Mere end tre år efter den sidste rumfærgeflyvning er NASA nu parat til at sende deres næste rumskib Orion ud på sin første prøveflyvning 4 december.
Prøveflyvningen, som foretages uden astronauter om bord, skal nok blive omtalt i pressen, men over hele Orionprojektet hviler et stort spørgsmål: Hvad skal Orion buges til? For som sagerne står nu, er Orion et rumskib på jagt efter en opgave.
Historien bag Orion
Orion har sin oprindelse som en del af projekt Constellation, der gik ud på at bygge en base på Månen, flyve til en asteroide og som kronen på værket gennemføre en bemandet rejse til Mars efter 2030.
Constellation fik en kort levetid fra 2005-2009, hvor præsident Obama standsede projektet, fordi det var uden mulighed for at få tilført de nødvendige midler.
I stedet ville Obama satse på at støtte private firmaer til at udvikle deres egne bemandede rumskibe, som kunne overtage transport af astronauter og gods til den internationale rumstation ISS.
Svært at stoppe et regeringsprojekt i USA
Men i USA er det slet ikke let bare at standse et stort regeringsprojekt, der betyder tusinder af lokale arbejdspladser rundt omkring i landet.
Derfor kæmpede senatorer og kongresmedlemmer i de berørte områder i mod, og resultatet blev, at Orion og den store løfteraket, som skal sende rumskibet ud i rummet overlevede.
Det har skabt stillinger, men da der aldrig er kommet en seriøs afløser for Constellation, står NASA snart med både et rumskib og en stor raket, som de ikke rigtig ved, hvad de skal bruge til.
Teknikken bag Orion
Orion ligner på mange måder det gamle Apollo-rumskib med en kegleformet kabine (eller kapsel) til astronauterne og et servicemodul med styreraketter, som i øvrigt bygges i Europa.
Servicemodulet er baseret på det Europæiske ATV-transportrumskib, som flere gange har sendt forsyninger op til ISS, og bygningen af modulet er nu en del af betalingen for at kunne bruge rumstationen.
Men selv om Orion kapslen udadtil ligner en Apollo kapsel, så er den større og indvendigt udstyret med den mest moderne teknik – og endda et rigtigt toilet!
Man ville først sende mennesker til Mars
Raketten, der oprindeligt hed Ares 5, fordi den skulle sende mennesker til Mars, blev omdøbt til SLS, der står for ‘Space Launch System’. Men i Washington siger man, at SLS burde stå for ‘Senate Launch System’, fordi raketten i den grad blot har været en brik i at sikre lokale arbejdspladser.
SLS er ikke klar endnu. Den skal først bruges ved den næste opsendelse af Orion i 2018, og selv da kun i sin mindste udgave, der kan sende 70 ton i bane om Jorden. Dermed er den mindre end måneraketten Saturn 5.
Den første flyvning
På sin første flyvning bliver Orion opsendt med en Delta 4 raket på en tur to gange rundt om Jorden. Den får en aflang bane med en største højde på 5800 km.
Denne bane vil sikre, at den vender tilbage gennem atmosfæren med en fart på 32000 km i timen, hvilket er 80% af farten for en flyvning tilbage fra Månen, hvor rumskibet møder Jordens atmosfære med en fart på 40.000 km/t.
Formålet er at teste varmeskjoldet. Der er ikke brug for servicemodulet, der på denne flyvning bare er en attrap.
Den usikre fremtid
I dag er der kun planlagt to nye flyvninger med Orion. Den første skal finde sted i november 2018 med den lille udgave af SLS. Der skal ikke astronauter med, men ellers bliver turen næsten en gentagelse af Apollo 8 flyvningen rundt om Månen i julen 1968 – næsten nøjagtigt 50 år tidligere.
Derefter går der et par år (eller mere), før Orion igen skal afsted i 2021 eller 2022. Denne gang skal der fire astronauter med og turen går igen til Månen eller i hvert fald til en bane nær Månens bane.
Minedrift i rummet er en af nuværende planer
Opgaven er – efter de nuværende planer – at besøge en lille, kun få meter stor asteroide, som et ubemandet rumskib har indsamlet og derefter bragt tilbage til Månens omegn.
Projektet hedder ARM, der står for ‘Asteroid Redirect Mission’, og markedsføres som ‘et skridt på vejen mod Mars’ og ‘en flyvning, der både kan bane vejen for minedrift og lære os at beskytte os mod asteroidenedslag’.
Sandheden er, at ARM ikke har en stærk støtte i kongressen, som skal bevilge pengene, og at langt det mest sandsynlige er, at Orion bare må nøjes med turen rundt om Månen. At lande kan der ikke blive tale om, for Constellations 4-personers landingsrumskib Altair er for længst opgivet…
‘Only time will tell’
Derefter er der ingen, der aner, hvad der vil ske. Der er ingen konkrete planer hverken om at vende tilbage til Månen eller flyve til Mars. Men allerede nu har Orion og SLS kostet så meget, at de nok på et eller andet tidspunkt vil blive anvendt.
Måske kommer der om 5-10 år mere fart over feltet, hvis Kina gør alvor af sine måneplaner. Men alene det, at vi er nået hertil, viser krisen for bemandet rumfart.
Hvis mennesker i rummet havde en øjeblikkelig og målbar nytteværdi, som miljø-, TV- og spionsatellitter har det, så ville alle rummagter have op til flere forskellige typer bemandede rumskibe i drift.
Rumfart tilsidesættes af den økonomiske krise
Det kan da godt være, at mennesket i rummet er alle tiders ide, men det er først noget, der vil vise sig på langt sigt – og den økonomiske krise bestemmer vore handlinger på kort sigt.
Vi må vist være glade for, at vi i sin tid nåede at besøge Månen, og at rumfarten i hvert fald nogle år endnu har ISS, alt i mens vi søger at formulere en bæredygtig fremtid for den bemandede rumfart.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
