NASA’s Swift-satellit kortlægger vores galakse for lys, der udsendes som røntgenstråling, og i løbet af denne kortlægning fandt Swift en hidtil ukendt supernova-rest.
Denne nye supernova-rest har fået navnet G306.3-0.9 efter dens position på himlen og er med en alder på mindre end 2.500 år en af de yngste kendte supernova-rester i Mælkevejen.
Supernova-eksplosioner er nogle af de mest voldsomme begivenheder i Universet, og astronomer mener, at disse eksplosioner kun finder sted en til to gange på 100 år i vores galakse.
Resterne fra disse kæmpe eksplosioner vil langsomt udvide sig og blive svagere over de næste hundrede tusinder af år for til sidst ikke at kunne skelnes fra de store stjernetåger (også kendt som ‘interstellart gas’).
Mennesker er skabt i supernova-eksplosion
Supernova-rester kan kun ses i røntgenstråling i 10.000 år efter eksplosionen, så derfor er det ikke mange af de omkring 300 kendte supernovarester, der kan ses i disse bølgelængder.
G306.3-0.9 menes at befinde sig 26.000 lysår borte, og materialet i supernova-resten har temperaturer over 28 millioner grader.
Der er i supernova-resten fundet spor af tunge grundstoffer som jern, neon, silicium og svovl.
Det er nemlig i supernova-rester, at tunge grundstoffer bliver dannet, så vores planet, og selv vi mennesker, består blandt andet af grundstoffer, der engang er skabt i en supernova-eksplosion.
