Alle morgenfriske danskere kan i disse dage se planeterne Merkur, Venus og Saturn stå tæt sammen på morgenhimlen.
Hvis vejret tillader, vil de tre planeter kunne ses lavt på den østlige himmel i timerne før solopgang. Det bedste tidspunkt til at få et glimt af planetmødet er omkring kl. 06:30 dansk tid.
Planeterne kan ses med det blotte øje, men en almindelig håndkikkert kan gøre det lettere at fange planeterne lavt over horisonten. Fordi planeterne står lavt, er det vigtigt at have helt frit udsyn til himlen i østlig retning.
Fredag 16. oktober vil Månen også slutte sig til selskabet som et tyndt segl, da der på dette tidspunkt kun er to døgn til nymåne.
Tæt på, men langt fra
Selvom planeterne ser ud til at stå meget tæt sammen, så er de alligevel adskilt med flere hundrede millioner km i rummet. Her fra Jorden ses de blot i samme retning.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
15. oktober er der 179 millioner km mellem Jorden og Merkur, 231 millioner km mellem Jorden og Venus, mens Saturn ligger hele 1,55 milliarder km væk.
Fordi lyset har en hastighed på næsten 300.000 km/s betyder det, at vi ser planeterne, som de så ud, da lyset tog af sted fra dem. Med de aktuelle afstande betyder det 9 minutter og 57 sekunder for Merkur, 12 minutter og 50 sekunder for Venus og hele 1 time og 26 minutter for Saturn.
Forskellige verdener
På himlen ligner de tre planeter klare stjerner, men i virkeligheden er der tale om vidt forskellige verdener.
Merkur er den planet, der ligger nærmest Solen. Dens diameter er ca. 2,6 mindre end Jordens, og den har en overflade, der minder om Månens. Temperaturforskellen mellem planetens dag- og natside er ekstremt stor: mellem +400 og -170 grader Celsius. Det er, fordi Merkur ikke har en atmosfære, der kan fordele varmen og derved udjævne de store forskelle.
Venus er den klareste af de to. Faktisk er planeten det klareste naturlige objekt på himlen efter Solen og Månen. Den imponerende lysstyrke skyldes et tæt skylag, der altid indhyller planeten, og som effektivt tilbagekaster Solens lys.
Skyerne består dog ikke af vanddråber, men derimod af svovlsyre.
Saturn er Solsystemets næststørste planet. Dens diameter er godt og vel ni gange større end Jordens og den vejer 95 gange mere end vores planet.
Saturn har ligesom Jupiter, Uranus og Neptun ingen fast overflade. Den består hovedsageligt af gas, men formodes dog at have en fast kerne. Saturn er mest berømt for sin enorme ring, der består af utallige større og mindre beskidte isklumper.
