, der kan tage snapshots af Solen med ekstremt stor opløsning. Det har gjort, at forskerne kan se detaljer, som de aldrig før har kunnet se - eksempelvis lykkedes det i december 2007 at finde kilden til Solvinden, der sender en strøm af højenergetiske partikler mod Jorden.

Kilden til Solvinden er såkaldte Alfven-bølger, der opstår, fordi konvektion skubber rundt med Solens magnetfelt. SOHO er placeret i det ene af i alt fem såkaldte Lagrangepunkter. I punktet, kaldet L1, er tyngdekraften fra Solen og jorden lige store men modsat rettede, så rumsonden kan fastholde sin position.

Solen er gigantisk stor i forhold til Jorden. Den ser kun lille ud fordi den er 149,6 mio. km væk herfra. Men rykkede man Solen hen ved siden af Jorden ville man kunne se, at Solens diameter er 100 gange så stor som Jordens: Solen har en diameter på 1,4 millioner kilometer, mens Jordens diameter kun er 13.000 km.

Indeholder grundstoffer tungere end helium Solen består af 74 procent brint og 24 procent helium samt små mængder af grundstoffer, der er tungere end helium, som eksempelvis kulstof, magnesium, calcium og jern. Vi mennesker indeholder også tungere grundstoffer, som oprindeligt er blevet skabt i supernovaer, og uden dem ville livet ganske enkelt ikke kunne eksistere. Selv om man ikke kan veje Solen, så kan man stadig godt vurdere hvor tung den er ved at studere hvor kraftigt dens tyngdefelt påvirker andre objekter, som eksempelvis Jorden. Målingerne viser, at Solen har en total masse på omkring 1,989*10^30 kg - den indeholder 98 procent af massen i hele Solsystemet!

Taber 4 mio. tons masse i sekundetPå grund af den høje masse er der et meget stort tryk i Solens indre, og det betyder igen at der er meget varmt - faktisk er temperaturen i centret på 15,5 millioner grader Celcius, og det er så varmt, at det får brint til at fusionere til helium under udsendelse af store mængder energi i form af stråling.

Strålingen gennemtrænger Solens tætte inderste lag i løbet af 1-2 millioner år, og når den når ud til de ydre mere turbulente lag i Solen, omdannes strålingen til varme, der flyttes op til Solens overflade med konvektionsstrømmen. Overfladen udsender energien som elektromagnetisk stråling i alle retninger.

Da lyset bevæger sig med 300.000 km/sekundet, tager det kun otte minutter, før det rammer Jorden. I takt med at Solen udsender energi, taber den masse, knap 4 millioner tons per sekund. Selv om det kun er under en halv milliardtedel af Solens samlede mængde udstrålet energi, der rammer os, er der tilstrækkeligt med energi til at opvarme hele kloden. Solen kredser om det galaktiske centrum i en afstand på omkring 26.000 lysår. Den gennemløber et omløb om centret i løbet af 225-250 millioner år.

Solen er hvidAstronomerne inddeler normalt stjernerne i kategorier alt efter hvor varmt det er på stjernens overflade. Kategorierne kaldes for spektralklasser, og Solens spektralklasse kaldes G2V - det betyder, at Solens overfladetemperatur er omkring 5.515 grader Celcius, og den temperatur gør Solen hvid.

Solen bliver en rød kæmpeSolen er lige som resten af solsystemet omkring 4,6 milliarder år gammel, og mennesket har kun eksisteret en lille bitte brøkdel af den tid. Solen vil se ud som den gør nu de næste 5 milliarder år - herefter har den opbrugt al sin brint i kernen, og derfor vil brintfusionen stoppe i centret. I stedet vil helium-kernene begynde at fusionere, og det vil få Solen til at udvidde sig voldsomt, så den bliver ca. 100 gange så stor, som den er i dag - den bliver kort sagt til en rød kæmpestjerne, som opsluger Jorden. Når dens indhold af helium er brugt op, vil Solen kollapse til en hvid dværg.

Videoen viser solaktivitet i 1996 og 2000 optaget af satelitten SOHO